ASØrstedsBetydning

3 mæssig Brugsanvisning1). Der maatte begyndes for fra, naar en virkelig dansk og norsk Retsvidenskab skulde grundlægges. Den nærmest liggende Opgave maatte blive a t skabe en sammenhængende og ud­ tømmende Fremstilling af den danske og norske Ret, og herved m aatte det blive nødvendigt ikke blot a t revidere alle de ældre Fortolkninger af de enkelte Lovbud, men ogsaa a t fremdrage mange nye og frem­ for alt gjennem Anvendelsen af Lov- og Retsanalogi a t udfylde de mange og store Lacuner i de daværende J) En Recensent over Supplementet til Nørregaard og Jur. Arch. i Lærde Efterretn. f. 1810 S. 786 (Sibbern) dømmer træffende saaledes om den danske Lovkyndighed førend Ø.s Tid. „Imedens L o v g iv n in g e n i en Række af Aar i mange af sine Dele modtog velgjørende Reformer og i Særdeleshed nød det Held, at en Mand af fortrinlig Duelig­ hed beklædte det Embede, til hvis Pligter det hører, ved Forslag at virke til, at nye hensigtsmæssige og alminde­ lige Anordninger sæ ttes i Stedet for en Mængde specielle og upassende ældre, fristede L o v k y n d ig h e d e n længe den synderligste Skjebne. De, der fremfor andre med tilstrækkelig Kundskab forbandt de fornødne Aands­ gaver, berigede vor juridiske L iteratur enten med aldeles intet eller kun med saa meget, som der netop behøvedes for at vække en ikke ringe Forventning om sig (herved skal være sigtet til Jac. Edv. Colbjørnsen og blandt de dengang yngre Lassen og Collin, jfr. Dansk Folkekalender f. 1848 S. 20 Anm.). Og dog, hvad var det for Værker, der imidlertid vedbleve at være de eneste omfattende Skrifter over den almindelige Lovkyndighed, de eneste, der kunde vente at erholde og tildels i høi Grad erholdt en betydelig Indflydelse paa Praxis? Det var Værker, forfattede af Mænd, der af alle fornødne Egenskaber mest synes at have savnet den, man mindst burde savne, en videnskabelig Aand. Men endelig fandt da vor Videnskab i Forf. (ørsted) en Skribent, udrustet baade med Lyst og med Evne til at begynde og at fuldføre den Revision, hvortil den saa høiligen trængte.“ 1 *