ASØrstedsBetydning

41 historisk Moment, nemlig til et Indbegreb af Normer, som ere gjældende Ret i Kraft af en historisk Udvik­ ling og ikke blot hvile paa en formentlig ideel Beret­ tigelse. For Betydningen af det Historiske i Rets­ udviklingen havde O. et aabent øje, hvilket især læg­ ger sig for Dagen i hans Fremstilling af Retskilderne og Fortolkningslæren i Hdbg. 1 B., hvor han faaer særlig Ledighed til a t accentuere den Modsætning, hvori han stillede sig til de ældre paa den rationalistiske Retsphilosophi hvilende Opfattelser hos H u r t i g k a r l og L a s s e n . Seet i Forhold til den i dette Aår­ hundredes Begyndelse herskende Strid mellem den hi­ storiske og den philosophiske Skole i Tydskland, kom han til a t staae den første meget nærmere end den sidste, om han end ikke fulgte den historiske Skole i alle dens Overdrivelser. Saaledes vilde han, skjøndt han vurderede S a v i g n y meget høit, ikke underskrive dennes Fordømmelsesdom over Samtidens Forsøg paa a t codiflcere, i al Fald forsaavidt angaaer Straffe­ retten, i den skarpe Form, hvori den fremtraadte i hans første Sk rifter1)- Betegnende for Ø/s Op­ fattelse i denne Retning ere nogle Udtalelser i Hdbg. h I Fortalen til Eun. II p. XIV (fra 1817) kommer 0. til at berøre dette: „Snarere skulde man efter de nyeste Forhandlinger i den tydske Literatur angaaende Lov­ givningen troe, at den ved metaphysiske Idealer skuf­ fede Tidsalder var tilbøielig til den modsatte Yderlighed, at agte alt, hvad der hviler paa almindelige Betragtninger for ringe, byggende alt paa det Historiske og umiddelbart Erfarede. Men det Sande vil bedst findes, naar begge modsatte Synspuncter have udtalt sig med fuld ensidig Kraft . . . De vægtfulde Advarsler, en af vor Tids lær­ deste og genialeste Jurister har givet sit Folk og sin Tids­ alder mod nye Lovbøger, passe sig i det Hele ikke paa den criminelle Lovgivning".

Made with