AdmiralCCZahrtmann

42

L I E U T E N A N T E N

ge, 1808, 10 og 12, at falde i engelsk Fangenskab, og hvem Z. nu første Gang mødte i København; og et en Gang stiftet Venskab holdt Z. ubrydeligt fast frem igjennem Livet. Udsigten til at skulle gaa som ørkesløs Paradeofficer paa Land­ jorden laa truende nær. Havde Napoleon endnu hersket, vilde Zahrt- mann sikkert have fulgt sin Attraa til at træde ind paa den franske Flaade, men de nu herskende Forhold i Frankrig vakte hans stærke­ ste Uvilje, og hermed var Vejen til udenrigs Uddannelse afskaaret ham. Ikke lod han dog sin Ungdoms mest modtagelige Udviklingsaar unyttede. Hvad der udtaltes om hans Slægtning, Artillerilieut. Phi- ster, passede ogsaa paa ham: „Kundskabs Lavrbær om sit Sværd han klynged.“ Allerede under Krigen var man tyet til Z.s mathema- tiske Snille, hvor det galdt at udregne Sejlføring, at bygge Chaluper, at kortlægge Sejlløb. I Fredsaarene kastede han sig ivrigt over vi- deregaaende, mathematiske Videnskaber; Astronomi havde hans For­ kærlighed, han indrettede sig et lille Observatorium. Dertil udvidede han sine gode Sprogkundskaber, læste Byron og Scott og søgte Un­ dervisning i Italiensk og Portugisisk. Sneedorff trængte ind paa ham for at faa ham til Lærer paa Søkadetakademiet; men Z. følte intet Kald hos sig hertil. Zahrtmann tog 17. Juli 18 15 tre Maaneders Orlov til et Ophold i Viborg. For første Gang som voxen saa han sin Fødestavn i Som­ mertiden, men tunge Skyer drog op over Fædrehjemmet. Landets Pengenød havde særligt stærkt rystet dets Grundvold. Uden at tøve stillede han sin Formue til Faderens fulde Raadighed og kunde her­ efter tilskrive sin Ungdomsven Falbe: „Hvad mig sig anbelanger, da lever jeg mit gamle Levned med den Undtagelse, at Mynten nu be­ gynder at slippe.“ — I København fik han fra sin Fader et Brev af 20. Marts 18 17 , som sagde: „Beste Christian! For Dit vigtige Brev, hvilket jeg i Gaar modtog, modtage Du, min bedste Søn!, herved min oprigtigste Tak, især for Din forekommende Ømhed, med hvil­ ken Du opfordrer mig til at benytte Din Formue, om jeg behøver den. Jeg føler fuldelig, hvor inderlig meent Dit Tilbud er, og vær vis paa, at jeg og skal benytte det, om jeg sættes i Nødvendigheden, men at jeg ej heller skal misbruge det . .. Din Moder, der er beskjeftiget med Slagterie og i Aften skal i Selskab hos Gundelach, tilskriver Dig ikke i Dag. Men hun og alle Rollingerne lade Dig ved mig anmelde de venskabeligste Hilsener, ligesom jeg stedse er og bliver Din hen- givneste Fader Zahrtmann.“ Stille var der om Zahrtmann i disse alvorlige Studieaar i Køben­ havn, og hans virkelystne Aand lededes ved Byens Kedsomhed. Han turde dog ikke søge Admiralitetet om Rejsetilladelse til Hjemmet paa ny til 28. Okt. 1816, da Sølvbryllup fejredes i Provste- gaarden i Viborg. I et Brev af 14. Nov. skildrede Moderen ham sin Skuffelse herved og skrev om Festen: „Om Middagen vare vi 44 til Bords, hvoriblandt den aller kiæreste, den gode Bedstemoder, der holdt ud til Kloken 4 om Morgenen saa rask og fornøiet, saa det