ASØrstedsBetydning

161 følges, ikke indeholde nogen afgjørende G-rund til a t anse Reglen for ophævet; endmindre haves der nogen Hjemmel til a t anse Benægtelseseden for bortfaldet i de mangfoldige enkelte Lovbud, hvor den var specielt paabudt netop i criminelle Tilfælde. Heller ikke vil 0. erkjende det for hævet over enhver Tvivl, a t Benæg­ telseseds Anvendelse i Straffesager i alle Tilfælde er stridende mod rigtige Lovgivningsgrundsætninger, og han gjør i saa Henseende gjældende, a t om end Be­ nægtelseseden ikke vilde være noget virksom t Middel til a t faae Sandheden frem i de større criminelle Sager, hvor der handles om de alvorligste Straffe1), er det ingenlunde ligesaa afgjort, a t den ikke heller vilde være det ved Middelforbrydelserne, hvorved tænkes paa de Tilfælde, i hvilke der vel er Tale om større S traf end Bøder eller Conflskation, men jkke om de haardeste eller egentlig vanærende Straffe^ f. Ex. ved Kjøb af stjaalne Koster, i al Faid naar visse hensigts­ mæssige Modificationer bleve forbundne med Hoved­ reglen ; thi han mener, a t i slige Tilfælde den Omstæn­ dighed, a t Benægtelsesed kunde anvendes, dels ofte vilde bringe Sandheden for Dagen under Sagen, naar den Straf, der paadragesved a t tilstaae, e r mild, sam­ menlignet med Straffen for falsk Ed, dels a t Bevidstheden om, a t Ed kunde blive krævet, vilde virke til a t af­ holde fra selve Forbrydelsen2). Heller ikke vil han P Hermed kan sammenholdes, hvad 0 y ttrer i Jur. Arch. 30 B. S. 18 (Aar 1812) „dette Middel (Benægtelsesed) an­ vendes vel ikke lettelig i vor nærværende Praxis, hvor der er Spørgsmaal om Straffe af det større Slags“. 2) I Tydskland benyttedes Benægtelsesed i Straffesager, hvor der ej handledes om haarde Straffe, men dog om højere Straffe end Bøder, langt ind i dette Aarhundrede, og mange vægtige Stemmer hævede sig for den legislative A. S. i'rsteds Betydning. 11