ASØrstedsBetydning

144 aldeles a t nægte, a t Modbevis kunde føres mod et of­ fentligt Document, synes man dog a t have tæ nk t sig dette som noget, der kun meget undtagelsesvis kunde finde Sted, og Klarhed over de nærmere Regler herom var der i al Fald ikke, jfr. Hørregaard § 1843. En grundigere Behandling af Æmnet blev først givet af 0., navnlig i hans Afhandling om Yidnebeviset i Eu- nomia 4 B. S. 420 ff., 465 ff., hvor han bl. a. kommer udførligt ind paa Spørgsmaalet om Collision mellem Bevis ved Documenter og Bevis ved Vidner. Han sysselsætter sig her mindre med Spørgsmaalet om det offentlige Documents Ægthed, men forudsætter 0, at der herom gjælder den Regel, a t det offentlige Document anses for ægte, dog a t Modbevis kan føres; derimod dvæler han væsentligt ved det ulige vanskeligere, men ogsaa meget mere practiske Spørgsmaal, om det offent­ lige Document kan antages a t afgive fuldt Bevis for det, som i samme bevidnes. I denne Henseende frem­ hæver han allerede overfor de ældre altfor vidtgaaende Paastande, a t det ikke kan siges ganske i Alminde­ lighed, a t en Embedsmands skriftlige Bevidnelse om, hvad han i Embedsmedfør og om Ting, hans Embede Vedkommende, har erfaret, afgiver fuldt Bevis herfor, men a t dette egentlig kun gjælder om de i lovlig Form indrettede Protocoller eller de i bestemte Former un ­ der offentlig Autoritet udstedte Acter, hvorved navn­ lig tænkes paa Notarialattestationer, sam t de officielle Afskrifter af slige Protocoller eller Acter, medens det ikke ellers kan opstilles som Regel, a t en Embeds- *) Om den Ægthedsformodning, som maa gjælde til Fordel for offentlige Documenter, handles der udtrykkeligt i Bunomia 3 B. S. 550 - 51, hvormed kan sammenholdes en •formodentlig af Ørsted forfattet Dom fra 1809 i Arch- for Røtsv. 5 B. S. 222.