AdmiralCCZahrtmann

K O N G E N S A D J U T A N T i.

Kbhvn. 3die December 1839. — Min elskede Moder. Mit Brev idag har en alvorlig Foranledning,; jeg ville ei, at De af nogen Anden tidligere end fra mig skulle erfare, at vores gamle Konge imorges Kl. 83/4 gik hjem til sin lange Række værdige Forfædre og saaledes sluttede den siden Christian iste fra Fader til Søn ubrudte Konge­ række. Han blev den ældste af Rækken, saa at hans Død var natur­ lig; han døde af Alderssvækkelse, ei af nogen bestemt Sygdom; han levede og regjerede til det Yderste, thi han udgav Parolen endnu igaar Morges og gav derefter endnu nogle Audiencer, men de, som saae ham dengang, gik Alle bort med den Overbeviisning, at det var sidste Gang. Lykkeligt for ham og for Staten med dens Slags Regjeringsform, at han ei henfaldt i en langvarig Svækkelses Til­ stand, men at den Alvise let og hurtigen løste for ham, den gamle agtværdige Fyrste!, thi hans Aftagen er først begyndt med den sidste Maaned, og indtil da var han, som jeg troer jeg tidligen tilskrev Dem, gandske ualmindelig rask, oprømt og deeltagende. Min sidste Samtale havde jeg med ham 10de October, da han havde forlangt, at jeg skulle komme for at fortælle ham om min Reise; det var den første Gang i mit Liv, at jeg havde mere end en Audienz hos ham, en Samtale i 3/4 Time, under hvilken han be­ rørte levende og interesseret alle Gjenstande, Marine, Dampskibe, Jernbaner, Bankvæsen, Handel, Politik, de Potter, Louis Philippe og især Dronning Victoria og hendes forestaaende Givtermaal, hvil­ ket jeg var den Første der forsikkrede ham bestemt var besluttet og afgjort, og dette lod han mig forstaae var ham ikke kjert. Han havde nu ønsket, at Pr indsen af Gliicksborg [Christian IX] maatte faae hende, en Ting han selv tidligere aldeles ingen Lid satte til og dengang næppe ønskede. Han har under hele Svækkelses Perioden været saare blid og blød, har talt om sin Svaghed og bestemt ahnet sin Død, især da hans Datter, Hertuginden [af Gliicksborg], for 14 Dage siden havde forladt ham; han sagde da til Møsting: Gud være lovet at jeg veed hun er gaaet til et godt Hjem, og til Foraaret kunne vi jo sees. — Den Maade paa hvilken han nyfigen uddeelte Ordener, var som en Slags Afbetaling af Gjeld, og han ville, at Thorvaldsen skulle have faaet Storkorset af ham. — Hvad jeg føler nu, er derfor ikke Sorg, 8*