AdmiralCCZahrtmann

V E S T I N D I E T O G T I O I I sine Breve gav Zahrtmann sin Hustru en Dagbog over Køben­ havns L iv, særligt over den Del af det, hvorom hun higede efter at vide alt, smaat og mindre smaat. Herunder blev han, som naturligt var, selv dreven ind i at sysselsætte sin Tanke med sligt, mere end godt var, selv om han ikke tabte sit skarpe Blik for dette Livs tomme Lader og sit sarkastiske Omdømme af dets Mangler. Ved Siden heraf skildrede Brevene hans flittige Arbejdsliv, som tegnet i sin Hel­ hed her i foregaaende Afsnit Søkortarkivet. Da dog Brevenes spredte Meddelelser fra hans jevne daglige Dont ikke turde regne paa at vinde Nutidslæsere, maatte de her forbigaas. Selv af disse saaledes ensidigt givne Brevuddrag turde man føle et Tryk af den Fare, Z. løb, hvis han ikke snarligt kunde ombytte København, der femten Aar tidligere havde staaet for den unge Sølieutenant som et „Rak­ kerhul“ , med at faa et Skibsdæk under Foden, frisk Saltvandsbrise i Lungerne. Zahrtmann var inde i sit fyrretyvende Aar, inden det høje Ad­ miralitet, hvis Gunst han havde gjort sig næsten Flid med at for­ skerse, gav ham Skib at føre. Det satte ham 2. April 1833 til Skibs­ chef paa den nybyggede Brig Allart under dens første Togt. Den stod forbi Kronborg 2. Maj, Øen Whigt 9. Maj, Portugals Kyst 22. Maj, laa til Ankers paa Madeira Rhed fra 28. til 3 1. Maj, og kom 22. Juni til St. Croix. Zahrtmann var glad i sit Skib, der viste sig at være en hurtig Sejler, og hvor som helst han kunde finde Lejlighed dertil, lod han det løbe om Kap med fremmede Skibe; altid forstod han at sejle Britten og Franskmanden agterud. Ikke des mindre fik hans Næstkommanderende C. van Dockum det Indtryk: Som Sø­ mand stod Z. ikke højt, uagtet Marinen betragtede ham som en af dens dygtigste, praktiske Officierer. Her stod den unge Skole imod den gamle; van Dockum kom frisk fra en femaarig Uddannelse i fransk Tjeneste, i hvilken han 1827 havde deltaget i Søslaget ved Navarino, og saa følgeligt ned paa den gamle danske Skole; hans raske Dom skulde Z. ogsaa senere gjøre til Skamme. Med Skibets Officerer kom Zahrtmann til at staa paa en ypperlig Fod, ikke mindst med van Dockum, der senere vidnede, at Z. her om Bord vandt en Godhed for ham, hvilken aldrig under de forskel­ ligste Forhold nogensinde i Livet svigtede („Min Samtid , Rigsark.). Fra Atlanterhavet skrev Z. 16. Juni til sin Hustru: Jeg kan endnu ikkun kalde min Besætning daarlig organiseret, da den har gjort langsommere Fremskridt i saa Henseende end mine yngre Officerer, dem jeg vistnok vil blive ret tilfreds med. Hvad der i de daglige Samtaler meest frapperer mig, er tydeligen hos de yngre Folk at spore Tids Aanden. Du veed, at jeg er meest vant til at omgaaes med Folk ældre end mig selv, og som Følge deraf at være een af de V E S T I N D I E T O G T i.