AdmiralCCZahrtmann

124

K O N G E N S A D J U T A N T

8. Avg., Wyk: Hertil kom vi iforgaars. Svaret [paa Sprogpeti­ tionen] er for langt; aldeles kort og altsaa skarpere vilde man ikke have det; men havde Storfyrstens [Constantins] Ankomst tilladt mig, efter Aftale, at komme til Tillisch, saa skulde jeg bestemt have faaet enkelte overflødige Ord ud. Svaret blev discuteret i Statsraad paa Sorgenfrie om Aftenen, efter at Storfyrsten havde spiist der, og da Kongen var tilbage fra Bernstorff; Kronprindsen var meget monteret og gjorde et Spectakel om Constitution etc., hvorefter Ste- mann bragte ham ordentlig til Taushed. — Paa Gravensteen skulde jeg referere en vidtløftig Sag om Fregatterne, Marocco og Thor- valdsens Sager fra Italien; jeg forelæste ham [Kongen] et Udkast, jeg uopfordret havde giort, fordi det ilede; han forelæste derefter et Udkast, han mig uafvidende havde giort, men tilføiede strax: Me­ ningen er den samme, men bliver ved Deres Svar en fuldstændigere og bedre, — og da jeg bad om hans Manuscript for at benytte en­ kelte Udtryk deri, gav han mig det, men bad mig at bibeholde min egen Stiil. Jeg kan saaledes intet Øieblik tvivle paa, at jeg er en affaire de tête, men ikke de coeur, og Aarsagen hertil ligger snarere, troer jeg, i Andet, end at den, som Du mener, ligger i Fødselen. Jeg har et Navn indenfor Hoffet, som stundom; generer, og herpaa havde jeg et saare comiskt Exempel: Den unge Prinds [Friedrich] af Preussen (Prinds Carls Søn) var meget levende, videbegierlig og interesserede sig for alt Søvæsen i en særdeles Grad; han kom in­ cognito til Thee paa Sorgenfrie, da jeg havde Jour og naturligviis holdt mig tilbage. Siddende ho,s Dronningen paa Sofaen spørger han hende, hvem jeg var, og siger, at han ønskede at giøre mit Bekiendt- skab; hun kalder mig derfor, staaer op og presenterer mig for ham; han gaaer hen i Vinduet med mig og begynder en Conversation, som [den preussiske Gesandt, Baron de] Schoultz fandt for lang, hvor­ for han kom og afbrød den med at presentere Ahlefeld for ham; jeg gik til næste Vindue, og et Øieblik efter kom Prindsen og begyndte forfra. Dette giorde det uvilkaarlige snurrige Indtryk, at da Prind­ sen var borte, kom Kongen og førte en lang Samtale med mig, en Ting han naturligviis ellers aldrig giør i Salonen med Jouren, hvem han jo har fra Morgen til Aften. Ved Afskeden fortalte Schoultz mich weite und breites over min Anseelse i Berlin, da det var Prindsen paalagt at søge mit Bekiendtskab. Denne Prinds forekom mig at være Storfyrsten supérieur. — Saameget har jeg endnu aldrig talt om mig selv og Hof jammerligheder som her, og jeg kunde til­ visse ikke giøre det til nogen Dødelig uden til Dig, min elskede Kone, til hvem jeg endog ikkun giør det, fordi jeg ikke vil have, at Du skal troe mig aldeles godtroende eller uopmærksom for, hvad der omgiver mig, og at det er et Hof jeg er ansat ved, men derimod beder jeg Dig at være overbeviist om, at jeg under alle Omstændig­ heder uforandret vedbliver at være ligegyldig herved, maaskee endog i en høiere Grad end nogensinde forhen. i j . Avg., Wyk: Din Fader kom her igaar i bedste Befindende