AdmiralCCZahrtmann

I I I

V A G T S K I B S C H E F

18. Jun i: Jeg har vel smilet af Din ingenu Bekjendelse, at det dog havde moret Dig, men endmere derover, at jeg skal tilgive Dig Udtrykket „wie deutsch“ om Fru v. Varennes; dette behøver jeg ikke, bedste Elisabeth, thi Du holder neppe „eine deutsche Frau“ mere i Agt og Ære end jeg, der har mere Anledning hertil end Nogen. 20. Jun i: Dit Spørgsmaal om Kongens Tilgivelse kan jeg be­ svare baade med Ja og Nei; Kongen maatte være yderst indskrenket og skør, hvilket han ingenlunde er, naar han skulle tage det ilde op, at man i det af ham anviste Fag var saa virksom og gjorde sig saa nyttig som mueligt; han er altsaa ikke virkelig vred, men han er til­ freds med at kunne vise sig misfornøiet for deri at have en Und­ skyldning for, at han ikke videre bruger en Mand, der uden at krybe for Nogen gaaer roligen sin egen Gang, den Slags Mennesker Du vel veed at man ikke ynder, førend man er i Trang. Du kan saaledes være overbeviist om, at Alt er in status quo, og jeg haaber, at dette ligesaalidt har givet Dig noget uroligt Minut som mig, hvilket Du maae have klarligen seet af mine Breve. Hvad jeg arbeider, hverken er eller bliver upaaskjønnet, og at det ei lønnes med Gunst eller Gave, vil i sin Tid give det en saa meget større Værd. 25. Jun i: Jeg har i Formiddags havt et ret behageligt Besøg af Pastor [C. J.] Boye, en ualmindelig Geistlig, der er god Taler og Digter, og som vistnok vil behage Dig bedst af de mandlige Be­ kj endtskaber, Du kan giøre her; han har været Præst i Søllerød, er derfra nøie bekj endt med Prinds Christians, og Du vil finde, hvor godt han kj ender Prindsesse Caroline Amalie uden i mindste Maade at være af hendes Præster, dem han lige i Øjnene siger hende ere Hyklere [Grundtvig og hans Mænd]. 28. Jun i: [Kongen ventede Storfyrst Constantin af Rusland- denne blev forsinket i Gøteborg, og Kongen udgav Ordre til, at han ikke maatte standses af nogen dansk Autoritet paa Nedrejsen til Kø­ benhavn. Den russiske Gesandt Nicolai overbragte Z. denne Ordre]. Jeg svarede, at jeg maatte finde mig i min Skjæbne, men at dette ei kunde afholde mig fra at forsøge at opfylde min Skyldighed. Da Storfyrsten nu kom her forbi igaar Morges Kl. 10, gik jeg ham imøde i min Chaluppe; jeg var saaledes gandske nær, da Skibet [svensk Kongeskib Gylfe] tog Lods, og see! man blev liggende og ventede mig. Som jeg havde Fod paa Dækket, presenterede Nicolai mig for Storfyrsten, der til min Forundring stod lige ved Trappen. Conversationen var kort, neppe 5', og sprang jeg, som han afske­ digede mig, strax i Chaluppen for ei at opholde dem længere, og der­ med var den Gamle kogt. 13 . Avg.: Du veed, at saare faa Mennesker have saamegen Tillid til Alle som jeg, men paa den anden Side, at jeg ei let giør mig Illu­ sioner og glemmer, naar man engang har givet mig Troen i Hæn­ derne; det er mig let at tilgive og mueligt at glemme, naar Talen er om, hvad der øves imod mig, men aldeles omvendt er det, naar Talen er om Dig, og dette troer jeg at være Mandens Pligt og ei at kunne stride imod den christne Kjerligheds Moral.