A.K.Bang

10

Haven i et stort Optog. Vi tændte ikke gjerne Lys den Aften — hvorfor? ja det var nu ogsaa Noget, jeg holdt af: det var fordi man dengang var, hvad jeg oprigtigen ønsker, at jeg og vi alle endnu kunde være, i barnlig Umiddelbarhed strengt orthodox; derfor tændte man ikke Lysene, fordi man dog ikke maatte pudse og slukke dem. Naa, vi spadserede altsaa. Undertegnede havde gjerne den Ære at gaa i Spidsen som Regimentstambour; det var ikke paa Grund af min høje Væxt, men fordi jeg skulde styre Musikken, det vil sige, at jeg skulde gaa ganske alene og synge for dem allesammen. Jeg havde dengang en ganske næt og meget stærk Stemme og et saare stort Repertoire af Viser af alle Slags. Saa indløb der den ene Bestilling efter den anden. De pæne Gamle, der allerede vare bievne lidt høitideligt stemte, forlangte gerne Korners: Gebet wåhrend der Schlac.ht, den modne Ungdom ønskede en kraftig Fædrelandssang, og de raske Drenge og Smaa- piger med den forsorne Discipel Morits i Spidsen raabte paa at faae: „Mas og Lassa, de ginge paa Raad“, og jeg erindrer, at min lille Yndling, den livsglade altid venlige Jette, for det Meste bad „Hr. Bang“ at synge: „Lille Clara““. I 1830 tog han juridisk Embedsexamen med Laudabilis saavel til den theoretiske som til den praktiske Deel. Samme Aar, den 12te Novbr., blev hans Søster gift med daværende personel Kapel­ lan ved Set. Peders Menighed i Slagelse, siden Sognepræst ved samme Kirke, Christian Henrik Biering Benzon. At denne Søster, hvem han omfattede med saa stor Kjærlighed og var knyttet ved dagligUSamliv til, fik sit Hjem ude i Provindsen, var en stor Be­ givenhed for ham, der som ægte Kjøbenhavner ikke ret forstod, at man overhovedet kunde befinde sig vel udenfor hans elskede Fødeby; nu lærte han dette i det gjæstfrie Præstehjem i Slagelse, men der var dog en anden Provindsby, der snart skulde drage ham med end større Magt, og det var det idylliske Vordingborg, hvor hans Livsidyl nu tog sin Begyndelse, Her havde nemlig Pastor Michelsen som Enkemand og efterat have taget Afsked fra sin Præstegjerning paa Grund af nedbrudt Helbred taget Bolig med sin Datter, Johanne Garoline , f. 10. Marts 1810, der styrede Huset. Fætter- og Cousineforholdet — selv om det som her kun er Halvfætterskab — har hyppigt i sig en vis Spire til Udvikling udover den blot venskabelige Forbindelse, saa og her. Da „Cousine Hanne“ efter et Besøg i Kjøbenhavn d. 21de Decbr.