ASØrstedsBetydning

65 af andre Grene af fletsvidenskaben, frem traadte ogsaa her, nemlig a t Hovedvægten, i Overensstemmelse med Tidens ved den rationalistiske Retsphilosophi beteg­ nede fletning, lagdes paa den fornuftmæssige Udvik­ ling af visse Hovedmaxinrer, som antoges a t være i deres Almindelighed hjemlede i Retskilderne, men som hidtil ikke havde faaet en nærmere og præcisere Be­ grebsbestemmelse og følgerigtig Udvikling i det En­ kelte. Mangelen ved hin Behandling af Procesviden­ skaben va r, a t det historisk-positive Grundlag ikke kom til sin Ret. Man blev staaende ved visse for­ mentlig givne Begreber, søgte med Omhu a t analysere dem og uddrage Conseqventserne af dem, men den hi­ storiske Undersøgelse a f deres Oprindelse og Betydning og af den Maade, hvorpaa de forskjellige Elementer i den tydske Rets Udvikling havde virket sammen ved deres Dannelse, forsømtes enten helt eller foretoges altfor løst og ukritisk. Den fra den historiske Skole ud- gaaede Reaction mod den rationalistiske Retsphilosophi bødede paa denne Mangel, og i de første Decennier af dette Aarhundrede kastede ogsaa Processualisterne sig med Iver over Studiet af Kilderne, saavel de romersk- canoniske som de tydske, og mange grundlæggende Arbeider fremkom. Men netop den Omstændighed, a t den tydske Procesliteratur fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede havde depne mere almindelige philosophiske Charakter, hvorefter Be­ grebernes Analyse og Udvikling i Forbindelse med legis­ lative Betragtninger over, hvad den fornuftmæssige Ordning kræver, spillede Hovedrollen, gjorde den sær­ lig egnet til a t benyttes til Belysning af vor Ret og som Hjælpemiddel til vore Juristers almindelige Dannelse, netop paa den Maade, hvorpaa 0. benyttede den i hans Afhandlinger og kritiske Anmeldelser, langt mere end den noget senere Procesliteratur, som ofte fortabte sig A. S. ørsteds Betydning. g