ASØrstedsBetydning

164 noget Exempel paa Benægtelsesed i en egentlig crimi- nel Sag, og forsaavidt den findes anvendt i Bødesager, turde dette ikke have afgjørende Grunde imod sig o. s. v .“ D- I en vis Forbindelse med det Anførte staaer, a t 0 . heller ikke anser Benægtelsesed for udelukket i Skilsmissesager, da 3. 16. 15 ikke ophæver egen Til- staaelses Beviskraft i disse Sager, men kun forlanger, a t den skal understøttes af andre Data, hvilket in casu altid maa være Tilfældet, da Benægtelsesedens Paalæggelse kræver, a t Formodning er tilvejebragt. Den sidste Del af Afhandlingen angaaer Frem- gangsmaaden ved Pa rts Eds Aflæggelse og nogle her­ med i Forbindelse staaende Spørgsmaal. 0 . giver heraf den Fremstilling, som senere har væ ret den gjældende. Kun et enkelt Punct kan fremdrages, hvori den nyere Doctrin afviger fra h am , nemlig Spørgsmaalet om, hvorledes der skal forholdes, naar den, som skulde gjøre en Parts Ed, døer inden dens Aflæggelse, men efter Dommens Afsigelse. Med An- erkjendelse af Sagens Tvivlsomhed er han mest tilbøje­ lig til a t slutte sig til den i ældre Tider almin­ delige Lære herom, nemlig a t Eden betragtes som præsteret, naar den Afdøde havde gjort sit for at faae den aflagt, men heri er bleven hindret af Mod­ parten, medens omvendt Eden anses for vægret, der­ som den Afdøde havde hav t Tid og Lejlighed til a t gjøre den, men har forsømt det. Til Slutning om­ handler 0., hvorvidt Tiltale til S traf og Skadeserstat­ ning kan finde Sted, naar det oplyses, a t den aflagte Pa rts Ed er falsk, og han godtgjør, a t den bekræftende Besvarelse heraf maa antages, ligesom han nærmere undersøger det efter den Tids Straffelovgivning ikke 3) Larsen: Samlede Skr. III. 2. S. 228.