ASØrstedsBetydning

188 nings Fortrin og Mangler i al Fald aabnede Øjnene for, a t der, selv om man ikke vilde betroe Domafsigelsen til ulovkyndige Privatmænd, og selv om den burde for­ blive i de retslærde Statsdommeres Hænder, maatte indrømmes disse en langt større Frihed i Bevisets Be­ dømmelse end hidtil, om man end ikke vilde ganske bortkaste alle Bevisregler. R Til disse ydre Impulser kom, a t den fra Philoso- phiens Udvikling hidrørende klarere Forstaaelse af den juridiske Visheds Relativitet førte i samme Ret­ ning. Det blev fra den rene Begrebsudviklings Side paavist, a t den juridiske Vished ikke var og ikke kunde være andet end en Gren af den almindelige historiske Vished og altsaa ingen absolut, Muligheden af andet udelukkende, Vished, men kun en saa høj Grad af Sandsynlighed, a t man ifølge de menneskelige Livsfoiholds Beskaffenhed maa lade sig nøje dermed, og a t dei ikke kan angives noget almindeligt Kjende- mærke paa, a t juridisk Vished er opnaaet, men a t herfor ikke kan opstilles nogen anden Maalestok, end a t Dommeren finder sig overbevist. 3) I „Prøvelse af de Rigsforsamlingen forelagte Udkast tii Grundlov og Valglov“ S. 292 ff. giver 0 . en historisk Ud­ sigt ovei sin Stilling til Jury-Spørgsmaalet, og paaviser, at han oprindelig optraadte som en ivrig Beundrer af denne Indretning, dog uden tilstrækkeligt at kjende den i det enkelte, at han senere, da han nøjere satte sig ind i dens Ejendommeligheder og i de Spørgsmaal, den frem­ kaldte, indsaa, at den ved Siden af Fordele ogsaa frembød stoie Vanskeligheder, men at han aldrig blev nogen prin­ cipiel Modstander af den. I det anf. 8kr. S. 296 angiver han de Stedei i Nyt, jur. Arch. og Jur. Tidsskr., hvor han, mest i Anmeldelser af tremmede Skrifter, har yttret sig om denne Gjenstand.