828933787

Afsnits Slutning, er nemlig en stor Del af de derunder hørende Personer Arbeidsfolk, der, tildeels uden fast Bopæl, have fra Tid til anden taget Arbeide eller Tjeneste, navnlig i Slesvig, hvor de have kunnet finde det, for ikke at tale om, at en Deel er udvandret til Amerika, saaledes som, saavidt bekjendt, er anført ved de paagjældende Personer. Det er kun enkelte af de nærmest ved Aabenraa Boende, der ere kjendte af Familien dersteds, medens de Øvrige i de sidste 10 Aar rimeligviis endnu meer, end iforveien, efterhaanden have spredet sig over Midten eller Vestsiden af Slesvig, eller ere udvandrede. De alligevel paany indsamlede Oplysninger til dette Afsnit skyldes H. Gallesen i Aabenraa (pag. 14, k) og ovenanførte Hyndings Slægtninge, Anne Marie Jessen (pag. 23, II, a) og Parcellist Andr. J. Hinrichsen (pag. 25, c). Ifølge min Alder er det ikke rimeligt, at jeg vil komme til at forestaae en 3die Udgave af denne Stamtavle, men jeg vil ikke desto mindre vedblive at samle paa Materiale til en saadan, og mulig kunde Tillæg og Rettelser udgives fra Tid til anden. Jeg tillader mig derfor herved at anmode enhver af Familiens ærede Medlemmer, hvem jeg gjør mig en Fornøielse af at tilstille et Exemplar af denne 2den Udgave, om at underrette mig om de deri mulig forefindende Mangler og Feil samt om de Fødseler, Ægteskaber og Dødsfald, der i Eftertiden maatte foregaae i Enhvers nærmeste Kreds — hvilket ikke vil medføre videre Besvær, end blot ikke at glemme det; dog udbedes naturligvis fuldt Navn (hvorfor Fødselernes Anmeldelse kan beroe indtil efter Daaben), saavelsom Uatoer, saaledes som Stamtavlen udviser. Naar jeg ikke er mere blandt de Levendes Tal, har jeg overdraget Stam­ tavlens Fortsættelse til den unge Mand N ie ls P e t e r E r n s t , der findes anført i denne Udgave pag. 16, a, 3 som Gymnasiast paa Herlufsholm, men til Sommer vil optræde i Kjøbenhavn som Studiosus med. & chir. Han forener med en god Hukommelse en stor Interesse for Familien og dens Stamtavle og har derfor lovet mig at overtage dette Hverv. Til ham bedes efter min Død Anmeldelser meddelte paa samme Maade, som oven anført. Med Haab om, at Tavlen i alt Fald maa vedblive at leve, uanseet at de deri optegnede Medlemmer naturligvis efterhaanden bortdøe, overgiver jeg herved denne nye og forbedrede Udgave, hvoraf jeg ogsaa agter at uddele 110 Exemplarer, til Familiens Velvillie, idet jeg endnu kun skal tilføie den Bemærkning, at de endnu levende Personers Stilling er anført saaledes, som den fortiden er bleven mig meddelt eller er mig bekjendt.

Kjøbenhavn, i Juni 1886.

J. Maag.

Made with FlippingBook - Online magazine maker