AdmiralCCZahrtmann

198

A D M I R A L E N

S- Frue Elisabeth Zahrtmann vedblev at føle sig knyttet til Dan­ mark, dels af Mindet om sin Ægtefælle, dels af Omsorgen for sine Døttre. Aaret var lige gaaet til Ende, da led hun et nyt, smerteligt Tab, idet hendes Fader, den firsindstyveaarige Købmand C. H. Donner i Altona, efter kun et Døgns smertefrie Sygdom døde 1. Jan. 1854. Hans Bo opgjordes til halvfemte Million Mark Banko. A f disse fik Datteren i Aarets Løb udbetalt halvanden Million, me­ dens Resten af hendes Halvpart først efter Haanden frigjordes af Handelshuset, som hendes Broder førte videre. Sine rige Arvemidler satte Frue Zahrtmann i dansk Jordegods: de jydske Godser Røn- novsholm, som forblev i hendes ældste Datters E je til 1872, Anne- rup, Albæk og Bøgested samt Christiansholm ved Øresund to Mil N. for København. Den sidste smukke Ejendom, Nabo til Dyreha­ ven, tjente hende til Sommerbolig og var senere hendes yngste Datters Hjem, indtil den solgtes Aar 1900. Sin Trang til at skabe Virksomhed omkring sig bevarede Elisa­ beth Zahrtmann frem igjennem Livet. Hun satte sig til Opgave at faa rejst Christian den Ottende et værdigt Mindesmærke, idet hun 3 1. Okt. 1856 udsendte til 130 Mænd og Kvinder Opfordring til at tegne sig for Bidrag paa 100 Rdlr. til et saadant. „Idet jeg som Qvinde vover at stille mig i Spidsen for dette Foretagende,“ skrev hun, „kan jeg ikke ønske derved at fremtræde for Offentligheden; jeg kan kun henvende mig til Enhver især af Dem, paa hvis Pietet for den afdøde Konge jeg troer at kunne stole.“ Mindet skulde dan­ nes af Professor Jerichaus Gruppe i Marmor: Død og Opstandelse, henstillet paa en reliefprydet Sokkel i Gravkapellet i Roskilde Dom­ kirke. Opfordringen udgik til en Række høje Embedsmænd, Gods­ ejere og Rigmænd; mange undslog sig, særligt indtrængende fra- raadede A. S. Ørsted Foretagendet, men andre tegnede større B i­ drag, saaledes Etatsraad J. Th. Suhr 1500 Rdlr., og det lykkedes saa- ledes Frue Zahrtmann at faa de nødvendige 12000 Rdlr. sikkrede. Nu lod hun Professor Jerichau bringe hendes Andragende om Kon­ gens Tilladelse til Frederik den Syvende med en Tegning af Grup­ pen, for at han kunde forklare den for Kongen. Frederik den Syvende gav hende 28. Febr. 1857 rent Afslag i følgende Haandskrivelse: „V i maa beklage, at Vi ikke kunne aller- høist indrømme Opfyldelsen af dette Andragende. Kun Kongerne i Danmark eller Nationen med den regj erende Konges Samtykke kunne reise Mindesmærker over Landets forevigede Regenter i den Kirke, der er indviet' til at gjemme disses Støv.“ — Tiden for at sætte Christian den Ottendes Kongegjerning et Hædersminde kom aldrig. Derimod fik hans Hustru Caroline Amalie, som Dronning endnu mest holstensk Prinsesse, sin Støtte rejst, fordi hun som Enkedronning levede sig fast sammen med det danske Folk i Ulyk­ kens Dage.