AdmiralCCZahrtmann

32

N A I A D E N S T O G T

henad 9 Aften sig lige knapt nok ind i Lyngør Havn, ankrede op og tog Sejlene ind. Stolende paa Lodsernes Udsagn følte Eskadren sig i Sikkerhed her. Havnen foran Lyngør Huse Øst for Arendal var en snever Ankerplads, udad dækket af Smaaøerne Stensø, Holmen og Odden. Mellem de to første førte Nordvestre Løb ind i den fra Søen; inden­ for Skærøerne gav Sydvestre og Østre Løb Adgang til den. De danske Skibe laa her i en Klump; for at give Naiaden Plads var Laaland og Kiel halede ind imod Grundene ved Odden og ved Hol­ men; Samsøe laa bagude i Østre Løb. Endnu inden Naiaden havde bjerget sine Sejl, blev den beskudt fra Calypso, som var ankret op uden for Holmen, ved Bueskud tvers over denne 0 . Da nu Dic- tator kom styrende frem mod Indløbet, saa Kapitajn Holm, at det galdt Kamp, og han sendte Zahrtmann om Bord i to norske Kanon­ joller, som laa i Havnen under Stensø, for at tage Kommando af dem; deres Førere, Maanedslieutenanterne Borchmann og Støiter, afstod ham villigt denne. Dictator kom ved et heldigt rundt Vindkast uskadt ind i Hav­ nen og syntes at ville holde lige ned paa Naiaden til Entring. Men da dens Chef, Kapitajn Stewart, saa, at han i det snevre Farvand herunder maatte støde paa Grund, satte han Linjeskibet med Næsen paa Land, bjergede Sejl og lod Ankeret falde agterfra. I denne Stilling var han med Bagbords Batteri Herre over hele Havnen, og indenfor Tilraabs Vidde havde han de danske Skibe i Klump under sine Kanoner. A f disse laa Naiaden med Forstavnen skraat drejet imod ham, saa at kun den den forreste Halvdel af dens Styrbords Batteri bar paa Fjenden; Laaland kunde ikkun bruge sine Boug- kanoner, Kiel ikkun en af sine og Samsøe aldeles ingen. Inden Dic­ tator var kommen til Ankers, havde Naiaden begyndt at beskyde den og hermed indledet den hede og korte Kamp i Lyngør Havn 6. Juli Kl. 9 Aften. Zahrtmanns to Kanonj olier laa skilte fra de danske Skibe paa Dictators Styrbords Side, saa tæt under denne, at hans Kanoner ikke kunde gjøre fuld Virkning. Han roede derfor langs Stensø ind imod Sydvestre Løb, ankrede op der og skød løs paa Fjenden. Dictator svarede ham først kun med Skraakartesker og Kuglegra­ nater fra sine Skansekaronader, men greb dog hurtigt til at bruge sex af sine underste Styrbordskanoner imod ham. „V i laa saaledes varmt,“ skrev Z. i sin Dagbog, og da Jollernes Mandskab herunder just ikke viste noget exemplarisk Mod og samtidigt Calypso var kommen ind gjennem Indløbet og havde lagt sig nær dem under Stensø, lod Z. dem ro gjennem Sydvestre Løb rundt om denne 0 og atter frem i Nordvestre Løb, Indløbet; han lagde dem her under en Pynt af Holmen, hvorfra han beskød Dictator retagterind. Kampen førtes i halvanden Time indtil Kl. io 1/^ da Dictator fik Held til i eet Lag at skyde alle Naiadens tre Master ned; i deres Fald knækkede de Jernknæerne om Bagbord, en Del af Skansedæk­ ket med Galinerne og Barkasserne styrtede ned paa Batteriet og

Made with