AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

1 7 2

for Riget traadte han stærkere ind, støttet paa sin tidligt vundne Indsigt i Holstens Forhold. Hans førende Tanke var den: „Intet po­ litisk Baand skal bestaa mellem Slesvig og Holsten for Fremtiden“ . Ud fra den nedskrev han i Vinteren 1848—49 et Udkast til For­ holdenes Ordning, affattet i syv Artikler: — 1. Det danske Monarki skal forblive uforandret samlet; i dets forskellige Deles indbyrdes Forhold tages status quo ante til Grundlag, kun med de af Enevolds­ magtens Ophævelse følgende Modifikationer. — 2. Thronfølgen gaar i Christian den Førstes mandlige Descendens til en Mand, om hvem Frederik den Syvende og Czar Nicolai enes, og den garanteres af Rusland, Østrig, Frankrig og England. — 3. Ejderen bliver Græn­ sen mellem Slesvig og Holsten, saaledes, at hele Rensborg lægges til Slesvig. — 4. Monarkiet i sin Helhed har fælles Vaaben og Flag, Indfødsret, Kolonier, Finanser, Told og Post, Civilliste, Hær og Flaade, udenrigs Repræsentation. — 5. Danmark, Slesvig, Holsten skal hvert for sig have sin Forfatning eller Rigsdag, under hvilken al Lovgivning og indre Administration sorterer. — 6. Holsten ved­ bliver at være Medlem af det tyske Forbund i Følge Traktaten af 18 15 ; dets Mandskab i Hæren kommanderes paa Tysk. — 7. I Sles­ vig blive begge Nationaliteter og Sprog ligeberettigede; Sproggræn­ sen drages efter det nuværende Kirke- og Skolesprog; Præster hen­ tes fra henholdsvis Københavns og Kiels Universitet. Zahrtmann var og maatte være Helstatsmand; efter en ærefuldt ført K rig burde Kongen ikke opgive nogen Del af sin historiske Ret. Han var Talsmand for en fuldstændig Adskillelse mellem de to Hertugdømmer, saa at ingen Del af Slesvig kunde følge Holsten ind i det tyske Forbund. En nøjere Tilknytning af Slesvig til Dan­ mark stod ham ikke for Øje, og det fra engelsk Side af Lord Pal­ merston fremførte Forslag om en Deling i Slesvigs Styrelse efter Sproggrænsen i et Tyskslesvig og et Danskslesvig oprørte ham og kaldte ham til Modstand. „Det eneste Raad,“ skrev senere van Dockum, „som Zahrtmann gav mig, da jeg efter ham [1850] traadte ind i Ministeriet, var det, aldrig at gaa ind paa Slesvigs Deling.“ I Novemberskiftet var Universitetsprofessorerne J. N. Madvig og H. N. Clausen traadte ind i Ministeriet. Skønt Zahrtmann lige som de andre Ministre stillede sig skarpt afvisende mod Madvigs Tanke om at gribe til en gjennemført Deling af Slesvig, kom han paa en god Fod med den frisindede, rettænkende Professor, som (Livserindringer, 179) godmodig iagttog i Statsraadsmøderne, hvor­ ledes man, naar det Senaften efter Theen tillodes Indenrigsministe­ ren at foredrage lidt Kommunallov, hvilket aabenbart ikke fangede Madvigs udelte Opmærksomhed, kunde faa at høre en højst mis­ tænkelig snorkende Lyd henne fra Marineministerens Lænestol. Til Clausen traadte Z. ikke i nærmere Forhold. Maaske smittet af Re­ daktør Carl Plougs Mistro og ledet paa Vildspor af sin egen varme Partifølelse og af Zahrtmanns Ulyst til at udtale sig for ham fik