ASØrstedsBetydning

19 heder, som han deri havde søgt“. Skjøndt Fichtes Wissenschaftslehre havde tilta lt ham meget, var det ham dog k la rt, a t den ingenlunde i den Skikkelse, hvori den først fremtraadte, indeholdt en tilstrækkelig Løsning af dens Opgave, og han ventede forgiæves paa, a t F. i nye Bearbeidelser skulde opklare Dunkel­ hederne og udfylde Hullerne i Systemet. Tvertimod forekom det ham - siger han 1. c. - , a t Resultatet af F.’s senere Forfattervirksomhed blev, a t hans Lære i Stedet for, som han selv tidligere havde forkyndt, a t skulle forklare den hele indvortes og udvortes Verden a f e t enkelt Princip, dog omsider ikke med Hensyn til Forholdet mellem Erkjendelsen og Virkeligheden bragte os videre end Kant. Flere andre Omstændigheder, som det vilde føre for vidt her a t komme ind paa, bidroge endvidere til, a t den kritiske Philosophies Anseelse paa den Tid mere og mere dalede. Fra dette Tids- punct af trak 0 . sig tilbage fra „det speculative Stu­ dium“ , som han udtrykker sig, og paa det Hegelske System har han aldrig indladt sig nærmere; han siger kun derom, a t „det, han deraf fik a t kjende, ikke ret kunde tiltale ham“, og han tilføier, a t „det for Resten i den senere Tid ei blot har hav t de forrige Systemers Skjæbne, men endog en meget sørgeligere, idet sam­ mes Tilhængere efter Stifterens Død forvanskede deres. Mesters Lære saaledes, a t den førte til Opløsning af al sædelig og borgerlig Orden1)“. Derimod hengav 0 . J) Herved har den Tanke sikkert foresvævet 0 ., at medens den Hegelske Philosophis Videreførelse endte i Nedbry­ delsen af al sædelig og religiøs Auetoritet, efterlod derimod Kants og Fichtes Philosophi, selv efter at deres Systemer vare forladte, en i moralsk Henseende vækkende og sty r­ kende Indflydelse paa Samtiden, jfr. Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 35. 2 *