591988913

Væsener er Mennesket det eneste, som synker under sin Værdighed —lavere end et ufornuf­ tigt Dyr —ved at lade dette fremmede og kun­ stige Begjær beherske sig. Betænk vel dette, naar jeg paalægger Eder at være tilfreds med en Drik, som er skjænket os af Ham, som er visere end os. Marskalk, fremstil nu Kandidaterne for FØT. M. Før øverste Templar, jeg er beordret al fremstille vore Venner for Dem. FØT. I have hørt de Formaninger, den hellige Skrift giver os. I have lyttet til Naturens Lær­ domme, men Afholdslæren er ikke indskrænket til dem alene. Historien opløfter sin advarende Rost, sigende: undfly alle berusende Drikke. Den fortæller os om Helte, Profeter, Præster og Konger, faldne for deres Magt. Den viser os, at hverken Geni, Lærdom, Samfundsstilling eller egen Kraft ere sikre Værn imod disse. Vor egen Erfaring bekræfter dette Vidnesbyrd. Vi have været Vidne til Enkers Sorg, til fader- og moderløse Børns Taarer, og har hørt dybe og tunge Angstraab, opsendte af sønderknuste Hjerter. Vi have seet lyse Forhaabninger og Udsigter tilintetgjorte, og Ungdommens Uskyld blegne under Uvidenhed og Nød, Skjønhed klædt i Pjalter og Skam, og Manddommen be­ røvet sin Ære, samt Livet forkortet. Alle disse Vidnesbyrd synes daglig at forny det Forbi­ gangnes sørgelige Advarsel: Undfly alle beru­ sende Drikke! Til Beskyttelse mod dette død­ bringende og forførende Onde og for at frem­ skynde den Time, da Beruselsesmidlerne skulle udryddes af vort Land, ere vi forenede her. (Sliger ned og tager Kandidaten i Haanden.) Jeg hilser Eder velkommen i vort Tempel, vort broderlige Hjem! Bliv hos os, thi her ere I trygge, og Forførerne faae ikke Adgang her. Hav altid den himmelske Regel for Øie, som om den var skrevet med Bogstaver af flam­ mende Ild: Hvad I ville, at Menneskene skulle gjøre mod Eder, det gjøre 1og mod dem. Saa- ledes skulle 1 leve og virke for et godt og ædelt Formaal. Minderne om det Forbigangne skulle blive glædelige og vor Fremtid ærefuld. De vil nu ledsage vor Marskalk til Finants- sekretærens Pult for al underskrive Deres Navn og derefter til øverste Templar for at modtage Slutningsinstruktionerne og de uskrevne Ar­ bejder. (Synges Sangen Nr. ...) M. Øverste Templar, vore Venner komme nu til Dem forat modtage Slutningsinstruktionerne og Ceremonierne.

høste. Den, som saner i Kjødet, skal høste For­ krænkelse af Kjødet, men den, som saner i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden. ØT. Hvem vederfares Ve? Hvem Fattigdom? Hvem trætter? Hvem klager? Hvem Saar uden Aarsag? Hvem røde Øine? M. Dem som tøver længe ved Vinen, dem som kommer at søge efter blandet Drik. ØT. Se ikke til Vinen, naar den er rød, naar den fremviser sin Farve i Bægeret, naar den rettelig bevæges. Det sidste deraf skal bide som en Slange og stikke som en Basilisk. Marskalk, fremstil nu vore Venner for Ka­ pellanen. K. Mine.Venner! De Visdommens og Sand- liedens Perler, som vi nys have givet Eder, ere tagne af den hellige Skrift. Bevar dem som en Sandhedens Skat i Eders Hjerter. Studeer vel den Bog, af hvilken de ere tagne, thi der lindes det evige Livs Ord. Bibelen lærer os at være umådeholdende i alle Ting og forkynder tyde­ ligt, at ingen Dranker skal arve Guds Hige. 1 Timer, hvor 1 søge Kundskabens Lys, raad- spørg den, i Timer af stille Eftertanke erindrer dens Lærdomme, og naar 1 ere i Fristelser, søg Støtte og Kraft i det Ord, som var i Be­ gyndelsen, endnu er og vedbliver i al Evighed og lærer ved Guds egen Sons Fødder: Tro, Haab og Kjærlighed! Thi hvis I elske dem, som elske Eder, og gjøre godt mod dem, som skjænke Eder sin Yndest, hvad gjøre I da mere end Eders Pligt? Jeg paalægger Eder at elske Gud og holde hans Bud. Lad Eders Haab være brændende, Eders Tro stærk og Eders Barm­ hjertighed uden Ophør, ligesom Gud i sin God­ hed sender Regn og Solskin lige over baade Retfærdige og Uretfærdige. Marskalk, fremstil nu vore Venner for VT., som vil give dem endnu liere Lærdomme. VT. I have nu lyttet til den hellige Bibels Ord; men ikke de alene formane os til al føre et afholdent Levnet. I Naturen lindes* ingen stærke Drikke, Intel som kan beruse. Den Al­ mægtige og Alvise har blot beredt een Drik — reent og klart Vand. Med det har Han forsynet os rigeligt og sendt det overalt paa Jorden, nedstyrtende fra Høiderne, glimrende i Solen, Ilydende gjennem Dalene, glimrende i Duggen og samlende sig i del umaadelige og vældige Oyb. Den levende Natur behøver ikke nogen anden Drik. Mennesket alene, som Gud skabte til el kraftigt Billede af sig selv, er misfornøjet og har forsyndet sig gjennem egne Opfindelser. Stillet høist og fremmest blandt alle levende