ASØrstedsBetydning

49 mere fremskredet Trin, end vor egen dengang stod. Hertil kom 0 .’ store Interesse for legislative Under­ søgelser og Betragtninger og derpaa støttede Bedømmel­ ser af de gjælderide Retsregler. Det maa i denne For­ bindelse erindres, a t Datidens Retsvidenskab var stæ rk t berørt af den philosophiske Retning, som var eiendommelig for Slutningen af forrige Aarhundrede, og den udenlandske L iteratur fik derved en vis Almengyldighed og Almeninteresse, som en stærkere Fremtræden af det positiv-historiske Element vilde be­ røve den, og overalt i de mere oplyste continentale S tater gjorde der sig derfor reformatoriske Tendentser gjældende, som fik Udtryk i en Mængde store Lov­ givningsarbejder eller Forberedelser til saadanne1). 9 Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarh. var en paa Lovgivningsarbeider meget frugtbar Tid. Medens der vel ikke ifølge de daværende Forhold kunde være Tale om en fælleds Lovgivning for hele Tydskland, var der derimod en ivrig Virksomhed i de enkelte Stater for at give nye omfattende Love, jfr. bl. a. O. Stobbe Gesch. der deutschen Rechtsquellen 2 B. S. 428 ff og Bruns i Ersch og Gruber’s Encyclopædie 1 Deel 57 B. S. 218. Hertil virkede mange Grunde. Paa d. e. S. Oplysningstidens Forbedre- lyst og Tro paa at kunne skabe en paa den evige og uforanderlige Fornuft hvilende og derfor fuldkommen R etsorden, paa d. a. S. den exempelløs slette og usikkre Tilstand, hvori Retsvæsenet var paa mange Steder i Tydskland, og som paatrængende krævede Afhjælpning. Dertil kom i de vestlige og sydlige Stater Afhængigheds­ forholdet til Frankrig og Ønsket om at følge dets Ex- empel i at skabe nye og for Folket let tilgængelige Lov­ bøger. Paa flere Steder, f. Ex. i Baiern, forenede sig med disse Grunde Bestræbelsen efter under en fælleds Lov­ givning at sammensmelte de forskjellige Bestanddele, hvoraf vedkommende Stat kom til at bestaae under de mange territoriale Omvæltninger, som vare en Følge af de napoleoniske Krige. Her skal saaledes foruden A. S. Ørsteds Betydning. 4