AdmiralCCZahrtmann

146

T O G T E T P A A T H E T I S

menligning maatte altid falde ud til Fordel for danske Mandskaber, hvis Optræden nu dannede en fuldkommen Kontrast med det, den var ved Aarhundredets Begyndelse, et smukt Resultat af det meget, der var gjort for Folkets Oplysning og Moral. Englænderne, Amerika­ nerne, Svenskerne og Nordmændene havde alle maattet tage Tilflugt til Afholdsselskaber, hvilke Z. kun kunde tænke fornødne under en vis Grad af Raahed, men for et oplyst, tænkende Folk et aldeles uvær­ digt aandeligt Formynderskab. 4 - Ved Afrejsen 6. Sept. fra Malta kunde Zahrtmann ikke undslaa sig fra den engelske Admiral Owens artige Tilbud af Dampskibet Medea til at tage Thetis i Slæbetov ud af Havnen. Tre Dage senere stod Fregatten med de yndigste Omstændigheder igjennem det skønne Messinastræde og kom i Sigte af den ideligt sprudende Vulkanø Stromboli; men derefter faldt det i med stærke Vestenstorme, som gjorde Sejlasen langs Kalabriens Kyst langvarig og ubehagelig. Først 16. Sept. kunde man løbe ind i Bugten ved Neapel og lægge Skibet her for to Ankre paa nitten Favne Vand. Saaledes raadede Lodsen ham, saaledes laa hele den neapolitanske Eskadre forankret; men under den første Sydveststorm fortrød Zahrtmann bitterligt paa de to Ankre og fik skyndsomst det ene hjem; han følte sig under de følgende Storme tryggere ved eet Anker med 75 Favne Kjæde. Zahrtmann førte her langsommelige Forhandlinger med Prins Scylla om Ophævelse af den trykkende Karantæne for fra Danmark kommende Skibe; under disse fandt han en velvillig Støtte i Greve Pignatelli. Prinsen og han blev 2 1. Sept. forestillede for Kongen; den følgende Dag var Z. til Middag hos Baron de Rothschild. Selv festligholdt han Christian den Ottendes Fødselsdag 18. Sept. om Bord, hvorefter Prins Friedrich og Lieut. Oxholm forlod Skibet for at blive i Neapel til Aarets Udgang. „Vores Prinds“ , skrev Z. til sin Hustru, „var paa Turen hertil gandske utaalmodig, og nu er han mestens forknyt ved at forlade Skibet. Jeg har idag min største Diner for Pignatelli, Consulen etc., thi reisende Danske gives her ikke, og Grev A. Moltke [Hvitfeldt, det danske Gesandtskab] er paa Ischia. Spiseseddelen er paa elleve Retter, hvilket jeg haaber Du vil finde anstændigt for en Diner ombord. — Til Gaarsdagens Mærke­ ligheder hører et Brev fra Frue Stampe, der synes det er min Skyld, naar jeg ikke bringer Thorvaldsen hjem, truer mig med Baal og Brand, taler om det Ansvar jeg har for hele Verden etc. Brevet er imidlertid ikke dateret Bistrup! Papa Thorvaldsen vil imidlertid be­ søge mig i Livorno, og [dansk Kunstagent, fra 1846 Konsul Johan] Bravo skriver, at det dog er mueligt, at han gaaer med mig. Her er jeg da atter i et comiskt Forhold, og man gjør Alt, uden Ordre, paa eget Ansvar, men jeg kommer vel ud deraf, og jeg har Kammer

Made with