AdmiralCCZahrtmann

L I E U T E N A N T E N 47 egen Viisdom at bestemme . . . . Huse i Altona har jeg ei været me­ get oplagt til at besøge; Rathgens og Donners ere de eneste Huse, jeg har været i, og det dog ikkun sieldent, da det sidste er stivt, og jeg ei ret tør komme i det første for min tilkommende Kones Skyld, da jeg veed, det ei er af hendes Folk . . . Disse engelske Floskler skal ei forundre Dig, thi jeg ligger i denne Tid paa Kalkbierget og læser saadan i Walter Scott, at jeg stundum bilder mig ind, jeg er en Highlander“ . Fra Altona 8. Maj 18 2 1: „ . . . . Med Donner kan jeg ei tale om Rybergs, da jeg nylig havde en Samtale med ham (pr. Commis­ sion) om Buntzen, som var frugtesløs; han er i saadanne Ting urok­ kelig, hvilket han selv erklærede mig; han fatter sin Beslutning strax, og fra den bringer Ingen ham.“ Fra Ahrendsburg 30. Sept. 1822: . . . Prindsen [Christian Frederik] har aldeles ei forandret sig; J6? har altid funden en vis Stivhed, der næsten nærmede sig gaucherie, hos ham, og den har han endnu uforandret. Hun [Caro­ line Amalie] er yndig, og dette Ord troer jeg epuiserer Begrebet om hende; hun har været skiøn og er kiøn. Den lille Prinds tager sig overordentligen til sin Fordeel i den sidste Tid og giver nu de bedste Forhaabninger ---- Jeg har tilbragt næsten ti Maaneder i Altona, meest med Beregninger, da det meste Arbeide i Aar har været den nye Kaartoptagning, hvori jeg ei deeltager. Hvorvidt dette Arbeide skal trives, maa Gud vide, da jeg ei troer, at de faae Quadratmilen af Kaartet færdigt paa den Maade under 500 Specier, hvilket for Holsten og Lauenborg jo vil udgiøre 90 å 100000 af disse runde Tingester.“ Med Viborghjemmet vexlede Zahrtmann hyppigt Breve. Mode­ ren skrev til ham 20. Dec. 18 19 : „Den største af alle Glæder i Livet er vist nok den at være lykkelig Moder; det bliver i Morgen 26 Aar, siden jeg første Gang følte det i heele sin Fylde; men at denne Glæde daglig i 26 Aar kunne forøges, kiender jeg nu, Himlen være lovet, ved min egen vist nok sielden lykkelige Erfaring. Og denne Erfaring, elskede Søn, skienkede du mig.“ Faderen lykønskede ham 19. Jan. 1820 til hans Ansættelse ved Søkortarkivet: „Det er ellers ret morsomt, at du nu kommer i saa nøje Forbindelse med Løwen- ørn, der har nydt Barndoms Information af min Fader .. . Henrich •skriver, at du nu har faaet dit Observatorium færdigt, saa du nu ventelig er beskieftiget i enhver stjerneklar Nat.“ Til det her nævnte Observatorium fik Z. skænket en Repsolds Meridiankikkert af Kongen. End videre skrev Faderen 14. Febr. 1820: „Du nævner en dun­ kel Ahnelse om, at Danmark ey skulde blive din Manddoms Skue­ plads. Jeg nægter ey, at denne Ahnelse for lang Tid siden ogsaa havde rodfæstet sig hos mig. Men den forsvandt med Forsvindeisen af Verdens mærkværdigste Regent, til hvis Virksomhed den gandske var knyttet . . . . Man bliver nu tydelig vaer, at Magterne foreene sig kräftigen imod Oplysningen, fordi de vel skjønne, at denne tid