ASØrstedsBetydning

132 Ved a t bringe disse tvende Sætninger til Aner- kjendelse, a t tildels lovfaste Vidner maa kunne afgive Bevis, om end ikke i samme Grad, som de fuldkom­ ment lovfaste, og a t Bevis kan tilvejebringes ikke blot indirecte (ved Indicier), men ogsaa directe ved Bevismidler, som mangle noget i fuldstændigt a t til­ fredsstille Lovens Fordringer, saavelsom ved directe og indirecte Beviser i Forening, har 0 . grundlagt den nyere Synsmaade i vor Bevislære, som efter hans Tid saa væsentlig har udviklet sig i Retningen af en friere Bevisbedømmelse, og som, efter allerede paa Grund a f hans Autoritet a t være trængt ind i Praxis, endelig ogsaa fik Lovgiverens udtrykkelige Anerkjendelse i Frd. 8 Sept. 1841 §§ 1 og 5 1). Det vilde føre for vidt a t gjennemgaae den her omtalte Afhandling og paapege alle de mange Punc- ter, hvori 0. har grundlagt den nu almindelig aner- kjendte Lære. Kun nogle enkelte Undersøgelser skulle fremdrages, i.hvilke han særlig har brudt Banen, eller fremsat en dommelige Meninger, der fortjene a t erin­ dres, selv om de ikke have opnaaet a t blive de her­ skende. Medens det førend Ø.s Tid var antaget i al Fald i Praxis, a t der ikke gaves nogen Adgang for de i 1. 13. 16 omhandlede Personer — alene med Undta­ gelse af Ægtefæller, om hvilke en særlig Regel er givet i PI. 16 Sept. 1778 - til a t nægte deres Vidnesbyrd, naar de af en af Parterne stævnedes til a t aflægge saadant, fremsatte og forsvarede han den modsatte Læ re2), der senere er bleven den gjældende, nemlig saa stort Antal ikke-lovfaste Vidner, jfr. Jur. Tidskr. 8 B. 2 H. S. 52 ff. ') Min ord. civile Procesmaade 3 Udg. S. 303 ff. 2) Allerede tidligere i en lille særskilt Afhandling i Nyt jur. Arch. 5 B. S. 203 ff. (fra Aaret 1813).