AdmiralCCZahrtmann

A D M I R A L E N 193 Han sattes 18. Marts 1853 til Formand i den Kommission, pom skulde ordne Observatoriets Forhold og den danske Gradmaalings Fuldførelse. Han fik denne sidste lagt i C. C. G. Andræs Haand og vidste, at han herved gav den en rigt begavet, videnskabeligt stærkt rustet’ Direktør. Han, som da ikke ødede mange Ord paa den op- voxende Ungdom, havde 1834 undslaaet sig fra at tilkaldes som Censor ved Andræs Examen paa den militære Højskole og derved ydet denne unge Mands overlegne mathematiske Indsigt og Snille det smukkeste Vidnesbyrd. Saa var Andræ mere karrig paa Ros. I sin udførlige Fremlægning af den danske Gradmaalings rige ^ s u l- tater nævnte han intet Steds Zahrtmanns Arbejde, og om Schu­ machers Virksomhed gik hans korte Dom ene derhen, at Brugbar­ heden af Forgængerens Iagttagelser indskrænkedes gjennem hans Mangel af den følgende Tids teknisk fuldkomne Maale-Instrumen- ter, — en lidt kortsynet Dom, som en bedre rustet Eftertid altid v il’kunne fælde, ogsaa over en Andræ. Lykkeligst følte Zahrtmann sig i sit Hjem. I Ministertiden, da mange Hensyn bandt hans Tunge, var det ham en Trang frit og aabent at udtale sig om alt for sin indsigtsfulde og kloge Hustru og en Glæde at lytte til hendes forstandige Raad. Da han skulde knvtte et Valgsprog til sit Vaabenskjold, et Fyrtaarn med Spejlblus, søgte han ikke Professor C. Molbech; han hentede det sikkert hos hende, som udtrykte sig lettest paa Tysk, og det kom til at lyde. Løg t med KløRt. I sin uopklarede Dunkelhed turde det maaske sige saadant noget som: Spred forstandig Oplysning. L ivligt °P taget fulgte han sine tre Døttres Fremvæxt 1 Dyd og Kundskaber under Moderens Ledebaand. Forældrene saa de to ældste godt gifte 1847 o r 1 8 So, hvortil Bedstefader Donner mødte frem med sin rige Bru­ deskænk ; selv fejrede de 2. Sept. 1852 deres Sølvbryllup, lykkelige 1 deres nærmeste Kærestes Kres paa Holsteinborg Paaskeugen 1853 tilbragte de ogsaa der hos deres Svigersøn. A f Zahrtmanns sidste Levedag i Hjfmmet, 15. April 1853, gav hans Hustru en udførlig Sk lD aen let Forkølelse holdt Zahrtmann fra sin vante Tur før Fro­ kost, forlod han først Hjemmet for at følge en gammel Baadsmand som 18 12 havde været med paa Naiaden, til Graven. Det vare længe inden Følget var samlet i Sørgehuset, og her samt paa Vejen tfl Graven underholdt han sig livligt med Pastor Mynster fortalte ham om Naiaden og om Baadsmanden hvis ene Ben var \ ^ ’ 02 som laa paa Lazarettet, men ved Meldingen om, at Skibet brændte, havde haft K ra ft til at krybe op paa Dækket og kaste sig i Vandet og da var blevet reddet af Lutken og ham. E fter Begra­ velsen talte han trøstende Ord til Enken og kørte hjem, stadig < Samtale med Præsten. Han følte, at det havde været en meget ko d Tu r; han klædte sig om og gik sin sædvanlige Tjenestevandring ud paa N v Holm, hvor han med Raskhed og Livlighed expederede R feraten Som altid kom han hjem K l. 4 V. «»vde ™ “ “ Zahrtmann