ASØrstedsBetydning

153 taber sin Kraft som saadan, saa a t Parten ansees som den, der ikke har benægtet, og altsaa som tilstaaende, medens Proceserklæringen, naar Eden aflægges, bliver staaende i sin oprindelige Kraft og med de sædvanlige Følger. Denne Opfattelse er virk­ som paa mange Puncter. Af den følger saaledes — hvad 0. er den første, der har paavist, — a t medens det ikke kan tilstedes den, der falder ind under 1.13. 19, a t aflægge Sigtelsesed, maa det derimod antages, a t der kan paalægges en saadan Benægtelsesed, da en modsat Antagelse kun vilde gaae ud over den be- visførende Modpart, eftersom der mangler Hjemmel til a t stede ham til Sigtelsesed, blot fordi den anden P a rt ved begaaede Forbrydelser har m istet sin Tro­ værdighed som Yidne. A t en aflagt Benægtelsesed kun har til Følge, a t det fragaaede Factum ansees for ubevist, men ingenlunde som modbevist, medfører desuden mange andre Følger, f. Ex. a t Eden kun har Virkning i den enkelte Sag, hvori den er aflagt, og for de i den deltagende Parter, a t Procesomkostnin­ gerne ikke uden videre kunne paalægges Modparten, fordi Eden aflægges, men tvertimod maa ophæves i alle de Tilfælde, hvor Benægtelseseden er paalagt, fordi Formodning er tilvejebragt af Bevisføreren. Ved a t gjennemgaae de Tilfælde, i hvilke Parts Ed efter vor Lovgivning kan benyttes, gjør 0. en lærerig og temmelig udførlig Excurs, hvis Øjemed er a t oplyse Læseren om Forskjellen i den Maade, hvor- paa Pa rts Eden anvendes i den dansk-norske og den svenske Ret i Modsætning til den romersk-canoniske sam t den tydske og franske Ret. Navnlig kommer han her ind paa a t forklare for danske og norske Læ­ sere, hvori Edsdelation bestaaer, og hvorledes dette Institu t i det enkelte er gjennemført i de fremmede Love, ligesom han underkaster det en klar og upar