AdmiralCCZahrtmann

126

K O N G E N S A D J U T A N T

hver Aften til Theen fortæller Eventyr! — Prindsens Opførsel imod hans døende Kone har været exemplarisk, og den alene er det, som nu binder den keiserlige Familie til ham, thi Yttringer som den af Keiserinden: Mais Fritz, veux-tu done aussi emporter les chemises d’Aldine?, — eller den af Keiseren: Il est d’une ignorance compléte, il faut qu’il s’intruise, et vous ne saurez pas l’occuper chez vous; qu’il aille prendre service en Autriche!, — dette vil nu hverken Kon­ gen [hans Morbroder] eller Landgreven [hans Fader], men Land­ greven vil blive hierteglad, hvis han erfarer den Yttring. Keiseren havde ogsaa til Oxholm udtalt sig meget skarpt om Tilstanden her og den Svaghed, man viste [Harald Oxholm havde været Cavaleer hos Prinds Frederik af Hessen paa dennes Middelhavstur om Bord paa Thetis 1842 og paafølgende Bryllupsreise til St. Petersborg]. 4. Sept., Wyk: Dagens store Nyhed, Din Faders splendide For­ æring til Dronningen, vil han selv kunne fortælle Dig om, ligesom han til hende ved den Ledighed har sagt, at jeg efter Fødselsdagen [Kongens, 18. Sept.] agtede at tage Permission til at afhente Dig og Børnene [i Altona]. Tillisch har indbuden sig selv til at spise hos os med [H. C.] Andersen, hvem han vil lee over med Elisabeth og Mimi. 6. Sept., Wyk: Prinds Friedrich har, efter at han vidste sig at være [sin afdøde Gemalindes] Arving, aldeles handlet paa egen Haand, omgaaende Prinds Christian og Oxholm, da han vidste eller formodede, at de vilde staae paa, at han skulde giøre pecuniaire Offre. Her er Talen om 220000 Rubler, der ei ere hans Eiendom, men hvoraf han har l’usufruit; thi hvad heraf er tilbage efter hans Død,, tilhører Rusland. Prinds Chr. skal nu forestille [Keiseren], at Prinds Fr. i sin dybe Sorg ei har tænkt paa at efterlade Gienstandene, dem man bestemt veed, at Keiseren ei vil tage tilbage. Herpaa stoler Prindsen og Landgreven, og selv Rex synes, at Summen er betydelig at renoncere paa. Værdigheden udgaaer altsaa fra anden Linie [Chr. af Glucksborg], og den vil have det tilbageleveret, hvilket man alene haaber at Prinds Chr. vil være istand til at opnaae, især naar han til­ byder Forøgelsen af Stiftelser i Petersborg derfor eller Oprettelsen af en ny Stiftelse af samme Slags i Kiøbenhavn. Lykkes dette ikke, saa trøster man sig paa vedkommende høie Steder, og saaledes maae- Du og jeg ogsaa giøre, thi det er jo ikke vor Ære, som her er sat paa Spil. Prindsens Ønske er at gaae gjennem Schwitz til Rom, men dette er det, Keiseren sætter sig imod med den Bemærkning, at det er høi Tid han lærer noget; dette skeer imidlertid neppe nu, da han har 40 000 Specier aarligt at fortære, og da den Lykke, han havde giort, har bibragt ham en ny vanité, den at han troer at have et godt Hoved! 8. Sept., Wyk: Hoffet er iaar blevet mig meget modbydeligere,, ingenlunde paa Grund af Selskabet eller Tonen, der har været bedre end nogensinde, men fordi man altfor ideligen maa lukke Øinene og meer og meer savner Traad og Princip, il n’y en a plus, et nous-