ASØrstedsBetydning

72 Dommerens Frihed i Bedømmelsen af de foreliggende Beviser, der spillede en vigtig Rolle. Fra den ene Side kjæmpedes der for den lovbestemte Bevistheori, saaledes som denne i Lovgivning og Praxis havde ud­ dannet sig, medens det fra den anden Side gjordes gjældende, a t der m aatte indrømmes Dommeren en betydeligt større Frihed i Bevisbedømmelsen, end Da­ tidens gjældende Ret i Reglen gav, eller vel endog, a t der slet ikke af Lovgivningen burde gjøres noget For­ søg paa a t binde hans Skjøn. De modstaaende An­ skuelser brødes navnlig paa Spørgsmaalet om Indicie- bevisets legislative Tilstedelighed som tilstrækkeligt juridisk Bevis for det udvortes Hovedfactum i Straffe­ sager. Heri saaes Udslaget af vedkommende Forfat­ ters hele principielle Standpunct i Bevislæren, thi a t Indiciebeviset ikke paa den Maade kunde bindes til faste Regler som Yidnebeviset, maatte være k la rt, selv om man vilde søge a t regulere de t, saameget som .dets Natur tillod. For dette Spørgsmaal interes­ serede 0. sig særligt hele sit Liv igjennem. Hans Op­ mærksomhed var heri re tte t paa alt, hvad der frem­ kom i den fremmede Literatur, ogsaa udenfor den tydske (Filangieri, Bentham). Men Hovedgjenstanden for hans Studier var dog den tydske Retsvidenskab. Sikkert stod den ogsaa i den ren t videnskabelige Behandling af disse Spørgsmaal høiest. I Datidens Systematik behandledes Criminalpro ces­ sen i Reglen som et Tilbehør til eller en anden Del af Criminalretten (den formelle Criminalret i Modsæt­ ning til den materielle). Criminalprocessen findes der­ for behandlet af næsten alle de criminalistiske Hoved­ forfattere i deres Haand- og Lærebøger over Straffe­ retten , ligesom den. i Reglen medtages i Straffelov- bøgerne og Udkastene til disse. De vigtigste Autori­ teter i dette Fag ere CriminalisterogikkeProcessualister.