AdmiralCCZahrtmann

136

K O N G E N S A D J U T A N T

om at være Regierings Præsident og Stændercommissair og har befalet ham at blive idag over her^ indtil Criminil kommer; denne har nemlig fraraadet at tage ham, men uden at kunne foreslaae nogen Anden, og jeg antager det for aldeles vist, at han bliver udnævnt imorgen og installeret af Kongen selv i Slesvig. Du veed, hvorledes jeg er Alles Fortrolige, og saaledes er jeg ogsaa Scheels; lad Dig ikke skremme af alle de bittre Avis Angreb, han nu vil blive Gien­ stand for, thi C. Moltke og jeg sige god for ham, og Oppositionen frygter ham meest af Alle. Med rolig Foragt stiller han sig paa disse farlige Poster imod disse Angreb, men — han græd hos mig, da han talte om det [Gottorp og Hütten] Amt, han skulde forlade efter sexten Aars Administration, og sagde: De maae gierne see, at jeg elsker mit Amt og mine Bønder saa høit, som De Deres Skib og Mandskab. — Carl Moltke, Scheel og R. Godeffroy ere opdragne Drenge sammen hos Gurlitt i Hamborg. 8 . Sept., Wyk: Criminil kom inat, og da han ei indlagde noget Veto, imod Moltkes Formening, saa er idag den slesvigholstenske Regiering opløst og omorganiseret. Scheel er Regierings Præsident med de to yngste Raader Harbou og Heinzelmann og to ny Raader Reinoldt og Høpfner. Moltke gaaer inat herfra med Scheel for at installere ham og den nyt organiserede Regiering, og 24 Timer efter ham komme vi [til Byen Slesvig]. p. Sept., Wyk: Eengang en train gaaer Kongen nu den Vei med urokkelig Fasthed, og han har ved denne Ledighed været allerbe- standigst; det er ham, som lod sex Raader gaae af istedenfor fire, sigende at det var bedst paa Eengang at faae reent Bord. Han bryder sig saa lidt om Stemningen i Slesvig, at han Fredag Aften efter Bordet vil kiøre til Louisenlund og derefter drikke Thee hos Frue Scheel! Hende kan han aldeles ikke lide, kunde neppe overtale sig til at tale til hende her, men nu — sætter han Panden imod Pøblen. [Afrejse fra Wyk 10. Sept., i Slesvig samme Aften Kl. 7]. 12. Sept., Piøen: Rescriptet er blevet forandret og bestemt for­ bedret; det er nu ret godt, men ikke meget godt. Skade kan det imidlertid nu ikke giøre. Moltke stod fast paa at lade det blive ufor­ andret, men efter at være giort opmærksom paa Ufuldkommenhe­ derne var Kongen aldeles bestemt paa, at det skulde forandres, hvil­ ket skedte inat. Moltke var yderst forbittret paa mig, hvem han troede havde givet Kongen Ideen, „und es geht ihm ja nicht an“ . Det var mig imidlertid let at vise ham, at jeg ei havde talt med Kon­ gen, og at jeg alene havde talt til ham selv og sagt ham, hvor slet Indtryk det havde giort paa migj og da hans Navn stod derunder med Kongens, saa troede jeg derved at have viist mig som hans sande Ven. Dette erkiendte han aldeles, og han indrømmer nu, at det er bedre end forhen, og det uågtet Kongen har forringet Ad­ skilligt, som i Tillisch’s Redaction var bedre. — Nu er det Gode stiftet, men Du seer, at dette ofte er vanskeligere, end Du troer. Det er Dig, som nu har foranlediget Forandringen; det er synderligt, men