591988913

TEMPLAR-ORDENENS JUBILÆUMSSKRIFT

1886-1911

UDARBEJDET AF A. C. J. ROSENBERG

KØBENHAVN DANMARKS STOR-TEMPELS FORLAG FR. WEISS’BOGTRYKKERI

Medgang og Modgang, Opmuntringer og Fejl­ beregninger — alt er nu en Del af Ordenens Historie, hvoraf vi kan hente Lære for Fremtiden.

V ed Udarbejdelsen a f nærværende Festskrift i Anledning af Templar-Ordenens 25- aarige Destaaen her i Danmark har jeg efter hedste Evne anstrængt mig for at indsamle de flest mulige Oplysninger om alt, hvad der i nogen Maade kan antages at have almindelig Interesse, ikke alene for vor Ordens Medlemmer, men ogsaa i nogen Grad for enhver Afholdsmand, der fuldtud ønsker at kende alt, hvad der vedrører Sagens Historie, og derfor ikke kan undvære dette Jubilæumsskrifts første Afsnit, der omhandler Templar-Navnets Forhistorie, Oplysninger om Grunden til, at Templar- Ordenen i 1883 saa Dagens Lys i del fjærne Vesten samt den øvrige Fremstilling af Ordenens Overførelse paa europæisk Grund. For Ordenens egne Medlemmer har det en overordentlig stor Betydning, al de kender all, hvad der vedrører T. O.s første Dage i Danmark, hvorfor dette ogsaa er mere udførligt omtalt, samt at de kender Ordenens Historie op til vore Dage. Da de af mig til alle Templer udsendte Spørgeskemaer i flere Tilfælde er mangel­ fuldt besvarede, og da ikke saa faa Templer, trods gentagne Opfordringer, helt har undladt al besvare disse, er hvert enkelt Tempels Historie gengivet i mere sammen­ trængt Form end af mig først tiltænkt. Del vilde nemlig tage sig mindre heldigt ud, om nogle Templers Historie blev fortalt paa henved et Par Sider, medens andres kun strakte sig over faa Linier, og enkelte slet ikke blev omtalt, fordi der ingen Oplys­ ninger er fremsendt om samme. Efter Samraad med Ordenens ledende Mænd er Templernes Historie derfor gengivet i Skemaform (se Side 78), hvilket tildels giver det samme Resultat samtidigt med, at jeg er blevet frilaget for at favorisere noget Tempel, idel der om hvert er givet de Oplysninger, som del paa nogen Maade har været mig muligt at fremskaffe; efter denne Ordning er der den Fordel, at Læserne hurtigere faar et samlet Overblik over de forskellige Templers tidligere og nuværende Stilling. — De Templer, der med stor Nøjagtighed har nedskrevet sin Historie, vil ikke have gjort delle omsonst; der vil antagelig findes en Lejlighed til at gengive denne i Ordenens officielle Organ. Idel jeg forventer, at min Udarbejdelse af Templar-Ordenens Jubilæumsskrift vil blive nogenlunde velvilligt modtaget, anmoder jeg ærede Ordensfæller om ved Bedømmelsen af samme ogsaa at lage i Betragtning, under hvilke Vanskeligheder hele Udarbejdelsen er foregaaet, og at regne med Tiden, jeg har haft til Fuldførelsen af dette Værk. Enhver, der paa nogen Maade har givet mig en Ilaandsrækning for al frem­ skaffe et værdifuldt Værk til Minde om Templar-Ordenens 25-aarigc Virksomhed i Danmark, bringes herved min forbindtligste Tak. København, i December 1910. A. C. J. ROSENBERG.

Templar-Navnets Forhistorie. N avnet »Ternpiar « stammer fra Aaret 1118, da Hugues de Paganes, Geoffrey de St. Omer og syv udvalgte franske Riddere grundlagde en militær-religiøs Orden i Jerusalem under Navnet »Knight Templars« eller Tempelridderne. — I det første Aarhundrede af denne Ordens Eksistens udmærkede dens Medlemmer sig ved stor Tapperhed og ædle Handlinger; hele den da kendte Verden beundrede deres mange Heltebedrifter. Medlemmerne havde til hverandre afgivet et alvorligt Løfte om at forsvare det hellige Tempel samt at beskytte og advare de mange Pilgrimme eller Korsfarere, som under deres Valfart til K r i s t i Grav ofte blev overfaldne af utallige organiserede Røverbander, der søgte at berøve dem deres Penge eller Liv. Som Templets Vogtere kaldtes de Temp(e)lare, hvilket Navn menes først at være antaget i Baldwin den 11.s Palads i Jerusalem, nær ved Templet. Knight eller Ridder betyder egentlig Tjener, Adjudant, vagtsom Kammerat eller Soldat med Forpligtelse til at fuldføre visse paalagle eller paatagne Handlinger. — Disse Templare forgrenede sig efterhaanden over hele Europa. Ordenen var organi­ seret i tre Klasser og havde en Guvernør eller Tempelmester i hvert Land. Med­ lemmernes Dragt var hvid, og de havde et rødt Malteserkors fæstet paa den venstre Skulder. — Deres oprindelige Formaal blev mere og mere tilsidesat under det andet Aarhundrede af Ordenens Eksistens, og andre Interesser gjorde sig efterhaanden gældende, hvorfor Ordenen blev undertrykt i de Heste Lande i Aaret 1812. Ude­ lukkede fra Frankrig modtoges en Del i Portugal, hvor Ordenen genopstod under Navn af »Order of Christ«; Ejendelene konfiskeredes af den franske Konge og over­ gaves til Ordenen »Knights of St. John«, som i Aaret 1048 var grundlagt i Jerusalem i et Hospital, der modtog og hjalp syge Pilgrimme. Denne sidste Orden antog senere Templarnes Løfte og ombyttede i Aaret 1530 sit Navn til »Knights of Malta«, der befæstede og havde Øen Malta i sin Besiddelse, til den i Aaret 1798 overgik til fransk Besiddelse. — En anden Orden »Ivnigths of the holy Sepulchre« (Riddere af den hellige Grav) eksisterede samtidigt og havde nærliggende Formaal, hvorfor denne ogsaa for­ enede sig med »Knigths of Malta« men omorganiserede sig senere i Frankrig og Polen, hvor den endnu eksisterer med et ringe Medlemsantal. — Ordenen »Knights of Malta« er genoplevel i Amerika under Navnet »Knights of St. John and Malta«. — Frimurer- Ordenen har i hvert Fald i Amerika ogsaa en Knigth-Templargrad. Mellem Aarene 499 og 1834 er grundlagt ca. 200 forskellige Ridder-Ordener i Europa; af disse er endnu en Del i Live.

I det nittende Aarhnndrede er paa Handlingens Stridsfeldt opstaaet en anden Slags Ridder-Ordener, som ved sine forenede Bestræbelser, ved udvist Sammenhold, Opofrelse og Heltemod har tiltvunget sig Agtelse og Beundring af enhver oprigtig Menneskeven over hele Verden. Disse Ordeners Medlemmer har afgivet til hverandre et alvorligt Løfte om at forsvare H jemm e t, Familiens hellige Tempel, samt at be­ skytte og redde de mange Pilgrimme, som ved deres Pilgrimsfærd fra Vuggen til Graven overfaldes af andre Slags hensynsløse og organiserede Røverbander, hvilke berøver dem deres Penge, deres Sundhed, deres Karakter, deres Lykke og deres Liv. Denne Nutidens Ridderhær er den organiserede og verdensomfattende Afholdshevæg- else, der først kom under virkelig faste Former i Aarene 1835—45 og som er inddelt i forskellige større Grupper eller Afdelinger, hvoraf mange bærer Middelalderens betegn­ ende Templarnavn paa Grund af det Slægtskab i Virksomheden, der er tilstede mellem tidligere Tids og Nutidens Tempelriddere. Følgende Ordener har som vor Orden, Templar-Ordenen, amerikansk Oprindelse og fører 7e/n/>/ar-Navnet: »Templars of honor and temperance« (stiftet 1845), »Independent order of good Templars« (1852), »Independent true Templars« (1876), »Royal Templars of temperance« (1877), »United ancient Templars« (1880) — vor Orden: »Templars of temperance« (1883) — og »International good Templars« (1888); desuden lindes mang­ foldige nationale Ordener i de forskellige Lande med Navnet Templar, saaledes her i Danmark: »Danmarks National Good-Templar-Orden« (stiftet 1890), »Nordisk Good- Templar-Orden« (1892), »Danmarks Good-Templar-Orden« (1893) og »Dansk Templar- Orden« (1906). Alle disse Ordener er Forgreninger fra de gamle Afholds- og Hjælpe- Ordener: »Independent Rechabites« (stiftet i England 1835) og »Sons of Temperance« (stiftet i Amerika 1842), hvilket Historien, Sammensætnings-Systemet, Konstitutionerne, Ritualerne, Lærdoms-Graderne og Embedsmands-Titlerne bekræfter. Da Tempel Nr. 1 »Marchall« af »Sons of Temperance« stiftedes i New-York den 5. December 1845, fremkom Ordet Temp(e)lar første Gang paa Afholdsomraadet. I Aaret 1846 var stiftet tiere Templer samt 2 Stor-Templer henholdsvis i Pennsylva- nien og New-York. Den højeste Styrelse (National-Divisionen) af »Sons of Tempe­ rance« besluttede den 12. Juni 1846, at det ikke var heldigt al vedligeholde nogen Forbindelse mellem denne Orden og »Templars of honor and temperance«, hvilken havde udviklet sig til at blive en højere Grad af den førstnævnte Orden. Følgen heraf blev Stiftelsen af » Ærens og Ædruelighedens Templar-Orden « som el selvstændigt Selskab den 5. November 1846 med Ærens National-Tempel i Forenede Stater som Hovedstyrelse; denne Orden fordrer Hemmelighedsløfte og har 7 Lærdoms-Grader; i en Del af Amerika er denne Orden meget virksom, men den tindes ogsaa i Europa, hvor den i Skandinavien (i København Templet »Knud Lavard«) har vundet el godt Fodfæste i de senere Aar. 1 Aaret 1851 eksisterede der i Oneida Distriktet i Staten New-York 13 Templar- loger, som for at adskille sig i Navn fra andre Templars kaldte sig »good Templars«; de havde el Ritual, som kaldtes »Den blaa Bog«, og en Grad, som benævnedes »Del røde Kors«; Wertley Balley i Staten Utica var Chef. En af de første Dage i Juli 1852 samledes Logernes Repræsentanter til et Storlogemøde i Utica; her opstod der en Del Uenighed, hvilket resulterede i, at L. E. Coon, der havde stillet Loge Nr. 14 »Excelsior« i Syracuse, udtraadte med denne Loge og stiftede en ny Orden »Inde-

pendent order o f good Templars «. Den 17. August 1852 var der stiftet 3 Loger, og disse dannede denne Dag i Syracuse den første Storloge af I. O. G. T., der valgte Nalhaniel Curtis til Ghef. — Denne Orden, der hurtigt voksede, talte allerede 1853 15,000, 1863 60,000 og 1868 390,000 Medlemmer, spredte over en stor Del af Nord­ amerika; 1868 oprettede Joseph Malins den første europæiske Loge i England og i 1869 kom Ordenen til Skotland. — 1 1875 talte Ordenen 735,000 Medlemmer. Det følgende Aar indtraadte imidlertid en Spaltning af Ordenen, hvad der skyldtes det saakaldle »NegerspørgsmaaL, o: en Del af den amerikanske Gren under Ledelse af Hiekmann vilde ikke optage Negere og anerkende disses Ligeberettigelse med Hvide, hvilket derimod forlægledes af Malins og hans Tilhængere (Hickmanniter og Malin- iter). Denne Strid medførte el stort Tab af Medlemmer. 1887 var Medlemsanlallet kun 375,000 Medlemmer, men i dette Aar afsluttedes et K om p r om i s , som førte til Genforening; siden da har Medlemslallet atter været i stadig Stigning (nu ca. 700,000) ligesom Ordenen med Aarene har udviklet sig til at omfatte saa at sige hele Verden. 1. O. G. T. indførtes til Norge 1877, til Sverige 1879 og til Danmark 1880; skønt man i disse Lande kun var lidt interesserede i ovenomtalte Negerspørgsmaal, arbej­ dedes der dog i to Lejre (den hickmannske og den malinske) indtil 1887. Foruden den ovennævnte Spaltning af I. O. G. T. har der i Tidernes Løb fundet mange Nydannelser af Ordener Sled paa Bekostning af Moderordenens Medlemsantal; her skal kun foruden vo r O r d e n nævnes følgende: i 1892 udskilte sig i Danmark Vi af Ordenens ca. 6,000 Medlemmer og oprettede »Nordisk Good-Templar-Orden«, hvilken tillader sine Medlemmer Nydelsen af alt skattefrit 01 (indtil 21/* pCt. Alkohol), hvad Hovedledelsen for 1. O. G. T. havde erklæret for ganske utilladeligt; denne Or­ den voksede hurtigt og tæller nu ca. 23,500 voksne Medlemmer. — I 1906 udtraadte en ret anselig Skare af I. O. G. T.s Medlemmer i Mellem-Europa med de friheds­ elskende Sehweitzere i Spidsen og dannede »Den neutrale Good-Templar-Orden«, der særlig i religiøs Henseende ønskede uindskrænket Frihed; ogsaa denne Orden har god Udsigt til al formere sine Rækker. Templar-Ordenen (Templars of temperance). Hvad der er gaaet forud for vor Ordens Tilblivelse skal her foruden del ovenfor fremdragne endnu korteligt omtales: Indenfor I. O. G. T. i Amerika paabegyndles i Aaret 1880 et nationaltomfattende amerikansk-skandinavisk Afholdsforbund, hvis Betyrelse og Under-Afdelinger skulde agitere og arbejde paa de skandinaviske Sprog for bedre at kunne fremme og vinde Agtelse for vor Sag blandt Adoplivlandets 2 Millioner nordiske Indvaanere og specielt blandt nyankomne saml for bedre at kunne beskytte, hjælpe og opmuntre hverandre under Arbejdets Gang. Man ansaa et saadant Forbund gennemførligt under I. O. G. T. ved, at der stiftedes en amerikansk-skandinavisk Storloge som en Sprog-Slorloge, der havde Agilationsretligheder i de Stater, hvor skandinaviske Amerikanere var bosatte i nogen betydelig Grad. Korrespondance indledtes med de forskellige Staters Stor­ loger, og de ønskede Rettigheder erholdtes i god Tid fra 14 Stater, deriblandt New- Yorks Stats-Storloge, hvis Sanktion gaves ved dennes Møde i 1882; Illinois Stats-

Storloge var ene om at nægte den ønskede Tilladelse i sin charterede Jurisdiktion. — Efter treaarigt Arbejde og mange Forberedelser var alt i Orden til Indstiftelsen af Sprog-Storlogen; elleve Loger indsendte Ansøgning til Verdenslogen om at faa del ønskede Storlogecharter udstedt, hvilket bevilgedes af Verdenslogens Chef og Sekretær, der fremsendte Indstiftelses-Fuldmagten. Storlogen indstiftedes 28.—29. Januar 1888. Første Dag hengik med de sidste Forberedelser og storstilede Festligheder, medens anden Dag var forbeholdt til den egentlige Indstiftelse — men 15 Minutter før den for denne højtidelige Handling fastsatte Tid indløb fra Verdenschefen et Telegram, hvori han opfordrede til al ud­ sætte Indstiftelsen, da New-Yorks Stats-Slorloges Chef, Martin Jones, telegrafisk havde gjort en Del Indvendinger mod Sprog-Slorlogens Indstiftelse. Flertallet af de fremmødte 51 Repræsentanter var Arbejdere, der paa egen Reg­ ning havde givet Møde; Udsættelsen af Sprog-Storlogens Indstiftelse var næsten alene af denne Grund umulig. Det fandtes at være meget hensynsløst i sidste Øjeblik al sætte hele det foregaaende Arbejde paa Spil og derved undergrave Formaalet. Blandt de indbudte var liere indfødte Amerikanere, saaledes ogsaa D. D. og en af Bestyrelses­ medlemmerne i New-Yorks Stats-Storloge; disse sidste havde ikke under hele del foregaaende Arbejde udtalt et eneste Ord som P r o t e s t mod Indstiftelsen, enten paa egne eller Chefens Vegne. — Repræsentanterne enedes om — trods det nylig fore­ faldne — at indstifte Sprog-Storlogen i Haab om, at Verdenslogen ved sit Møde i Maj s. A. vilde godkende Handlingen; i modsat Fald vilde man stifte en ny Orden efter de nu udarbejdede Principper. — Efter Indstiftelsen sendtes en Rapport til Verdenschefen, der besvarede denne ved opmuntrende Skrivelser, hvori ban varmt opfordrede Sprog-Storlogen til at fortsætte med Logestiftelser, da alt nok vilde ordne sig paa det bedste. Ved Verdenslogens Møde i Chicago 1883 nedsattes tre Kommitérede til at under­ søge Forholdene ved Indstiftelsen af Sprog-Storlogen; disse indstillede enstemmigt, al Verdenslogen g o d k e n d t e Indstiftelsen som lovlig, idet de dog beklagede, al Ind­ stifteren ikke havde rettet sig efter det af ham i sidste Øjeblik modtagne Telegram. En Repræsentant fra New-Yorks Stats-Storloge gik im o d Komitéens Indstilling ved at fremsætte Forslag om, at »Verdenslogen ansaa det upraktisk (not good policy) at

bevilge noget Storloge-Charter paa Grund af Ulighed i Sprog«; dette Forslag, der kom først under Afstem­ ning, blev vedtaget. — Sprog-Storlogen blev saaledes ikke anerkendt som gyldig, hvorved dennes allerede færdigtrykte Materiale gjordes værdiløst. Enhver af de Loger, som var indtraadte under Sprog-Storlogen og havde faaet et nyt Charter fra denne, gaves nu af Indstifteren Valget mellem alter at indtræde under New-Yorks Stats-Storloge eller ifølge tidligere Beslutning udtræde af I. 0 . G. T. og danne en ny Orden. — To Loger gik tilbage, enkelte op­ hørte at eksistere, medens de øvrige samlede sig og

med 30 Repræsentanter af 4 forskellige Sprog indstiftede »Templarorder o f Temperance « i New-York Lørdag den 16. Juli 1883. Repræsentanterne forsamledes alter Mandag den

18. Juli for at antage Konstitutioner og Ritualer, bestemme Arbejdsformerne baade for »Amerikas skandinaviske Stor-Tempel« (Ordenens nu indstiftede øverste Instans) og for de under dette- arbejdende l o k a l e Afdelinger, der skulde benævnes Templer; som Valsprog anloges: »For Gud og Menneskebeden«. — Stor-Templets første Chef blev Adolpb Peterson, der havde været Sjælen i all det forudgaaende Arbejde for at samle et amerikansk-skandinavisk Forbund til Fremme af Af boldsbevægelsen. Templar-Ordenens Grundlægger. Lad os dvæle lidt ved den Mand, Brodér A dolph P eterson , hvis Billede findes hosstaaende, og om hvem manges Tanker samles nu, da Templar-Ordenen i Dan­ mark fylder sine 25 Aar. A. P. er født i Grafve Sogn (Orebo Lån i Sverige) den

6. Oktober 1851; ved 11 Aars Alderen blev han indskrevet i Orebo Elementærskole, af hvilken han efter 4 Aars Forløb blev udskrevet med første Karakter, studerede senere ved en Land­ brugsskole og fik derefter Plads ved »Garphytte Jernbrug« som Brugsboghandler; den unge Mands Energi og Virksomhedslysi tragtede dog efter sværere, men taknemmeligere Opgaver. Den 27. August 1869 forlod A. P. Sverige, og den 14. September 1869 steg han i Land paa Stjernebannerets Jord, hvor han først log Ophold i Chieago, men efter den store Brand i denne By (1871) rejste han til New-York, hvor han opfandt en indenfor Maatte- branchen anvendelig Mønsterfremstiller (pattern exhibitor), som

han senere forbedrede og patenterede. 1889 flyttede A. P. til Philadelphia, og da hans Virksomhed her stadig voksede og tilsidst gjorde det umuligt for ham selv at betjene denne, dannede ban et Selskab (Pelersons Carpet Company), hvis Leder han blev; som en Maalestok for Forretningens Omfang kan anføres, at en af Selskabets Filialer i 1908 havde en Omsætning paa en halv Million Dollars. Adolph Peterson, der nu er bosat i Minneapolis, Minn., blev i 1875 gift med en svenskfødt Dame, E va C ecilia C arlsson , der har været sin Mand en udmærket og uundværlig Støtte i hans Virksomhed baade som Forretningsmand og Afholdsmand; i Ægteskabet har de en Datter, L ilian C ecilia G ertrud , der har taget Studenter­ eksamen med en saa usædvanlig fin Karakter, at de amerikanske Blade fik Lejlighed til at omtale hende med særlig Opmærksomhed. Ved Synet af en Ungdomsven, der paa Grund af Spiritusmisbrug afgik ved Døden i sine bedste Ungdomsaar, bestemte Adolpb Peterson sig til at blive Afholdsmand og indtraadte 1872 i I. O. G. T . ; ban fik hurtigt Interesse for Afholdsarbejdet, over­ satte Ordenens Ritual og Sangbog, og stiftede 1878 den første paa svensk arbejdende Good-Templarloge (Wasa) i Verden. — I 1876 indledede A. P. Korrespondance med Af boldsvenner i Sverige, Norge og Danmark; han udnævntes i 1878 af Ordenens høj­ este Chef til dennes Stedfortræder (deputy R. W. G. T.) i disse Lande og indtog dette Embede til 1888; i denne Tid anbefalede han de første Deputerede i Skandinavien; i 1878 stiftede han ved sin Deputerede (C. Brown) Loge Nr. 1 »Stjernen« i Bergen, i 1879 ved sin Deputerede (W. Fischer) Loge Nr. 1 »Klippan« i Goteborg og i 1881

ved sin Deputerede (O. G. Tolnæs) Loge Nr. 1 »Nordlyset« i København. — Samtidigt var der, hovedsageligt ved A. P.s energiske Arbejde, stiftet et større Antal skandina­ viske Loger i Amerika; men indeklemte som disse Loger var i de forskellige Staters engelsktalende Storloger, blev deres Ønsker og Fordringer altid overhørte, og deres Meninger upaaaglede, hvorfor Logerne ansøgte om og fik Tilladelse til at stifte en egen Sprog-Slorloge; om hvad de videre Følger blev af denne Storloges Stiftelse er der ovenfor fortalt. Adolph Peterson har foruden sin organisatoriske Virksomhed indenfor Afholds- bevægelsen ogsaa anvendt megen Tid paa Afholds-Litteraturen; allerede 1870 udgav han Traktatbladet »Tempel-Vaklen«, s. A. paabegyndte han Udgivelsen og udgav i 5 Aar for egen Regning Maanedsbladet »Monitoren«, fra 1883—94 har han redigeret Templar-Ordenens officielle Organer i Amerika, nemlig »Tidens Frågor«, »Templar’n«, »Templar-Bladet«, »National Templarblade« og »International Templarblade«; utræt­ telig i sit Arbejde for Afholdssagens hurtigste Sejr har han udarbejdet en Plan for Sammenslutning af hele Afholdshæren. — A. P. er absolut en af Afholdsbevægelsens dygtigste Førere i Verden; han er en meget varmhjærtet Entusiast, ganske venskabelig og yderst behagelig at omgaas. Templar-Ordenen i Amerika. Vor Orden fik i Amerika meget hurtigt el godt og solidt Fodfæste; ved sin ud­ mærkede Ledelse gennem »Amerikas skandinaviske Slor-Tempel« og ved dettes all- opofrende Chef, Adolph Peterson, samt ved sine mange dygtige Agitatorer lykkedes det Aar efter Aar at stifte mange Templer. — Efter at have arbejdet i nogle Aar fandtes det af forskellige Grunde mest praktisk at omorganisere Overledelsen, og i Stedet for det bestaaende »Amerikas skandinaviske Stor-Tempel« stiftedes »Osterns National-Tempel« for svensk-amerikanske Templer og »Nordvestens National-Tempel« for dansk-norsk-amerikanske Templer; i 1890 fandtes under disse National-Templer henholdsvis 57 og 20 Lokal-Templer; efter denne Tid gik del noget tilbage i Tempel­ antal under førstnævnte National-Tempel, medens der under sidstnævnte indtræffer en langvarig Stagnation; under »Unionskrigen« mellem Sverige og Norge er Frafaldet stort under begge National-Templerne, og paa Grund af Nordmændenes Fanatisme oparbejdedes en saadan Stemning indenfor »Nordvestens National-Tempel« mod al Makkerskab med del svenske »Oslerns National-Tempel«, al det omtrent enstemmigt vedtoges indenfor det dansk-norsk-amerikanske National-Tempel, at dette med sine Underafdelinger udlraadte af Templar-Ordenen; dette var et haardt Slag — el uop­ retteligt Tab, idet der ikke senere har vist sig noget Tegn paa Genforening. Under »Osterns National-Tempel« fandtes den 1. April 1907 37 Lokal-Templer med ca. 800 Medlemmer; den 1. April 1909 er disse Tal reducerede til henholdsvis 28 Lokal-Templer og ca. 700 Medlemmer. — Forhaabentlig oprinder der atter bedre Tider for Templar-Ordenen i dens Fødeland. Ordenens officielle Organ, der udgives af »Amerikas National-Tempel« (Over- Templets nu antagne Navn), hedder »Templar-Bladet«, udgaar paa 21. Aar hver Maaned og redigeres af John Thunberg, Hartford, Conn.

Templar-Ordenens videre Udbredelse. Ved udsendte Deputerede lykkedes det for Adolpli Peterson at overføre Templar- Ordenen til Skandinavien, og i 1884 stiftedes de første Templer i Danmark og Sverige, Aaret efter i Norge; endvidere overførtes Templar-Ordenen til England 1891 ved De­ puterede Peter Hawthann, der stiftede Tempel Nr. 1 »Vanguard« i London, samt til Kanada 1893 ved Deputerede A. Ericsson, der stiftede Tempel Nr. 1 »Familiehjemmet« i Clearwater; begge disse to sidstnævnte Steder er Ordenen senere helt ophørt at eksistere. — Om Templar-Virksomheden i Norge og Sverige skal kortelig omtales følgende: Templar-Ordenen er ikke mindre end tre Gange plantet i Norges Jord, tørste Gang som nævnt i 1885; i Juni Maaned 1886 fandtes følgende 4 Templer: Nr. 1 »Fremtids Haab« i Kristiania, Nr. 2 »Adolphs Minde« og Nr. 3 »Strid og Sejr« begge i Drammen samt Nr. 4 »Lykkens Prøve« i Randsfjord; disse 4 Templer stiftede paa 1. Pinsedag d. A. Norges første Distrikts-Tempel »Haabets Morgen« og haabede ved dettes Hjælp og ved Medlemmernes ihærdige Arbejde at bringe T. O. stærkt fremad i Norge; blandt de daværende Medlemmer skal lier nævnes de to mest opofrende Forkæmpere for vor Orden, nemlig D. D. Farver C. A. Brunstrøm i Kristiania og Sp. 1). Jernbanekonduktør Hans Torgensen Berg i Drammen. De gode Forhaab- ninger om Ordenens stadige Fremgang i Norge gik ikke i Opfyldelse — tværtimod; Ordenen sygnede fuldstændigt ben. — I 1893 indførtes Templar-Ordenen atter til Norge ved Deputerede H. F. Berg, der i Drammen stillede Tempel Nr. 1 »Afholds- kæmpen«; men Resultatet blev ikke bedre end ved det første Forsøg. — I Begynd­ elsen af Aaret 1904 gjordes et tredie og forhaabentlig et varigt Forsøg paa ogsaa i Norge at rodfæste Templar-Ordenen; bar Forsøget endnu ikke bragt store Resultater, er del dog en Glæde at notere, at vor Orden næppe tidligere bar været repræsenteret i delle Land af saa trofaste og interesserede Templars som de nuværende; det gode, forberedende og underbyggende Arbejde i de forløbne 7 Aar borger imidlertid for, al kommende Tider vil blive mere frugtbringende for T. O. i Norge. Den 3. Februar 1884 indførtes Templar-Ordenen til Sverige ved Deputerede Olof Wahlgren i Goteborg, der tilligemed 40 andre Personer stiftede Tempel Nr. 1 »Ema­ nuel« i nævnte By; Ordenen gik rask fremad overalt i Sverige, hvor Tempel efter

Tempel indstiftedes; den 21. September 1884 var vor Orden naaet til Stockholm, hvor Tempel Nr. 4 »Morgonrodnaden« stif­ tedes, og allerede den 9. November s. A. stiftedes i Goleborg det første Distrikts-Tempel under Navn af »Adolph Peterson« (senere er Navnet forandret til Goteborg Distrikts-Tempel). Den 23.—24. November 1885 stilledes i Goteborg af D. D. for Sverige, Knut Severin, med 17 Repræsentanter for 6 Templer »Sveriges Stor-Tempel«, der valgte C. E. L annerdahl til Chef. — Br. Lannerdahl, der siden 1881 havde virket indenfor I.O. G.T., var den 15. Marts 1885 Medstifter af Tempel Nr. 7 »Årligt Ar- bete«' i Oskarshamn; ban er født den 20. Oktober 1842 i Ukna

(Kalmar Lan i Sverige). Til den ingenlunde lette Post som Chef genvalgtes ban Aar efter Aar lige til 1899; særligt ved en udmærket Talervirksomhed bar ban arbejdet

kraftigt for at fremme vor Orden i Sverige, og hans gode Evner er kommet alle Fore­ lagender indenfor Ordenen tilgode lige fra den Dag, han stillede sig under dens Fane; da lian i 1899 afgik som Chef, rejste han i de følgende 7 Aar som T. O.s Agitator, hvorefter han i 2Vs Aar var Ekspeditør af det store Ordensorgan »Templaren« i Stock­ holm; Hr. L. er nu en gammel Mand og har trukket sig tilbage fra del aktive Arbejde for Ordenen. Hvorledes Fremgangen i Medlemsantal indenfor T. O. i Sverige er steget Aar for Aar illustreres bedst af følgende Tal: Aar 1885 410, 1890 14,307, 1895 31,563, 1900 39,258 og 1905 50,235 voksne Medlemmer; stadigt er del gaaet fremad indtil Aarene 1907—09, i hvilke Tilbagegang for første Gang indfandt sig; men 1910 fik atter den svenske Templarvirksomhed til at gaa den rette Vej, og ved dette Aars Stor-Tempel- møde talte Ordenen 59,573 Medlemmer (heraf tilhører ca. 10,000 Børne- og Ungdoms- Templerne). — Den øvrige storstilede Templarvirksomhed i vort Naboland fortælles mest kortfattet ved følgende Fremdragelser: »T. O.s Centralbibliothek« i Stockholm regner med over 17,000 Bøger og 14,000 mindre Skrifter, Ordenens officielle Organ »Templaren« udgaar i et meget stort 7-spaltet Format hver Uge, T. O.s Ungdomsblad

»Ungdom« (12 Sider) hver Maaned, Børnebladet »Daggdroppen« (fælles for T. O. og I. O. G. T.) hver Uge, desuden udgives hvert Kvartal Tidsskriftet »Templarordens Studiebibliothek« og siden 1900 hver Jul et stort og smukt illustreret Hefte »Julgranen«; Livsforsikringen for T. O. har en Reservefond paa ca. 570,000 Kroner, og den har i sin 25-aarige Bestaaen udbetalt ca. 3Va Mili. Kroner ved Dødsfald og langt over 200,000 Kroner til aar- lige Understøttelser for ældre Medlemmer. 1 1909 valgtes Rigsdagsmand J ohan E iucsson til Templar- chef i Sverige og genvalgtes i 1910 til dette Embede for 2 Aar (Sveriges Stor-Tempel afholder nu kun o r d i n æ r t Møde hvert

andet Aar); Br. J. Ericsson er født den 4. .luli 1852; hans Fader var Jordbruger i Vallsta, og dennes Bedrift har han nu overtaget. ,1. E. har haft liere oll'entlige Hverv, saaledes har han været Ordfører i Kommunal bestyrelsen i Vallsta (af denne er han endnu Medlem), fra 1897 til Dato har han været Rigsdagsmand (2. Kammer); 1885 blev J. E. Medlem af I. O. G. T. men overflyttede i 1890 sit Medlemsskab til T. O., indenfor hvilken han har haft liere betroede Hverv. JOHAN EIUCSSON Templar-Ordenens Indførelse i Danmark. Som kortelig berørt ovenfor kom Templar-Ordenen til Danmark i 1884; al vor Orden havde sat sin Fod p a a d a n s k G r u n d før i 1886, erindrede næppe noget af vore nuværende Medlemmer, før en Tilfældighed bragte denne Begivenhed for Dagens Lys og derved paa Tale. — Om Indførelsen af T. O. til Danmark i 1884 har en Ordensbroder meddelt følgende: Indenfor I. O. G. T. (den bickmannske Gren) var det rygtedes, at nogle misfornøjede Medlemmer vilde udtræde og stifte en ny Orden; sammen med 8—9 andre Medlemmer af I. O. G. T. tog Meddeleren af delle den Be­ slutning at foretage alt muligt for al forhindre denne Nydannelse, der skulde foregaa

i »Skræderkroen« paa GI. Mønt i København; Fredsforstyrrerne fremmødte her og fik opnaaet deres Hensigt, hvorfor Mødet forlagdes til Schillers Afholdskafé og Møde­ lokale i samme Gade Nr. 27; ogsaa her blev Indstiftelsen forhindret, og for tredie Gang blev Mødet forlagt og saaledes, at Uvedkommende ikke kunde faa Adgang til Mødelokalet (vistnok i Lille Kongensgade), hvor da stiftedes det første skandinaviske Tempel. — Som Kuriositet skal anføres, at Meddeleren af ovenstaaende, der altsaa var med til at lægge Sten i Vejen for Templar-Ordenens Indførelse i Danmark, ikke alene senere indtraadte i vor Orden men ogsaa har været dens Chef i 1372 Aar. Ad anden Vej er del konstateret, al Skomager S. M. Sørensen som Deputeret for Adolph Peterson havde faaet fornøden Fuldmagt til Indstiftelsen af T. O. i Dan­ mark; en Henvendelse til A. P. om Oplysninger vedrørende nysnævnte Indstiftelse har imidlertid kun resulteret i følgende Svar: Minneapolis, Minn., 2. Septbr. 1910. Kære Br. Rosenberg! Tak for modtagne Brev af 8. August. — Ja, angaaende S. M. Sørensen kan jeg mindes, at ban i 1884 stiftede et Tempel, hvilket dog hurtigt ophørte. Jeg har søgt mellem mine Papirer, men jeg kan ikke linde nogen Stiftelses-Rapport eller noget Brev fra ham. Dette saavel som andet gammelt maa jeg have gemt saa godt, at det nu er vanskeligt at erindre hvor; muligvis er det blandt de Papirer, jeg endnu har liggende i Landsdowne. Eders tilg. Adolph Peterson. Alle københavnske Dagblade og alle Afholdsblade, der udkom i 1884, er paa vore Bibliotheker hievne gennemlæste; Resultatet er kun følgende lo smaa Notitser: The Order of Templars. Af denne Orden stiftedes af nogle og tredive Medlemmer af de herværende to Good-Templar-Ordener Nytaarsdags Aften et Tempel her i Byen under Navnet »Treenighed«, Tempel Nr. 1. Denne Orden, som staar mere uafhængig end de engelske og de amerikanske Loger, adskiller sig fra disse bl. a. derved, at den tillader Nydelsen af alle ikke- berusende Ølsorter. Med Ordenen er forenet en Sygekasse og Livsassurance. (•Dags-Telegrafen« 5. Januar 1881). I liere Blade læses i denne Tid en Indbydelse til Indtrædelse i en ny Forening, hvis Navn er »the Order of Templars« og hvis Formaal foruden begrændset Totalafholdenhed er gensidig Assurance. Fra paalidelig Kilde ser vi os i Stand til at meddele, at denne Indbydelse maa be­ tragtes som et Forsøg paa at liske i rørt Vande og hidrører fra Personer, som har været Med­ lemmer af vor Ordens amerikanske Gren, men som paa Grund af Misbrug af deres Stillinger er bievne udstødte. Ingen Medlemmer af vor Orden vides at deltage i dette Foretagende. (»Den danske Good-Teinplar-Tidende« 15. Januar 1884).

Hvor længe Templar-Ordenen har eksisteret efter dens Ind­ førelse 1. Januar 1884 er meget vanskeligt at faa konstateret; Sandsynligheden taler for, al den næppe har levet over el halvt Aar. — Naar det første Tempel blev døbt »Treenighed«, er dej tilladt at tro, at der har været en treenig Magt medbestemmende herom; maaske har der været tre Loger eller Medlemmer af tre Loger om Tempel-Stiftelsen (alle udgaaede af den hickmannske Orden), men det er kun lykkedes at fastslaa, at to Loger, nemlig »Fremad« Nr. 3 og »Enighed« Nr. 4 (stiftede under nævnte Or­ den) har været Medstiftere af T. O. — Om S. M. S ørensen vides det, at han 1882 var Medstifter af Storlogen for den hickmannske

M . SØKENSEN

Orden, og at han af denne valgtes til S. V. T.; endvidere kan det ses, at S. M. Sø­ rensen i 188(5 atter har staaet i Templar-Ordenen, hvor han den 18. Juni d. A. var

nærværende ved Stiftelsen af Distrikts-Templet »Danmark«, senere findes hans Spor ikke indenfor vor Orden, omend ældre Medlemmer tror at vide, at lian i nogle Aar stod som Medlem; lians Interesser blev efterhaanden tilfangetagne af Spiritismen, der ogsaa lagde Beslag paa al hans Fritid. — S. M. S., der for nogle Aar siden er afgaaet ved Døden, har ifølge foretagne Undersøgelser næppe været organiseret Afholds­ mand, siden han udtraadte af vor Orden.

1886 -1911 . Templarnes nuværende Orden indføres.

gerne »Broderenighed«, »Reform« og »Fremad« af den h i c km a n n s k e Gren af I. O. G. T. var i Efteraaret 1885 hievne en Del misfornøjede med denne Ordens københavnske D. D. Løjtnant Tvede, hvis Dispositioner i forskellige Retninger virkede generende for disse 3 Loger; det forsøgtes — ikke mindst af Ordenens øverste Ledelse — at faa disse Logers Misfornøjelse ud af Verden, hvad der imidlertid fuldstændigt mislykkedes, særligt fordi D. D. syntes at optræde mere og mere udfordrende overfor Logerne. — I Begyndelsen af Aaret 188(5 indsaa de 3 Loger, at al videre Samarbejde indenfor I. O. G. T. var umuligt, hvorfor del drøftedes ved hvert Møde og indbyrdes mellem Medlemmerne, hvad der eventuelt kunde raade Bod herpaa, saaledes at man i Fremtiden kunde komme til at arbejde under rolige og for Afholdsfolk mere vær­ dige Forhold. — Da imidlertid Genstanden for del opslaaede ubehagelige Forhold (Løjtnant Tvede) ikke blev fjærnet fra sin Stilling eller efter de gjorte Mæglingsforsøg bragt i mere fordragelig Stemning overfor Logerne, modnedes efterhaanden en fremsat Tanke om at oprette en ny Orden. Hvorledes denne Tanke, der snart tiltalte alle Medlemmerne af de 3 Loger, skulde gives Liv, var det meget vanskeligt at finde Udvej for, da man var fortrolig med, at en saadan Nydannelse vilde være forbundet ikke alene med Vanskeligheder i forskellige Retninger men ogsaa med store og for Øjeblikket uoverkommelige Udgifter. Tilfældet kom imidlertid nu de 3 Loger ganske overraskende til Hjælp. — En Svensker, Olof Jonsson, der var bosiddende i Amerika men for Tiden paa Familie­ besøg i sit Hjemland, lagde paa Tilbagerejsen Vejen over København, hvor han og­ saa havde nogle Slægtninge og hvor han kom i Forbindelse med et af de 3 Logers Medlemmer, N. Larsen, der omtalte de ovenfor berørte Forhold til Olof Jonsson; da denne, der var Medlem af el amerikansk Tempel under Templar-Ordenen, hørte, at de 3 Loger agtede at danne en ny Orden, var det ligetil for ham at anbefale og foreslaa, at Logerne indgik under Templar-Ordenen og derved plantede denne Ordens Fane i Danmark. N. Larsen henvendte sig til Postbud C. F. Lintner, der var mest interesseret i at l'aa en ny Orden stiftet og som paa Opfordring af de 3 Loger havde tilskrevet I. O. G. T.s daværende Chef, C. V. Helmer, om inden en bestemt Dag at bringe Orden i de lierskende uheldige Forhold, da Logerne ellers udtraadte. Samme Dags Aften,

der var sidste Frist for Svar fra Chefen, var Medlemmerne fra de 3 Loger indkaldte til et Fællesmøde i Ole Suhrsgade 12; da intet Svar var indløbet fra Chefen, med­ delte Lintner de Oplysninger, han i de sidste Dage havde faaet om Templar-Ordenen, hvorefter de forsamlede Medlemmer vedtog at modtage Jonssons Tilbud om at ville stifte Afdelingerne under Templar-Ordenen. Overgangen til Templar-Ordenen fastsattes saaledes, at »Broderenighed« sliftedes Tirsdag den 9. Februar samt »Reform« og »Fremad« som ét Tempel Onsdag den 10. Februar, begge i Ole Suhrsgade 12. Den førstnævnte Aften kom den liickmannske Ordens S. T. C. V. Helmer, S. V. T. Jul. Sørensen og D. D. Tvede tilstede kort efter Mødets Paabegyndelse. A. G. K. Sørensen (for Tiden Medlem af Templet »Reform«) stod som Y. V. og indlod de tre Herrer i Forværelset, hvor de maatte opholde sig indtil videre, da Optagelsen af Medlemmerne i Templar-Ordenen netop foretoges. Efter Optagelsen meddelte Y. V. de tre Herrers Tilstedeværelse; men det nystiftede Tempels Medlemmer tog den selvfølgelige Bestemmelse, at disse ikke kunde indlades i en dem uvedkommende Orden, og at al Forhandling om tidligere Uoverensstem­ melser nu kun vilde være Tidsspilde; for imidlertid at give d’Herrer Lejlighed til at frembære sine Ærinder, viste Templet sig imødekommende og tog et kort Ophold, hvori førtes en resultatløs Forhandling, de 3 Logers Medlemmer havde taget den ufravigelige Bestemmelse at ville overgaa til Templar-Ordenen, hvorfor d’Herrer trak sig tilbage med uforrettet Sag, medens Templet fortsatte sil afbrudte Arbejde. — Den næste Aften stiftedes Templet »Reform«. Templar-Ordenen var nu indført i Danmark. Det var — som ovenfor omtalt — anden Gang Ordenen saa Lyset i vort Fædreland; men siden d e n n e Indførelse er Arbejdet uafbrudt fortsat, om end i Ordenens første Aar gennem meget store Vanske­ ligheder og under store Opofrelser fra Medlemmernes Side. Ordenens Bestaaen i Danmark kan derfor kun regnes fra 9. Februar 1886 , da det første endnu eksisterende Tempel »Broderenighed« blev stiftet. O lof J onsson , der foretog Indstiftelsen af vor Ordens to første Templer, er født i Wallarum i Skaane (Sverige) den 1. Februar 1848; ved 21 Aars Alderen rejste han

til Danmark, hvor han senere indgik Ægteskab. — 1 1881 rejste Br. Olof Jonsson herfra til Amerika, hvor han lo Aar senere i New-York optoges i Tempel Nr. 1 »Monitor«; 24. December 1885 rejste han til Skandinavien (Sverige og Danmark), hvorved han fik den ovenomtalte Lejlighed til at indføre T. O. i Danmark, som han forlod den 1. Marts 1886 for at rejse tilbage til Amerika; i 1887 var han i Brooklyn Medstifter af Tempel Nr. 7 »Linné«, hvilket Tempel han endnu er et virksomt Medlem af. — O. J. hører til de Medlemmer, som arbejder i Stilhed; aldrig lader han den højre Haand vide, hvad den venstre tager sig til; mange, som har været nedtrykte af Rusdrikkene, er hjulpne af O. J.,

der ogsaa altid efter Evne har støttet sine Ordenssøskende; venlig mod enhver og pligttro i alt er han afholdt af dem, som kommer i Berøring med ham. Som inter­ esseret Afholdsmand har Olof Jonsson opdraget sine Børn saaledes, at disse nu er traadt i Faderens Fodspor og som Medlemmer af samme Tempel deltager i Afholds- bevægelsen. — I El'teraaret 1909 var Jonssons Hustru paa Besøg i København.

Om Indstiftelsen af de lo danske Templer tilsendte Olof Jonsson Ordenens da­ værende Chef Adolpli Peterson el Brev og to Indstiftelses-Rapporter, af hvilke vi fra sidstnævnte Broder har modtaget følgende Kopier: København, Danmark, 10/a 1886. B rod e r Ado lph P e terson ! Det er lykkedes mig at stifte 2 Templer af Templar-Ordenen. Som De véd er jeg ingen Taler; men jeg havde en Bekendt, hvilken nu er indtraadt i Ordenen, for hvem jeg omtalte, hvorledes vi havde det i Amerika. — Jeg tror, at Ordenen vil gøre gode Fremskridt her. De Heste af Medlemmerne er efter min Tanke gode Medlemmer. —Paa Fredag vil her blive arran­ geret et Afholdsmøde, hvor en god Taler vil fremholde Templar-Ordenens Fordele o. s. v. — Jeg talte saa meget jeg kunde for Sagen. — Jeg kommer sandsynligvis til at rejse tilbage til New-York i næste Uge. —De hjærleligste Hilsener til Broder og alle mine Ordenssøskende fra Broder Olof Jonsson. S tifte ls e s -R a p p o rt

S tifte lses-R ap p o rt fra >Reform«, Tempel Nr. 2 af Templar-Orde- ncn, beliggende i København (Danmark), til Amerikas skandinaviske Stor-Tempel: Charteransøgere: 12 Søstre, 20 Brødre, ialt 32. Embedsmænd: O. T. F. Johanson, V. T. C. An­ dersen, Sekr. C. Hansen og F. O. T. H. Morten­ sen; T. D. G. Bergenholz. Stiftelsesdag: 10. Februar 1886. Mødedag: Onsdag Kl. 8. T. D.s Adresse: Ole Suhrsgade 12. Hermed bekræftes at ovenstaaende Stiftelses- Rapport er korrekt. Olof Jonsson, Stiftelses-Deputeret.

fra »Broderenighed«, Tempel Nr. 1 af Templar- Ordenen, beliggende i København (Danmark), til Amerikas skandinaviske Stor-Tempel: Charteransøgere: 23 Søstre, 31 Brødre, ialt 54. Embedsmænd: O. T. P. Torsen, V. T. A. Tor­ sen, Sekr. H. Rasmussen, F. O. T. C. Hansen; T. 1). Tb. Eggeroth. Stiftelsesdag: 9. Februar 1886. Mødedag: Tirsdag Kl. 8. T. I).s Adresse: Ole Suhrsgade 12. Hermed bekræftes at ovenstaaende Stiftelses- Rapport er korrekt. Olof Jonsson, Stiftelses-Deputeret.

Med C. F. Lintner som D. D. (højeste Myndighed i Danmark) samt J. E. Adrian og en Maaned senere ogsaa med Sofus Rasmussen (nu Kammerassessor S. Edholm) som Sp. D. agiteredes der stærkt for Templar-Ordenens Udbredelse; det tykkedes ogsaa hurtigt at faa stiftet to Templer til i København samt et i Kallundborg. — Til Tempelarbejdel anvendtes i Begyndelsen n o r s k Materiale; delle var imidlertid ikke tilfredsstillende, hvorfor der ret hurtigt udarbejdedes el dansk Ritual saml en Sangbog. Da Ritualet giver et godt Indblik i Lokal-Templernes Arbejdsform for 25 Aar siden, gengives det her: . „ , , , _ Ritual for underordnede Templer. Mødets Aabning.

ØT. Marskalk og Deputeret-Marskalk vil med­ dele mig Pasordet, hvorefter de vil undersøge og berette, om alle Tilstedeværende kjende samme. Besøgende Medlemmer ville ogsaa op­ give deres Navn, samt Navn og Nuincr paa det Tempel, hvortil de hører, og Marskalkerne ville rapportere samme. M. Øverste Templar, Alt er korrekt paa Deres høire Side; Brødre og Søstre fra N. N. Tempel i Besøg. * * ØT. Værdige Embedsmænd, hvilke ere Eders særlige Pligter? VT. At bistaa Dem med at opretholde Orden, ikke tillade Nogen at indtræde eller fjerne sig

(ØT. eller i hans Fraværelse VT. eller FØT. kalder Temp­ let til Orden til bestemt Tid og foretager saadanne midler­ tidige Udnævnelser af Embedsmænd, som ere nødvendige. VT. inaa altid være paa Plads, for at Templet kan aabnes). ØT. Vi ere nu ifærd med at aabne dette Møde. Alle, som ikke ere berettigede til at forblive, behage at fjerne sig. Embedsmænd og Medlem­ mer ville iklæde sig passende Regalie og ind­ tage deres Pladser. Vice-Templar vil tilse, at Templets Vagter ere paa deres Pladser, samt om de kjende Sig­ naler og dette Kvartals Pasord. VT. Øverste Templar, vore Vagter ere paa deres Pladser og kjende Signaler og Pasord.

Vi ville synge vor Aabningssang Nr. .. (Efter Sangen): Jeg erklærer nu Templet aabnet for de sædvanlige Forhandlinger. (ØT. anmoder Indrevagten om at indlade de Besøgende, som befinde sig i Forværelset.) Kandidaters Optagelse. (ØT. anmoder M. om at træde ud i Forværelset og un­ dersøge, om nogen er fremmødt til Optagelse, M. rappor­ terer Kandidaternes Navne og ØT. lader foretage Ballo- tation.) ØT. Før øverste Templar og Finantssekretær ville begive sig til Kandidaterne, fremsætte de sædvanlige Spørgsmaal og indkassere Afgiften. FØT. Troer De paa en almægtig Gud, som styrer og regjerer over alle Ting? Svar: Ja. Vil De give os en højtidelig Forsikring om altid som Drik at afholde Eder fra at benytte eller give til Andre noget, som kan beruse? Svar: Ja. Vil De adlyde vore Love, Regler og Skikke, forsaavidt at De ikke strider mod Eders Pligter i det daglige -Liv? Svar: Ja. (Nuur disse Spørgsmaal ere besvarede, og Afgiften er betalt, træde Embedsmændene ind i Templet og bilse ØT. og rapportere saaledes:) FØT. Øverste Templar, Spørgsmaalene ere rigtig besvarede. FS. Øverste Templar, Afgiften er rigtig erlagt. ØF. Brødre og Søstre, lad intet uvedkom­ mende forstyrre Eders Opmærksomhed under Indvielsen. Vice-Templar vil tilse, at Templet ikke forstyrres, thi under Optagelsen kan en Hvisken, el Smil eller en Bevægelse, som til- kjendegiver Ligegyldighed, forstyrre og støde Kandidaten og svække Ceremoniens Indtryk. Lad os Alle føle vort Ansvar i denne Sag, og lad enhver Embedsmand og ethvert Medlem alvorligt og under Bøn bestræbe sig for at gjøre denne høitidelige Handling til hvad den er be­ stemt at være. Marskalk og deputeret Marskalk ville nu be­ give sigtil Forværelselog indføre Kandidaterne. — Under Indvielsen ville vi synge Nr, . . IV. Øverste Templar, vor Marskalk fulgt af en Ven søger Adgang. ØT. Lad dem træde ind. (Modtagelsessnngen synges.) M. Øverste Templar, tillad mig al præsentere disse Venner for Dem, som efter nøje Prøvelse ønske al blive Medlemmer af vor Orden. ØT. Mine Venner, vi hilse Eder hjertelig vel­ kommen.

under Aabnings-, Indvielses- eller Slutnings- Ceremonierne uden dertil beordret af Dem; samt at have Tilsyn med Vagterne og For­ værelset til dette Tempel. FØT. At modtage og besvare Hilsen, at paase at Medlemmerne ere iførte passende Regalie, samt indføre besøgende Medlemmer. S. At føre en fuldstændig Protokol over dette Mødes Forhandlinger. FS. At føre fuldstændigt Regnskab mellem dette Tempel og dets Medlemmer, samt at be­ tale alle indkomne Penge til Skatmesteren. Sk.. At bevare sikkert alle Penge, som til­ hører dette Tempel, og udbetale samme alene efter Ordre af øverste Templar og Sekretær. M. At paase at alle Tilstedeværende ere be­ rettigede til al blive, at holde Regalie i Orden samt indføre besøgende Medlemmer. K. Det er min Pligt og Forret at lede An­ dagtsøvelserne i dette Tempel. Lader os bede Gud om hans Velsignelse. * * * Almægtige Gud og Fader! Vi takke Dig fol­ den beskyttelse, Du har givet os i den forløbne Uge, og at Du tillader os atter al samles om­ kring vort ringe Alter for at arbejde i din Vin gaard og befordre Afholdssagen. Tilgiv os alle vore Overtrædelser og hjælp os at forbedre vort Levnet. Da vi mødes her iaften for at be­ lordre Afholdssagens store Interesser, lad os da blive oplyste og styrkede, saa vore Planer og Gjerninger maa være Dig velbehagelige. Vi anbefale til Dig alle Syge og Nødlidende, og i Særdeleshed Drankeren og lians Familie. Hjælp os, o Herre, ihærdigt at kæmpe for de Lidendes Velfærd. Velsign det Forbund hvortil vi børe, og alle andre Foreninger, som virke i samme Øjemed. Lad enhver berusende Drik blive ban­ lyst fra vort ellers saa lykkelige Land, og lad Skyerne, som saa længe have formørket det, adspredes, at en ny Sol maatte opgaa og sprede sine gyldne Straaler over den store Skare af Af boldsvenner, som da skal samles. Led os i vore Forhandlinger i denne Aften; før os paa den rette Vei til Salighed og optag os tilsidst i Dit eget Rige, derom bede vi Dig for Din kjærc Søns, vor Frelsers Skyld. Amen! ØT. Embedsmænd og Medlemmer! Vore sær­ skilte Pligter ere bestemte, og jeg behøver ikke nt paaminde Eder trofast at opfylde samme. Ft høiere moralsk Øiemed end vort har aldrig kaldet tro Mænd og Kvinder sammen. Vi ere lier lor at arbejde. Lader os gjøre saa og saa- ledes 1 remme vor fælles Sag og ære Gud! —

HA. Velkommen! Her skal I finde Opmun­ tring til ethvert rosværdigt Foretagende. VA. Velkommen! Her skal I finde tro Venner i Farens Stund. ØT. Det glæder os hjerteligt, at I .ønske at forene Eder med os, for at I med Eders Tje­ neste og Indflydelse kan bidrage til Afholds­ sagens Fremgang. I se her en Familiekreds, fast bestemt paa at rejse de Faldne samt be­ vare andre fra Fald. Fjenden, som vi have at stride imod, er snu og mægtig, og for med Held ' at kunne modstaa ham, fordres virkelig vore kraftigste Anstrengelser. Daglig kræver Druk­ kenskaben sine OUre, og lig en fortærende Orm afskjærer den Livstraaden paa de lykkeligste, dygtigste og uskyldigste Mennesker paa Jorden. Vort Formaal er at forene alle moralske og dannede Elementer til uophørlig Kamp mod dette kæmpemæssige Onde. Vi cre altid rede til at opreise de mest Forfaldne og Fornedrede, for om mulig at føre dem tilbage til Familie, Venner og Samfundet, ligesom at bevare de Uskyldige og Ærbare fra at falde i Fristerens Snare. I have nu at allægge et højtideligt Løfte om som Drik altid at afholde Eder fra alle beru­ sende Drikke samt antage vor Konstitution, og, som I allerede er blevet forsikkret om, er der intet i dette Løfte, som strider mod Eders Pligter i det daglige Liv, det er imidlertid en Forpligtelse, alvorlig i dens Natur, bydende i dens Fordringer og bindende for hele Livet. Har I nu forstaaet det saaledes, og ere I villige til at fortsætte? ØT. Marskalk, fremstil nu vore Venner for Vice-Templar for at allægge Forpligtelsen. M. Vice-Templar, jeg fremstiller herved disse vore Venner for Dem, for at ailægge Forplig­ telsen. VT. Vil De lægge Deres høire Haand paa Hjertet og samtykke til følgende Løfte: Fuldt overbevist om at der findes en hellig og almægtig Gud. Med hans Hjælp og i disse Vidners Nærværelse love I herved høitidelig og oprigtig som Drik altid at afholde Eder fra at tilvirke, kjøbe, sælge, bruge, anskaffe eller for­ lede Andre til at bruge nogen berusende Drik, saasom: Maltdrikke, gjærende Vine eller Cider, og at I paa enhver hæderlig Maade vil for­ hindre deres Brug i Samfundet. I love ogsaa godvillig at føie Eder efter vore Love, Regler og Skikke, ikke vitterlig at forurette noget Med­ lem eller se nogen forurettet, samt gjøre alt hvad der staaer i Eders Magt for at fremme

denne Orden og saaledes befordre Afholds­ sagens Fremgang og vor fælles Sag. Lover De dette? M. (og alle Medlemmer): Vi ere Vidner til Deres høitidelige Forpligtelse. ØT. Kapellanen vil nu nedkalde Guds Vel­ signelse. K. Almægtige Gud og Fader! Vi anraabe om Din Beskyttelse for denne Ven, som nys har allagt en saa høi og ansvarsfuld Forpligtelse og forenet sig med os for med sin Indflydelse at bidrage til Udryddelsen af disse unyttige og berusende Drikke fra vort Land. Styrk, støt og stadfæst dette Forbund, giv dem Kraft til at udføre alle Pligter i vore Love, samt al mod­ staa enhver Fristelse og i Dine Hænder blive et godt Redskab til at lede mange paa Dydens og Sandhedens Vei. Maa denne Forøgelse i vort Antal og Indbydelse være Dig behagelig, og velsign os med Din Naade og Barmhjertighed, saa at vor Forening maa blive en Velsignelse for os og mange af vore Medmennesker samt til Dit store Navns Ære, hvilket være lovet og priset nu og i al Evighed gjcnnem Jesum Ivri- stum vor Herre. Amen! ØT. Lad os synge Sangen Nr. .. (M. vender Kandidaten med Ansigtet mod ØT., og Em- bedsmændcne reise sig, naar de tale.) FØT. Denne Forpligtelse have vi Alle aIlagt. Lad den Troskab, med hvilken I bevare Eders Løfte, være Eders Hæder og mægtige Beskær­ mer. Ihukom Eders Løfte. ØT. Ingen uden de Oprigtige skulle aflægge en saadan Forpligtelse; men et trofast Hjerte og en fast Beslutning kan fuldbringe meget. Ihukom Eders Løfte. FØT. Vær ikke iblandt Vindrankere, blandt Kjødfraadsere for sig; thi en Dranker og Fraad- ser skal blive arm, og Savn gjør at man maa iføre sig revne Klæder. ØT. Vin gjør en Spotter, stærk Drik gjør at En larmer. Den, som har Lyst dertil, bliver ikke viis. Den, som gjerne lever i Vellyst, han skal blive fattig, og den, som elsker Vin, skal ikke blive rig. K. Ve ham, som giver sin Næste al drikke, som sætter Flasken for ham og gjør ham og­ saa drukken! FØT. Godt er det for Dig, at D u ------ikke drikker Vin, ikke gjøi' noget, hvorover din Broder stødes, forarges eller svækkes. K. Fly alt det som synes ondt. VT. Farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte, thi hvad et Menneske saaer, det skal han og