591981455

som Fæ lled, saa led es a t h v e r Vang fik et H v ile a a r m ed to A ars M ellem rum . O red rev , d. v. s. u reb ed e U dm a rk e r, d e r ald rig opdy rk ed es, m en ud e lukkende b rug tes til G ræ sgang fo r K væ ge t, h avd e Byen ikke — dertil v a r Jo rd b u n d en fo r frug tb a r. Mølle v a r d e r h e lle r ikke i Fæ llesskabe ts Tid; de Van løse Bymænd lod som Regel m a le deres Ko rn p a a Fole­ vad ved Lyngby , und e rtid en p a a H jo rtesp ring eller Frede-

Søgaarden (Mtr. Nr. l). rik sd a l. Egentlig Skov h ø rte d e r ikke til Byen, m en h ist og h e r i B ym a rk en stod d e r Sm a a k ra t, og i Mellem Vang h avd e B ymæ ndene en s tø rre T ø rvem o se til fæ lles Opskæ ring . Som d e t v a r Skik o v e ra lt h avd e h v e r Aas sit sæ regne N avn — en stedlig N avn esk a t, som i vo re Dage e r g aae t a f M inde og ligger u hæ v e t, og som beklageligvis ikke e r tag e t i Brug ved Navng ivn ingen a f de m ange i den sidste Snes A a r an lag te Veje og Alleer. Man h a r tvæ rtim o d e r s ta t­ te t lidt æ ld re V ejnavne m ed an d re a f en »finere« K lang — saa led es e r »Skrædervejen« i n y e re Tid om døb t til Klingsey- v e j ; V illaejere m ed Agtelse fo r sig selv kunde virkelig ikke