ASØrstedsBetydning

180 af Mangel paa retshistorisk Indsigt —, a t dette ikke er Christian Y. Lovs Standpunct, men a t denne virke­ lig tilsigter a t give udtømmende Bevisregler paa nogle Omraader af Vidnematerien, medens den ganske vist paa andre lader Dommeren fuld Frihed. Det kan der­ for ikke nægtes, a t ø .s Afhandling i flere Puncter har givet Stødet til en friere Forstaaelse af Lovgivnin­ gens Bestemmelser om Vidner, end der retshistorisk lader sig forsvare, men lige saa vist er det, a t om han end herved er kommen noget ud over Lovfortol­ kerens Grændser, har han gavnet vor Retsudvikling ved a t lede Praxis ind i det Spor, som fra et højere legislativt Synspunct maa erkjendes for det rette, og som efterhaanden gjennem den er bleven saaledes be­ fæstet, a t det nu kan regnes for gjældende Ret. Han er saaledes den første, der har videnskabeligt bestemt og begrundet Begrebet „tildels lovfaste Vidner“, og ved sin Autoritet skaffet det en fast og anerkjendt Plads baade i Theori og Praxis, længe førend det blev udtrykkelig anerkjendt i Lovgivningen, idet han gjorde gjældende, a t det strider mod den juridiske Visheds Natur ikke a t anerkjende Mellemtrin mellem fuldkom­ men Troværdighed og fuldstændig Utroværdighed p, og a t der desaarsag m aatte kræves bestem t Lovhjem­ mel for at udelukke Dommeren fra, i Overensstemmelse med Sagens Natur, a t tillægge Vidner en mindre Tro­ værdighed end fuldstændig lovfaste uden dog a t regne dem for aldeles ulovfaste. Det er naturligvis ikke Ø.s Mening hermed a t bestride, a t Lovene kunne opstille og i flere Puncter ogsaa virkelig opstille en legal Maalestok for Vidnets Troværdighed og Utroværdighed, under hvilken Dommeren maa bøje sig. A t gjøre Lovreglerne om Vidnehabiliteten helt betydningsløse, ligger langt fra P 1- c. S. 233 ff. samt mangfoldige Steder i det Følgende.