ASØrstedsBetydning

vet var en udelelig Fordring. Men senere har han, navnlig i Hdbg. 6 B. S. 458 ff., nærmere deduceret og udvidet sin Paastand derhen, at der i alle Tilfælde, hvad enten en udelelig Modfordring eller flere enkelte Mod­ krav fremføres, kan gives Dom for det overskydende. Et Støttepunct for denne Lære søger han i den Hy- pothese, a t D. L. 1. 2. 23 er hentet fra den ro- mersk-tydske Proces, i hvilken der ikke kjendes den Begrændsning af Contrasøgsmaalets Virksomhed, at der ikke kan gives selvstændig Dom over Hovedcitan- ten efter det. Men om man end vil forkaste denne Hypothese — for hvilken dog meget kan tale, jfr. L. Aubert De norske Retskilder S. 162 —maa det mær­ kes, at den heller ikke, —som 0. selv fremhæver 1. c. - for ham er Hovedargumentet. Det, som for ham er det egentlig afgjørende, er, a t det er grundet i Forholdets Natur, a t Contrasøgsmaal, naar det overhovedet til­ stedes, bør virke fuldt ud, altsaa til Dom for det overskydende, hvis Sagens Beskaffenhed fører hertil, og a t Lovgivningen ikke indeholder nogen Hindring for a t antage dette, da 1. 2. 23 ikke udelukker, at Hovedcitanten kan dømmes, idet det blot hedder „stande sin Vederpart til Rette“. Det udvikles sær­ ligt, hvorledes det, dersom man vil tilstede Dom for det overskydende, naar en enkelt udelelig Modfordring fremsættes, bliver nødvendigt, for a t undgaae proces­ suelle Vanskeligheder, a t antage det samme, ogsaa naar flere Modfordringer gjøres gjældende. Det store Fremskridt i den rette Opfattelse af Contrasøgsmaalets Natur, som skyldes 0., bestaaer saaledes i, a t han — skjøndt han ikke directe udtaler det — har emanci­ peret sig fra den gamle Fordom, under hvis Indflydelse baade Larsen og Bang staa, at Tyngdepunctet i dette hele Spørgsmaal er Værnetingshensynet, og at Be­ tænkeligheden ved a t tilstede Contrasøgsmaal egentlig