ASØrstedsBetydning
155 Ved Fortolkningen af 1. 14. 6 bemærker 0., a t det, paa Grund af den foretagne Forandring i Kilden, Christian 4des Forordning 31 Marts, 1635 § 5 og st. Rec. 2. 6. 20, maa antages, a t Lovbogen omhandler to Rækker af Tilfælde, i hvilke Benægtelsesed kan an vendes, nemlig dels dem, i hvilke Sagens Natur det udkræver, dels dem, i hvilke vis Formodning er tilveje bragt af den, der skal føre Beviset. Da 0. ved den første Klasse af Tilfælde, nemlig hvor Sagen det ud kræver, i Parenthes tilføjer, „fordi samme ej let til lader a t forsyne sig med andre Beviser“ p, kunde det synes a t være hans Mening, a t Benægtelsesed kan paalægges, ikke blot, hvor vis Formodning er tilveje bragt, men ogsaa hvor slet ingen Formodning er fremskaffet, naar Sagen ifølge Dommerens Skjøn hører til dem, i hvilke der ikke kunde have været sørget for andet og bedre Bevis, og, udgaaende fra denne Forud sætning, modsiges han af nogle, medens hans Oid af andre, f. Ex. Bang og Larsen i Procesmaaden § 128 og § 129 Nr. 9, tages til Indtægt efter deres bogstavelige Indhold og anvendes til a t skabe nye Tilfælde for Benægtelseseds Anvendelse. Det kan imidlertid ved nøjere Betragtning ikke antages, a t 0. vil opstille en saa indgribende Sætning som den, a t Benægtelsesed kan paalægges, uden a t der er skaffet Formodning imod den Paagjældende, og uden a t noget Lovbud hjemler det, blot fordi det under Sagen skjønnes, at den Bevisførende ikke kunde have sørget for a t sikkre sig Beviset. Thi naar man gjennemgaaer hans paaføl gende Fremstilling, hvor det nærmere angives og en keltvis opregnes, i hvilke Tilfælde Benægtelsesed kan anvendes, uden a t vis Formodning er tilvejebragt - hvilken Fremstilling jo er den naturligste Commentar b i. c. S. 191.
Made with FlippingBook