AdmiralCCZahrtmann

S Ø K A D E T T E N 23 dentlig allerede, at Deres retskafne gode Søn tillige med de øvrige Maaneds Lieut. og Cadetter bliver med det samme afløst og kan om en Maaneds Tiid ventes hiem, som glæder mig særdeles meget. .. Ved Holstens og min Ankomst hertil meldte vi samme til Admi­ ralitetet, men da Kongen er ankommen til Kiel sidstleden Mandags, saa skrev vi lige til Ham selv, som var saa god, at han Dagen efter sente Geni. Adj. Lindholm med Ordre, at vi skulle ikkuns arbeide paa at faae Humoret i Roelighed, resten skulle nok finde sig. — hvad som hentes os nu, saae han sig nodt til. Nu vel vi maae og er virkelig glade. Den som er misfornøyet med vor Danske Konge og Fædrene Landet, ham ønsker jeg vil søge hen, hvor jeg kom fra, og jeg er forsikkret, han vil snart vorde ferm i gien. Maaeske naar Deres meget elskværdige Søn, der med yderste Kræfter og med største Beredvillighed Nætter med Dage til alle Tiider har assitered i min høyst ubehagelige Tieneste, — han agtes ey allene af sine Landsmænd, men af Fremmede, som forstaaer at skiønne paa hans sande Værd, — gode Ven! troe ingen lunde, at jeg smigrer, — ney i Sandhed ikke, havde jeg det, saa er jeg sikkret om, at jeg, i Stædet at sidde her som Forbrydere, saa havde de Franske efter Sædvane givet mig Ordener med Aarlig Gage, men da burde alle mine retskafne Venner foragte mig, — naar han som sagt kommer til Kiøbenhavn, da maaeske jeg har den Fornøyelse at see min retskafne gode Ven; da skal jeg, troer jeg, over beviise Dem om, at jeg ey ved mine Handlinger er bleven Dem uværdig. Lev stedse saa lykkelig, som det ønskes af Deres hengivne Ven Rosenwinge. i8op, 4. April. Rensborg. — Høytærede Ven! Inderlig Tak for Deres Brev af 26de Martij . . . . Deres Ædelmodighed ved at sende mig i benevnte Brev 100 Rd. takker jeg min oprigtige Ven særdeles meget for. Men da vort gode Konge forrige Uge var i Kiel, gav han Ordre til vedkommende der at sende os anviisning paa de for­ nødne Penge, medens vi opholde os her . . . . Jeg høre, det giør Dem ondt, at Deres Søn ey blev længere i fransk Tieneste, — saaledes troede jeg og, føren jeg lærte at kiende den. For lang Tiid har jeg ønsket Deres Søn med alle de øvrige unge Mennesker til deres Fædrene Land; thi i den Tieneste læres værken Ærlighed, Subordination eller Søe Mandskab; . . . . jeg haaber da, De vil takke Forsynet, som i Tide har givet Dem Deres gode Søn uforder- vet tilbage til sit høytælskede Fædrene Land og sine kiære For­ ældre . . . . Omendskiøndt jeg venter, at Deres Søn er i Kiøbenhavn føren mig, saa skal jeg dog, naar jeg kan, stræbe efter, at han, saa snart mueligt er, endnu i Aar kan tage sin Konkuranse. De mig tilsente 100 Rd. skal blive anvent til Brug for Deres Søn, hvorfore Dem skal blive tilsteldt Regning . . . . A f mit inderste Gratulerer jeg Dem og Deres Kone, at Deres Familie atter er formeret med en Søn. De min gode oprigtige Ven kan ey have formange Børn, som