AdmiralCCZahrtmann

144

T O G T E T P A A T H E T I S

næ.vnelserne og det, som [Kabinetssekretær C. L.] Tillisch har med­ delt Dig derom, men allermeest hans egen Udnævnelse; den angaaer mig directe, thi han og jeg ere Mænd, hvem Kongen vel omtrent an­ seer paa samme Maade gode at bruge, men at han imidlertid saa lidt har paaskjønnet, hvad han havde faaet i Tillisch, havde jeg ikke ventet, da han dog alene er Kongens eget Valg; jeg seer derafy-at hans aabne og redelige Modsigelse endnu ligesom i Begyndelsen gei nerer, og naar Tillisch’s egen Stemning bliver saa bitter, lover dette mig ikke noget godt for Fremtiden. Jeg haaber imidlertid, at han dog bliver, da Møsting, Stemann og Criminilerne vistnok ville bidrage hertil Alt, hvad der staaer i deres Magt.“ Videre i. Sept.: „Tillisch er bleven paa en Maade haanligt behandlet, og derom turde jeg tænke og maaskee tildeels tale med Bitterhed; men den Maade, hvor- paa han havde fortalt Dig Alt, kunde ikke vinde mit Bifald, ihvor meget den end beviste hans store Tillid; thi den har han til os Begge. Det fornøier mig derfor, at [Hofmarechal] Oxholm har følt som jeg, har sagt det, og at Tillisch har følt Sandheden, thi dette vil da virke velgjørende, og jeg ønsker saa inderligt for Kongen og det Hele, at Tillisch maatte blive, og maatte blive med Lyst; allerede den Ting, at han endeligt har aflagt Amtmands Uniformen, forekommer mig de bonne augure. — At [Orla] Lehmann den allerførste Dag er bleven kaldt til Orden i Roeskilde [Stænderforsamling], forekom­ mer mig at være et godt Tegn; og om Kongen end ei altid seer sin Modtagelse igjennem et rigtig reent Glas, saa troer jeg dog ei, at slig Illusion hos ham kan videre skade eller indflyde paa hans Handle- maade, hvorimod den vistnok virker meget gavnligt paa hans Hu- meur og Helbred.“ : Paa sin Bryllupsdag 2. Sept. skrev han: „Og nu, min ædle herlige Kone, har jeg da naaet Aarsdagen for den skjønne Dag, paa hvilken Du blev min. Jeg troede dengang, at Du blev dette i den fuldeste Mening, og at ingen Dag kunde være skjønnere, men i de femten Aar, Du har gjort mig til den lykkeligste Mand, har Du viist mig, hvor gandske anderledes Du var istand til at blive min, og hvormange mange Dage Du vidste at gjøre mig skjønnere end Bryllupsdagen. Himlens bedste Velsignelse og den gode Guds Naade lønne Dig, min tilbedede Kone, for den Maade, paa hvilken Du har opfyldt alle Dine Pligter og gjort Alle omkring Dig lykkelige, men dog Ingen som mig Din ubeskrivelig lykkelige Mand. Med dyb Fø­ lelse har jeg idag takket Gud.“ Om sine egne og Skibets Forhold skrev Zahrtmann: „Jeg kan ei klage over Mangel paa Uafhængighed, thi endnu har jeg ikke faaet eet Ords Meddelelse fra noget Collegium paa denne Reise, og Gud veed at Instruxerne have lidet tjent til at løse de Spørgsmaal, som ere opstaaede; jeg haaber imidlertid hidtil at have løst dem til Alles Tilfredshed. — De engelske Artigheder vedblive uforandrede og ere overordentlige, da Generalgouverneur Bouverie nødvendigen vil have os til Diner d. 5te Sept., saa vil jeg først kunne sejle d. 6te