ASØrstedsBetydning

70 lichtl. Klagen und Einreden“, 1 Udg. 1789. Navnlig de to første af disse Arbeider har 0. beny ttet meget. Skriftet om Procesomkostninger gav ham Stødet til a t underkaste hele denne Lære en Revision, og om han end senere i flere Retninger modificerede de An­ skuelser, han oprindelig havde optaget fra Weber, fast­ holdt han dog bestandigt Kjernepunctet i dennes Theori, nemlig a t Procesomkostninger bør sees under Syns- punctet af Skadeserstatning og ikke af S traf for Trættekjærhed. Ogsaa i Bevislæren og navnlig Be­ visbyrdelæren har 0. benyttet Webers Skrift, baade forsaavidt angaaer Kritiken over de ældre Theorier herom, og forsaavidt angaaer Opstillingen og Udfin- delsen af det almindelige Princip for Bevisbyrde­ fordelingen, hvortil han sluttede sig. I denne Forbindelse kan som en i hin Tid anseet, men nu glemt, procossualistisk Forf., hvem 0. ofte omtaler, nævnes E. C. Gf. S c h n e i d e r , der i Aaret 1803- udgav „Vollständige Lehre vom rechtlichen Be­ weise in bürgerlichen Rechtssachen aus vernunftmässigen Grundbegriffen m it Rücksicht auf die Positivgesetze . Det er egentlig et Udkast til en Lov om det proces­ suelle Bevis for de Hessen-Darmstadtske Lande, men affattet i Datidens Smag med en Udførlighed, der fuldstændig sammenblander Lærebogen med Lovtexten. Bevislæren alene udgjør saaledes 741 P a rag rafer, 396 tryk te Sider, hvortil der som et Tillæg af mindre Om­ fang knyttes nogle kritiske Anmærkninger. Men iøv- rigt indeholder dette Skrift en concentreret og fint udspunden Udvikling af Forfatterens Grundforestillin­ ger om Bevis og en Gjennemførelse af dem i Detail for alle de enkelte Bevismidlers Vedkommende. Det fremdrager derved en Mængde smaa og store Spørgs- maal i denne Materie, som af ø. benyttes paa hans •selvstændige Vis som Motiver til a t udvide og fuld-