AdmiralCCZahrtmann

M A R I N E M I N I S T E R

dens begrænsede Opgaver gjorde det ikkun naturligt, at dens højeste Officerer ikke toges i Brug til deres Løsning. Til nogen glimrende Vaabendaad gaves ingen Lejlighed; men Z. gjennemførte det første Krigsaar 1848, uden at noget som helst Uheld ramte Flaaden. Den væsenligste K rig førtes i Lillebælt; her hindredes med Held Preus­ serne i at gaa over til Fyen, og da de havde sat sig fast i Fredericia, bombarderede Kapitajn Steen Bille fra Dampskibet Hekla og sex Kanonbaade 8. Maj denne Fæstning. Til Gjengæld beskød Fjenden tvers over Bæltet den aabne By Middelfart og Strib. Hvad Flaaden udrettede i dette Marineministeriets første Aar, paaskønnedes af Zahrtmanns Standsfæller, af Statsraadet, men ikke saa af Folket. En brusende Bølge af Harme greb ved Oprørets Udbrud det danske Folks Sind. Dets dybe Fædrelandsfølelse kom til Udbrud i offervillig Daad. Frivilligt Mandskab stillede sig til Tjeneste paa Flaaden, Pengesummer skænkedes til Fremme af dennes Formaal. Og disse Formaal kunde i Folkesindet ikke være andre eller mindre end at gjenopleve Danmarks Hædersdage fra Søkrigen 1807— 14. Der var dog Skippere nok, som tørstede efter at gaa Kapertogt mod Tyskernes Koffardiskibe, og Flaadens spinkle Blokadeforsøg burde afløses af en fast sluttet Blokade af Fjendens Østersø- og Vester- havshavne, saa at det ganske tyske Forbund kunde komme paa Smal­ kost. Folkets Harme over at se sig skuffet i sine Forhaabninger til Flaaden brusede i skrap Bølgegang imod Zahrtmann, i hvem det saa den Klippe, som stod det i Vejen. Den folkelige Misstemning lod Redaktør Carl Ploug komme frem i sit Blad, „Fædrelandet“ , idet han 28. Marts tillod et par smaa bogstaver at paatale Marinens Uvirksomhed og yttre deres Misnøje med, at Zahrtmann nærede Uvilje mod at blive Marineminister, maaske fordi han gjennem sit Ægteskab var knyttet til Slesvighol- stenerne. At undslaa sig for at være og at være Marineminister var lige galt. Zahrtmann selv tog aldrig til Gjenmæle mod Avisskrive­ rier; men saa længe Tscherning, der paa den Tid stod „Fædrelandet“ ret nær, sad som Krigsminister, blev Bladets smaa bogstaver altid hurtigt gjendrevne i en umærket Artikel, saaledes her 3 1. Marts: Vi ville — og vi troe at turde begjære Tiltro, naar vi paa Ære og Samvittighed forsikkre, at vi her ere uden alt personligt Hensyn — kun sige dette, at dersom glødende Fædrelandskjærlighed, utræt­ telig Iver og en Dygtighed, der kun er bleven Faa tildel, give Ad­ komst til Medborgeres Agtelse, saa er denne Officer (Z.) en af de mest Adkomstberettigede, og at enhver Bestræbelse, der gik ud paa at betage ham den Tillid, han i saa fuldt Maal har Krav paa, og be­ sværliggøre ham sit byrdefulde Kald, vilde være ikke mindre skade­ lig for Statstjenesten end ubillig mod ham. Mistilliden til Zahrtmann tog voldsom Væxt, da hans Sviger­ fader C. H. Donners Dampskib Copenhagen i sin Rutefart paa Kiel en af de tidligste Oprørsdage uhindret forlod København. Da et