ASØrstedsBetydning

79 maa angive alle de factiske Grunde, hvormed han vil understøtte sit Søgsmaal, og a t det ikke er ham til­ ladt a t forbeholde sig senere Fremsættelse af noget, som han til den Tid er i Stand til a t fremføre, en Lære, der ansaaes for ligefrem hjemlet ved PI. 13 Aug. 1766 § 4, udvidet til hele Kongeriget Danmark ved Frd. 1 Mai 1782 § 1. Men med Hensyn til Sag­ volderen gjennemføres ikke det samme Princip, skjøndt det dog kunde synes a t ligge nær, a t Retsstillingen i dette Punct rnaatte være lige for begge Parter. Der skænkes i det Hele ikke dette vigtige Spørgsmaal mere end nogle faa Linier. Det hedder saaledes hos Nørregaard § 1760 kun, a t det „uden Tvivl er en Sandhed, a t alle afgjørende Exceptioner (hvorved N. forstaaer peremtoriske Exceptioner i Modsætning- til blot dilatoriske) bør fremsættes tilligemed litis conte- s ta tio ; thi tager en Sagvolder til Gjenmæle, uden a t fremsætte de Exceptioner, som paa den Tid vare til, da anseer man ham lettelig for paa samme a t have renunceret“, og længere nede hedder det da videre „heraf følger altsaa og, a t afgjørende Exceptioner burde almindeligvis fremsættes alle paa eengang og ikke den ene efter den anden. Ikke destomindre driste vi os ikke til a t nægte, a t Sagvolderen jo kan, naar han contesterer litem, forbeholde sig sine Exceptioner i Almindelighed, som han endnu ikke har paaberaabt sig, om Dommeren dertil skulde ville forunde ham behørig T id, ligesom han og ved a t anføre en Excep- tion kan forbeholde sig de flere, som han endnu maatte have. Men i begge Tilfælde er det Dommerens Pligt, naar Contraparten paastaaer det, a t forelægge Sagvolderen en vis Tid, inden hvilken han skal frem­ komme med alle de Exceptioner, som ere af den Be­ skaffenhed, a t han om dem kunde og burde have Kundskabl ligesom han og, til a t kunne fremsætte