ASØrstedsBetydning

175 manglede Forstaaelsen af den principielle Forskjel, som navnlig gjennem den sidste Halvdel af forrige Aar- hundrede havde udviklet sig mellem den civile og criminelle Proces, og som hang sammen med, a t Strafferetsplejens Udøvelse mere og mere anerkjend- tes a t være en Staten paahvilende Pligt i Modsæt­ ning til den gamle Privatforfølgning, og a t Staten der­ for maatte sørge for, a t Forbrydelsen i den alminde­ lige Sikkerheds Interesse fik sin Straf, men tillige, a t ingen blev straffet uskyldig. Herved vare Forskellig­ hederne mellem den civile og den criminelle Proces bievne saa store, a t disse Videnskabsfag med Rette havde Krav paa a t sondres fra hverandre og behand­ les hver for sig, da de i Virkeligheden beherskedes a f forskjellige Grundsætninger1). Men ikke desto mindre forekom Levninger af den gamle Sammenblanding af Civil- og Criminalproces endnu hos Forfatterne paa Puncter, hvor selve Lovgivningen ikke havde klaret For­ holdet saaledes, a t al Tvivl var afskaaret. De fjernere Conseqventser af de Synsmaader, som ligge til Grund for Frd. 3 Juni 1796, 9 Cap. og Frd. 8 Marts 1799, vare ikke dragne, selv hvor det laa forbausende nær. Saaledes var man ved dette Aarhundredes Begyndelse endnu ikke paa det Rene med, a t de civilprosessuelle Bevisbyrderegler ikke lode sig overføre i Criminalpro- 9 Ørsted, der i Lighed med Datidens tydske Forfattere var stærkt gjennemtrængt af Følelsen for Criminalproeessens Opgave, ved Statens Foranstaltning at oplyse Sagen al­ sidigt og selvstændigt drage Omsorg for, at Retfærdighe­ den skete Fyldest til alle Sider, forsvarede derfor den Opfattelse, at der var et saa nøje Sammenhæng mellem Criminalrøtten og Criminalprocessen, at denne sidste sna­ rere maatte betragtes som et Anhang til den første end som et Tillæg til Civilprocessen, jfr. Arch. f. Retsv. 3 B. S. 1—2 og Jur. Arch. 18 B. S. 190.