ASØrstedsBetydning

142 først er optaget efter Hovedsagens endelige Paakjen- delse, bliver Spørgsraaalet a t ventilere paa samme Maade, som andre, der angaa Dommens Execution ................Hvor Anken over Forretningen er af den Natur, a t den ej kan bedømmes uden Hjælp af Sag­ kundskaber, som i sig ere Dommerembedet fremmede, kan naturligvis Ankens Yærd ikke prøves uden af andre Sagkyndige.“ Herved sigtes navnlig til Over- skjøn ved det dobbelte Antal Mænd, udmeldte paa samme Maade som de første Skjønsmænd, idet der afsees fra de faa Tilfælde, hvor det øverste Skjøn er henlagt til én særegen Embedsautoritet, f. Ex. det kgl. Sundhedscollegium. Med Hensyn til Forholdet mellem Skjønsmændene og Overskjønsmændene under­ søges det Spørgsmaal, om man, naar der blandt Over­ skjønsmændene er delte Meninger, saaledes a t nogle a f dem bifalde det første Skjøn, medens andre og flere afvige derfra, da skal sammentælle Underskjønsmæn- dene med Overskjønsmændene for a t udfinde Majorite­ ten og bestemme det endelige Resultat, eller om det alene skal komme an paa, hvad Majoriteten af Over­ skjønsmændene antage. Skjøndt Analogien fra Dom­ stolene og Instantsfølgen nærmest taler for det sidst­ nævnte Resultat, er 0., skjøndt han herved kommer i Strid med Praxis, dog mest tilbøjelig til a t antage det førstnævnte idet han gjør gjældende, a t medens den For- ’ modning for Rigtighed, som knyttes til den højere Rets Dom ikke blot eller endog ikke væsentlig er begrundet i det større Antal Dommere, men tillige i den forudsatte større Duelighed og Indsigt hos disse, gjælder dette ikke om Under- og Overskjønsmænd, da disse ikke kunne antages a t staa over hine i Indsigt, men alene kunne have Overhaand paa Grund af deres større Tal. Uagtet dette sidste neppe er rigtigt, idet 0. ikke tilstrækkeligt lægger Yægt paa, a t saavel Underskjønnet