592666049

' 9 s

C. REIERMANNS PAPFABRIK AMAGER

1930

1830

15. MAJ

TEKSTEN FORFATTET AF K N U D B O K K E N H E U S E R

DEN DEKORATIVE UDSTYRELSE VED PROFESSOR A KSEI. J 0 R G E N S E N

TRYKT I CHR. CHRISTENSEN’S BOGTRYKKERI K Ø B E N H A V N

C. REIERMANNS PAPFABRIK

EN 29. April 1826 løste Christian Ludvig Scheel Borgerskab som Interessent i Københavns Urte* kræmmerlav. Han, der var født her i Byen den 7. September 1799, maa have været en Mand, der var i Besiddelse af nogen Kapital; thi foruden at have lært i syv Aar som Dreng hos en Urtekræim

mer og derefter at have staaet fem Aar som Svend skulde han efter Lavets Love, der hævdedes meget strængt af Hensyn til de mange »Fuskere«, der dels med, dels uden Privilegium gik Urtekræmmerne i Næringen, præstere Bevis for, at han var Ejer af mindst 1000 Rdl., en i hine Tider ikke helt ringe Kapital. Vi ved ogsaa, at den da syvogtyveaarige Mand var ansat i det borgerlige Artilleri, hvor han har gjort saa god Tjeneste, at han senere avancerede til Kaptajn i Borgervæbningen, en Rang, han maa have sat Pris paa, da han førte denne Titel ved sit Navn til sin Død. Det var ingenlunde let at være Urtekræmmer i hine Tider; dels var Forholdene uhyre trykkede i disse Frederik den Sjettes Regeringsaar, hvor Pengemarkedet var meget knapt, dels havde Regeringen som saadan ikke meget tilovers for Lavene og deres Særinteresser, saa at man næsten intet gjorde fra Politiets eller Kancelliets Side for at hindre, at der dreves ulovlig Konkurrence med de Varer, Urtekræmmerne i Følge deres Privilegium havde Eneret paa; navnlig drev omløbende Jøder en Del Smughandel, hvorved de satte Urtekræmmernes Priser ned, og den ene efter den anden, som tilfældig kunde komme over specielle Urtekræm^ mervarer, fik, trods Oldermandens energiske Protester, Lov af 68298

C. REIERMANNS PAPFABRIK

2

Regeringen til at handle med disse Sager uden at behøve at være Medlemmer af Lavet. Det er uden Tvivl disse Forhold, der har drevet Christian Ludvig Scheel, der af sin Samtid skildres som en meget driftig og alsidig Mand, til at se sig om efter noget andet, der kunde give ham en bedre og mere sikker Indtægt. Som Urtekræmmer havde han bl. a. Lov til at handle med Papir og Pap, og da Pap ikke fabri* keredes her i Landet, men mest forskreves fra Holland, fandt han det i 1830 tidssvarende at grundlægge en Papfabrik, som i de Tider, da man ikke kendte videre til den senere stærkt ud* viklede Teknik, kunde drives ved forholdsvis smaa Midler. Han havde faaet fat i en Hollænder, Westphal, der var inde i Pap* fabrikationen, og i Urtekræmmerlavets Forhandlingsprotokoller meddeles det den 15. Maj 1830, at Scheel har nedsat sig som Papfabrikant og derfor melder sig ud af Urtekræmmerlavet. Man maa da regne den 15. Maj 1930 som Jubilæumsdagen, paa hvilken C. Reievmanns Papfabrik kan fejre Hundredaaret for sin Bestaaen. Scheel, der tidligere havde forenet sin Urtekram*Forretning med et Kuchenbageri —Sukkerbagerne hørte jo da med til Urte* kræmmerlavet, hvori Isenkræmmerne til 1807 ogsaa havde været Medlemmer, —dette opgav han nu ogsaa for Papfabrikationen, der da var fri Næring, hvorfor Scheel ikke har behøvet at løse nyt Borgerskab, men har levet paa Urtekræmmerborgerskabet. Han var Ejer af en Ejendom paa Amager, paa Hjørnet af Amager Landevej og Østergade, dér, hvor nu Ejendommen »Sund* borg« og Centralskolen er bygget. Det var Bøttepap, han fabrikerede, og det skete paa en højst primitiv Maade. Gammelt Papir blev opblødt og formalet eller knust imellem to Stenkværne, som sattes i Virksomhed ved, at en Hest trak dem rundt. Papirmassen, som derved fremkom, fik tilsat Vand i et større Kar eller Bøtte, og ved Hjælp af firkantede Tvistrammer eller Sold, som blev dyppet ned i Papirvællingen, fremkom hver Gang et Ark Pap eller et Lag Papirmasse, som, naar Vandet var løbet af det, blev lagt mellem Lærredsstykker og derpaa ved Hjælp af en Haandpresse og en Trævalse færdig* gjort som Pap. Christian Ludvig Scheel døde imidlertid ung, kun 48 Aar garn* mel i 1847 og efterlod sig fire Sønner og to Døtre.

C. REIERMANNS PAPFABRIK

3

Da ingen af Sønnerne havde Lyst til at drive Fabriksvirksom? heden videre, overlod Arvingerne foreløbig Carl Johan Reiermann Bestyrelsen af Fabrikken. Reiermann var som ungt Menneske kommet herind fra sin Fødeø, Nyord ved Vordingborg, for at være Soldat og var derefter kommet i Arbejde paa Fabrikken, hvor han hurtig var blevet

Scheels højre Haand, saa at ingen anden kendte til dens Drift som han. Arvingerne solgte imidlertid Ejendommen til Urtekræm? mer Meyer, og til hver af Arvingerne viste der sig —foruden Fa? brikken —at være et Overskud af 800 Rdl., saa det var altsaa ikke saa lille en Kapital, Scheel ved sin Dygtighed havde sparet sammen i de sytten Aar, han havde drevet sin lille beskedne Papfabrik. Men nu spillede den alle Steds nærværende lille Gud Amor sit Spil med ind i Begivenhedernes Gang. Carl Reiermann var blevet forelsket i Scheels ældste Datter Eleonora Augusta, fik hendes Ja, og den 23. januar 1849 stod deres Bryllup. Derved kom han i Besiddelse af en Driftskapital paa 800 Rdl., og det faldt derfor ganske naturligt, at han lejede den gamle Ejendom

C. REIERMANNS PAPFABRIK

4

af Urtekræmmer Meyer og derefter i en Snes Aar fortsatte Fabrik* ken roligt og sindigt under jævn Fremgang, indtil han i 1869 købte en gammel Bondegaard, der laa paa Hjørnet af Amager Landevej og Willemoes*Stræde*), Sundbyvester, og her byggede han i 1869—70 en mere tidssvarende Fabrik, hvori der kunde anvendes Dampkraft ved Fabrikationen; en Dampmaskine paa seks Hestes Kraft blev anbragt. Fra nu af arbejdedes der 7 å 8 Maaneder om Aaret; Pappet kunde nemlig ikke tørres i Vinter* maanederne. Herpaa raadede Reiermann dog siden Bod ved at tilbygge en Tørrestue og et Tørrehus til Lufttørring, saa at Drif* ten kunde fortsættes det meste af Vinteren, og derved naaede man at kunne fremstille ca. 8000 Bundter Pap om Aaret, der solg* tes for 3 Kr. pr. Bundt. Dette gode og solide danske Pap vandt nu almindelig Aner* kendelse for sin Kvalitet hos Bogbinderne. Forretningen blev ført efter gode, sunde og fornuftige Principper, hvorved Reier* mann vandt sig Agtelse som en god og dygtig Borger i Sund* byerne, afholdt som han var af sine mange Bekendte og Kunder, ogsaa af Befolkningen i Sundbyerne, men ikke mindst af sine Arbejdere, til hvem han stod i godt gammeldags patriarkalsk Forhold, der er Kendetegnet paa de solide gammeldags Forret* ninger i hine Tider. Carl Reiermann døde den 12. Oktober 1890 og efterlod sig en god Formue og Fabrikken i saa udmærket en Drift, at hans Efterfølgere har sat en Ære i at bevare hans Navn i Fabrikkens som et Æresminde om hans Dygtighed og pletfri borgerlige Virke. Han overlevedes af sin Enke og fire Døtre, hvoraf den næstyngste, Augusta, den 2. December 1887 var bleven gift med Martin Petersen Leth, der var Søn af Proprietær Henning Leth, Raagaard ved Kongelunden, og ved Svigerfaderens Død var ansat ved Fabrikken. Leth købte nu Fabrikken af sin Sviger* moder for 72,000 Kr. og fortsatte den paa det gamle Grundlag, idet han dog udvidede det gamle Tørrehus en Del, saa at Drif* ten kunde fortsættes hele Aaret rundt med kun 3 å 4 Ugers Standsning om Vinteren, hvorved Produktionen sættes op til ca. 10,000 Bundter Pap aarlig. *) For ikke at forveksles med den senere anlagte Willemoesgade paa Østerbro fik Strædet senere det lidet Amagersklingende Navn Shetlandsgade.

C. REIERMANNS PAPFABRIK

5

For at skaffe mere Plads til Sommertørringen købte Leth Ejen* dommen Lille Vestergade 7, nu Grønlandsgade, for 11,000 Kr., og den til Ejendommen hørende Have anlagdes som Tørreplads. I sine sidste Leveaar var Leth stadig svagelig og havde derfor vanske* ligt ved at følge Forretningens Gang og Udviklingen, der med* førte Indførselen af udenlandsk Pap, med hvis Priser og Kva*

litet han daarligt kunde konkurrere. Da Leth døde den 26. Juni 1903, efterlod han sig Enke og en Søn, Carl Henning Reiermann Leth, som da kun var 14 Aar og derfor ikke kunde føre Fa* brikken videre. Men da traadte den anden af Reievmanns Svigersønner, Niels Jensen Taarnby, der den 29. September 1892 var blevet gift med Reievmanns yngste Datter Camilla, til; han havde i Leths sidste Leveaar assisteret denne en Del i Fabrikkens Ledelse og kendte derfor dens Forhold og Arbejdsmetode godt. Niels Jensen er Søn af Gaardejer Jens Hansen i Taarnby og fik i Aaret 1903 Tilladelse til at lade sig kalde Taarnby.

C. REIERMANNS PAPFABRIK

6

Kun 14 Aar gammel kom Taarnby til København og blev sat i Malerlære og paa Teknisk Skole og Kunstakademiet uddan? nedes han som Dekorationsmaler; han arbejdede derefter i Tysk? land, Svejts, Østrig, Ungarn og Italien i Aarene 1884—88. Derefter nedsatte han sig selvstændig og virkede som Maler? mester i Sundbyerne fra den 3. April 1890. Han fik her efter? haanden en stor og omfattende Virksomhed baade som Maler? mester og Bygherre, bl. a. for Ejendommen »Sundborg« paa Amagerbrogade og »Stjernehus« paa Tingvej, Hjørnet af Stjerne? vej, nu Sundholmsvej. Efter nogle Forhandlinger købte Taarnby Fabrikken i August 1903, Skødet blev underskrevet 5. September s. A.; men medens Papfabrikation hidtil — lige fra Kaptajn Scheels Dage — havde været betragtet som fri Næring, maatte Taarnby nu pænt løse Borgerskab, som han fik den 8. September 1903. Købesummen var 115,000 Kr., deri indbefattet Maskiner, Inventar og det davæ? rende Lager. Taarnby udarbejdede nu grundige Planer og Beregninger over Ejendommens Areal og et nyt Fabrikanlæg, hvorpaa han solgte Hjørnegrunden til Amagerbrogade og Shetlandsgade til Tømrer? mester Jacob Buur, dog med Servitut paa en Brønd, hvorfra Fabrikken faar det meste af sin Vandforsyning. Under Samarbejde med Arkitekt Sophus Jørgensen udarbejdedes derefter Tegningerne baade til Fabrikken og et Beboelseshus ud mod Amagerbrogade. Selv om Taarnby nok havde sat sig en Del ind i Papfabrika? tionen, medens Leth levede, maa det dog indrømmes, at det ikke er nogen helt smal Sag at gøre Springet fra Malermester til Papfabrikant, især paa en Tid, hvor det var givet, at den danske Papfremstilling trængte til Fornyelse og Modernisering paa Grund af den skarpe Konkurrence med Udlandet. Med en beundrings? værdig Energi kastede Taarnby sig nu over Arbejdet for at faa en grundig Indsigt i Faget og alle dets Finesser, og han foretog derfor straks i September 1903 en Rejse til Tyskland, særlig til Chemnitz, for at se paa alle de nye Maskiner, der anvendtes til Faget, og en Papfabrik, der var i fuld Gang og tip top moderne. Da han vendte hjem, var han klar over, at det reelleste her vilde være til Dels at anvende den gamle Fabrikationsmaade, kun med Indførelse af nyere Hjælpemidler ad mekanisk Vej.

C. REIERMANNS PAPFABRIK

7

Juleaften 1903 nedlagdes Grundstenen til den nye Fabriks* bygning i dennes nordøstlige Hjørne. Samtidig arbejdedes der stadig i den gamle Bygning indtil April 1904, da man kunde begynde Overflytningen af Maskiner, Inventar og Lager, hvilket

Interiør fra Møllelokale med Stengang og Kuglekoger.

tog lang Tid, saa at man. først den 22. Juni samme Aar kunde begynde Virksomheden med to Papmaskiner, en Stengang, en Kuglekoger, en Hollænder, to Presser, to Kallandere og to Vand* pumper, der blev drevet af en af »Atlas« leveret 45 Hestes Dampmaskine for overhedet Damp. Fra den gamle Fabrik overflyttedes en Papmaskine, en Kai* lander, en Hollænder, en Pumpe og en Haandpresse. Efter kort

C. REIERMANNS PAPFABRIK

8

Tids Forløb viste det sig imidlertid, at Lokalerne til Ophæng* ning af Pap var utilstrækkelige, hvorfor der straks blev bygget et nyt Tørrehus af Jern, hvori der indsattes en Blæser. Efter disse store Forandringer havde man opnaaet at faa skabt en Fabrik, som var saa udmærket og moderne, at Dr. phil. Haldor Topsoe, der synede den færdige Fabrik paa Fabrikinspektionens Vegne, ikke tog i Betænkning i sin Indberetning at betegne den som en Mønsterfabrik, men den stod da ogsaa sin Indehaver i 210,500 Kr., og den aarlige Produktion var steget til 24,000 Bundter eller ca. 300,000 kg. Det næste Skridt var at faa Priserne paa et rimeligt Niveau af Hensyn til Konkurrencen med Udlandet, og efter et ihærdigt Arbejde med Bogbinderne og i Samarbejde med Bogbinderlavet lykkedes det at nedsætte Priserne saaledes, at Fabrikken fik om* trent alle Bogbinderne til Kunder, hvilket betød ca. 300 Forbindel* ser imod 50 tidligere. Der kom nyt Liv i Virksomheden og som Følge deraf ogsaa mere Glæde i Arbejdet, der vandt mere og mere Anerkendelse blandt Forbrugerne. Nyere Ting voksede frem, det gennemfarvede Pap og den brune Æskepap, der blev en saa stærkt efterspurgt Artikel, at Fabrikken ikke kunde levere saa meget, som der kunde sælges, da Brugen af Papæsker steg med rivende Fart. Ogsaa Afsætningen af det graa Pap steg saaledes, at det brune Pap kun kunde fremstilles i et ganske kort Tidsrum. Saaledes gik Fabrikken stadig roligt og jævnt fremad i Perioden fra 1905—07. 1 1908 foretoges en ny Udvidelse, idet Ejendom* men i Shetlandsgade 3 erhvervedes, og den blev ved Til* og Ombygning omdannet til en Fabrik til Fremstilling af brunt Æskepap, hvor der installeredes nye Maskiner som en dobbelt* cylindret Papmaskine, en Stengang, en Hollænder, en Kuglekoger, to Pumper, en Skruepresse, et Tørreapparat til Fremstilling af kunstig Blæst, en Kallander til Ophedning med Damp. For at faa tilstrækkeligt Vand, foretoges tre Boringer, hvoraf de to gav ca. 1500 Tønder Vand daglig. Boringerne var alle i 40 Fods Dybde. Drivkraften til denne Del af Virksomheden blev ved Trans* missionsanlæg leveret fra Maskine og Kedel fra Hovedvirksom* heden, hvorved den sig der befindende overflødige Drivkraft blev udnyttet. Efter den foretagne Udvidelse var hele Fabrikkens bogførte Værdi ca. 300,000 Kr.

C. REIERMANNS PAPFABRIK

9

Arbejdet i den nye Afdeling for brun Æskepap begyndte den 18. Sept. 1908, og her fremstilledes 200,000 Kilo aarlig, der sammen? lagt med Hovedvirksomheden gav i alt en halv Million Kilo aarlig. I Aarene 1908, 09 og 10 forandredes den gamle Ophængnings* maade paa Snore til Ophængning i faste Træklemmer. Forholdet til Arbejderne var stadig udmærket; de Reievmann=

Interiør fra Maskinhallen hvor Pappen fremstilles og presses.

ske Traditioner blev stadig overholdt, og flere at Arbejderne havde virket fra Reiermanns Tid, deriblandt Værkfører Hermann Jensen, som den 22. Maj 1908 fejrede sit 25 Aars Jubilæum, og to andre, Westevmann og Johansen, havde virket i en lignende Aarrække; Arbejdsstyrken bestod da i 9 Mænd, 15 Kvinder, 1 Dreng og 7 Skoledrenge. I 1912 anskaffedes et nyt Valseværk, og der købtes 600 □ m Jord af Nabogrunden til Udvidelse af Tørrepladsen. Den 24.Ja* nuar 1912 udbrød der Ild i Fabrikkens Raamaterialer paa La* geret i Shetlandsgade 3, 1. Sal. Hele den øverste Etage af Bygnin* gen brændte, og der kom en Skade af ca. 5000 Kr.s Værdi paa

10

C. REIERMANNS PAPFABRIK

Lageret og 11,000 Kr. paa Bygningerne; men efter to Maaneders Forløb var Fabrikken genopført og udvidet med ca. 50 Kvadrats meter i hver Etage, og atter et mindre Areal af Nabogrunden maatte lægges til Fabrikken som ubebygget. Da det under Stands? ningen var vanskeligt at tilfredsstille Efterspørgselen, maatte man etablere et Samarbejde med Faaborg Papfabrik, som efter An? visning fra Reievmanns Fabrik fremstillede Pap til Supplering af den øvrige Produktion. Den 20. Marts 1912 døde Grundlæggeren, Kaptajn Scheels Dat? ter, Enkefru Eleonova Augusta Reiermann i den høje Alder af 84 Aar. Under Tidernes Omskiftelser havde hun, der boede hos Taarnby, med altid levende Interesse og Glæde fulgt sin Faders gamle Fabriks Trivsel og levende Udvikling i de senere Aar. I 1913 maatte man, da det var vanskeligt at faa tørret det brune Pap, der fremstilledes i den nye Afdeling, anskaffe en mindre Dampmaskine til Varmeapparat og Blæser, saaledes at den uaf? hængig af det hele, store Maskinanlæg kunde bruges om Nat? ten; herved ansattes en Natfyrbøder, der arbejdede i de fem Nætter af Ugen. Naturligvis bragte Verdenskrigen ogsaa Fabrikken Vanskelig? heder ved de stigende Priser, men 1918 betegnede trods stigende Arbejdsløn atter en rigelig Opgang. I Vinteren 1919—20 an? skaffedes en ny Dampkedel med 60 nr Hedeflade og foretoges en Ombygning af Kedelhuset. Den 22. Maj 1923 fejrede foran? nævnte Hermann Jensen under stor Deltagelse baade fra Fabrik? kens Side og udefra sit 40 Aars Jubilæum, han arbejdede videre indtil December 1927, da han saa maatte ophøre paa Grund af Gigtsvaghed efter 44 Aars trofast Arbejde i Virksomheden. Fa? brikken har stadig hævdet sin ansete Stilling indenfor dansk Pap? fabrikation, og sidder inde med saa gode og smukke Traditio? ner, at den med berettiget Stolthed den 15. Maj 1930 kan fejre sit Hundredaars?Jubilæum. Skønt man skulde tro, at en saa mægtig Virksomhed fuldt ud maatte optage sin Mand, har Fabrikant Taarnby som den gode Borger, han er, dog haft Tid til at bestride en Række Til? lidshverv, som han har røgtet med stor Omhu og Dygtighed, hvorved han i fuldt Maal har vundet sine Medborgeres Tillid og Agtelse. I 1903 valgtes han til Vurderingsmand for Ejen?

C. REIERMANNS PAPFABRIK

11

domsskyld i Sundby Skyldkreds og virkede som saadan i 20 Aar, og i 1919 valgtes han som Repræsentant i Kreditforening gen for industrielle Virksomheder i Københavns Amt. Aaret efter valgtes han til Bankraadsmedlem i Amagerbanken, og som Med*

Sommertørring af Pap paa Græsplænen bagved Fabrikken.

lem af Odd Fellow Logen Chr. IV siden 1896, hvor han i ud* strakt Grad har været benyttet som Embedsmand, sidste 10 Aar som Skatmester, og som den fornøjelige og livsglade Borger, han er, er han et skattet Medlem af den 125 Aar gamle Hundred* Mands Forening: Den bestandig borgerlige Forening, saa at man vil forstaa, at ogsaa for Chefens personlige Forholds Vedkom* mende holdes de Reiermannske gode Traditioner smukt i Ære.

KØBENHAVNS KOMMUNEBIBLIOTEKER HOVEDBIBLIOTEKET

Made with FlippingBook HTML5