ASØrstedsBetydning

148 stændigheder bestyrke hans Paastand om Documentets Ægthed, kan admitteres til ved sin Sigtelsesed a t føre det fornødne Bevis, saafremt han har personlig Kund­ skab om Documentets Ægthed. Ifølge den af ham udviklede rette Opfattelse af 5. 1. 6 kommer 0. til — i Stedet for de tidligere fejlagtige og skjæve Meninger om Bevisbyrden, naar den saakaldte exceptio falsi frem­ sæ ttes — a t give en rigtig Løsning af dette Spørgs- maal og derfor a t tilstede analogisk Anvendelse af Eden efter 5. 1. 6, forsaavidt en Forfalskning ifølge Documentets Beskaffenhed og Udseende kan antages a t have været mulig. Dernæst gjennemgaaes i den citerede Afhandling de Tilfælde, hvor et Document undtagelsesvis kan bevise noget til Fordel for den, som ifølge dets Indhold skal have erhvervet Rettig­ heder, og navnlig behandles herunder Læren om Kjøb- mandsbøgers Beviskraft, saaledes som den maatte stille sig efter den dagjældende Lovgivning, og som den forresten i Hovedsagen stiller sig endnu, saavel- som om den særegne Beviskraft, der maa tillægges en Faders Optegnelser om Bekostninger paa et af hans Børn, naar herfor skal ske Afkortning i dets Arv. Om editio instrmnentomm har 0. kun lejligheds­ vis y ttre t sig, men dog i faa Ord fremsat og begrun­ det den Lære herom, som senere har holdt sig, jfr. Jur. Arch. 4 B. S. 107 og N. jur. Arch. 18 B. S. 173 sam t Domme i Arch. f. Retsv. 2 B. S. 84 og N. jur. Arch. 17 B. S. 65, og med Hensyn til criminelle Sa­ ger: Jur. Tidskr. 18 B. 1 H. S. 169. Navnlig har han godtgjort, a t der ikke hos os kan opstilles forskjellige Hegler om Sagvolderens og Sagsøgerens Pligter i saa Henseende.