AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

men i høj Grad ærekær i altid at yde dygtigt Arbejde paa de Poster, til hvilke han sattes udefra, aldrig af egen Drift. Den legemligt og aandeligt svage Dahlerup, som fandt endog et ringe Skrivebords- arbejde over sine Kræfter, kunde ikke nære nogen grundet For­ ventning om at sættes til Skibschef, — Udkommandoerne til Krigen udgik just i disse Dage omkring i. April. Om en Tilsidesættelse af ham kunde i øvrigt ikke blive grundet Tale, da heller ingen af de andre Kommandører kom til Søs i 1848. Dahlerups Afslag bragte Zahrtmann til at henvende sig til C. van Dockum. Denne skulde just tiltræde sit Togt med Kadetskibet Flora, hvortil han var udnævnt 6. Marts, men tog sig inden Afrejsen Tid til 4. April at sende Z. et foreløbigt Forslag, i hvilket han tilraadede at oprette Marineministeriets 1. Departement som et Sekretariat med Ministeren selv som Chef og i øvrigt snarest at have for Øje at vedligeholde et brugeligt Maskineri frem for at søge efter større Fuldkommenhed ved at indføre noget nyt. Saaledes blev det ordnet; men saa vel Z. som hans Efterfølger van Dockum havde ikke ringe Hyre med at ryste Departementsdirektør Viborg ud af de gamle Admiralitetsfolder. „Ordningen af Marine-Ministeriet i den Form, der gaves dette i 1848, var tildeels Viborgs Værk“ , lød van Dockums Udsagn (Min Samtid, Rigsark.), „men med al den Hielp, som de senere Ministre have fundet i hans Bistand, har en bestandig Op­ mærksomhed fra deres Side været nødvendig for at holde den bu­ reaukratiske Aand tilbage, der under den tidligere Regieringsform havde slaaet saa dybe Rødder“ . Det overvældende Arbejdes Højtryk truede med at slaa Zahrt­ mann ned. Allerede 9. Maj skrev han til van Dockum paa dennes Østersøtogt (Kgl. Bibi., nyere Breve): „Mit Helbred, gode van Dockum, er saa aldeles nedbrudt, at jeg er svækket ei blot paa Le­ geme, men paa Aand, og aabenbart gaaer til Grunde, naar jeg ei faaer Ro, hvilket er umueligt i min nærværende Stilling. Jeg maa altsaa om faa Dage resignere, og efter min Overbeviisning maa jeg foreslaae Dem til min Efterfølger, hvilken Anskuelse jeg ogsaa me­ ner at Alle dele med mig. E t Par Ord ønsker jeg at see fra Dem herom, og jeg har den faste Tro, at De i et Øieblik som dette luk­ ker Øinene for Vanskelighederne ved en Post, der i saa kort Tid har giort Ende paa mig. Jeg har aldrig været fuldkomment retable­ ret siden sidste Efteraar, og nu lider jeg af en absolut Søvnløshed, der aldeles giør Ende paa mig og næsten mere paa Aanden end paa Legemet. Hold Dem derfor klar og lev vel, saa ønsker Deres hen­ givne Zahrtmann. — Giør i disse Dage jevnligt Afstikker over imod ' Grønsund og viis for Guds Skyld ikke Flere af fra at gaae til Lybek, da vi med den Stad ønske at staae paa den bedst mulige Fod. — Min Læge giver mig i dette Øieblik atter noget Haab, paastaaende at min Tilstand ei er farlig, men derimod reen Hypochondrie.“ — Faren drev over, og pligttro blev Z. staaende i sin byrdefulde Post.