ASØrstedsBetydning

166 diske Antagelser. Den nærmere Udvikling heraf er givet i en af 0 . forfattet Dom i en Søassurancesag fra Aaret 1808, som findes i Jur. Arch. 16 B. S. 171—177 med Note, hvor han udførlig kommer ind paa a t begrunde den omtalte Sondring og anvender den paa det foreliggende Tilfælde, ligesom han ogsaa senere henviser til denne Udvikling dels i Jur. Tidskr. 13 B. 1 H. S. 167 ff. dels i Jur. Tidskr. 3 B. 1 H. S. 212 0. Ligeledes har han overfor ældre urigtige Meninger godtgjort, a t Dommen kun binder Sagens Parter, men ikke Trediemand. I Afhandlingen om Intervention i Juridisk Tidskrift 2 Bind 2 Hefte Side 15—16 gjorde han først gjæl- dende, a t den mellem de oprindelige Parter faldne Dom ikke kunde være bindende for Trediemand og nøde denne til a t intervenere for a t beskytte sin Eet, sam t a t Appel derfor ikke var det eneste Retsmiddel, Trediemand havde mod en saadan Dom, og ved den Lejlighed gjendrev han i Forbigaaende Brorsons og Hurtigkarls urigtige Mening, a t Udlæg paa offentligt Skifte ifølge D. L. 5, 6. 1 var bindende for Tredie­ mand og kun kunde angribes ved Appel2). Senere kom han tilbage til denne Sag i en lille Afhandling i Jur. Tidskr. 3 B. I H . S. 212—218, hvori han finder sig foranlediget til a t fremdrage nogle flere Beviser for Sætningen om, a t Domme og andre Retshandlinger ikke forbinde Trediemand, uagtet „mange indsigtsfulde theoretiske og practiske Ju riste r“ dengang endnu ') Disse Grundsætningers Anvendelse paa Forholdet mellem Straffesagen og Civilsagen angaaende Forbrydelsens flets- virkninger, omhandler 0 . i Arch. f. Eetsv. 6 B. S. 259 ff., jfr. med Nyt jur. Arch. 29 B. S. 16—19. 2) Denne Fortolkning af D. L. 5. 6. 1 modsagde 0. iøvrigt allerede i Anmeldelsen af Hurtigkarls private Eet i Nyt jur. Arch. 14 B. S. 182.