ASØrstedsBetydning

173 Enstemmighed til enhver Dom eller, som Sætningen dog af nogle blev indskrænket, til enhver Straffedom, og paavist, a t denne fra den engelske Jury’s Indret­ ning hentede Fordring ikke lod sig anvende paa Domme i Almindelighed og ikke passede til vore Dom­ stoles Organisation, ligesom den ogsaa hvilede paa en forkert og overdreven Forestilling om den Visheds- grad, som det er muligt a t skaffe i Retssager, dels har han, da Fordringen om Enstemmighed i al Fald ikke efter vor Lovgivning kan opstilles, nærmere un­ dersøgt, hvorledes der hos os skal forholdes for a t ud­ finde Stemmeflerhed, naar de flere Dommere, hvoraf en Ret bestaaer, ikke ere enige. Dette er Hovedgjenstan- den for en Afhandling i Eunomia 3 D. S. 357—431x). Hvad der især fortjener a t fremhæves ved denne Afhandling, der helt igjennem bærer Præget af For­ fatterens grundige og skarpsindige Tænkning, er, at han fremsætter den dengang nye Tanke om Nødvendig­ heden af en subsidiær Votering, hvorefter de, der ere overstemte af Pluraliteten, bør, naar denne a tte r deler sig i flere forskjellige Meninger, hvoraf ingen har det største Antal af samtlige de Stemmegivende for sig, hver for sig yttre, hvilken af disse Meninger han, da hans egen Mening bortfalder som forkastet af Plurali­ te ten , in subsidium finder a t fortjene Bifald. Denne Tanke, der senere, nøjere bestemt og udviklet, har funden en udbredt Tilslutning og endog Optagelse i en Mængde nyere Lovgivninger, fandt ingen Anklang hos os dengang. Det blev saaledes af B a n g og L a r s e n gjort gjældende, a t en slig subsidiær Votering inde­ holdt en Samvittighedstvang mod Dommerne, og a t disse overhovedet ikke efter vor Lovgivning kunde være forpligtede til a t votere om igjen, naar de engang b Jfr. ogsaa Jur. Tidskr. 13 B. 2 H. S. 179 ff.