591981455

K Ø B E N H A V R A A D H U S - B I B L I O T E K

V A N L Ø S E

V A N L Ø S E ET H I S T O R I S K R I DS

UDGIVET AF

VANLØSE GRUNDEJERFORENING PAA 25-AARSDAGEN FOR DENS STIFTELSE 14. DECEMBER 1920

K Ø B E N H A V N 1920 TRYKT H O S N IE L S E N & L Y D IC H E (AXEL S IMM E L K IÆ R ) R E P R O D U K T IO N E R N E U D F Ø R T I F. H E N D R IK S E N S R E P R O D U K T IO N S -A T E L IE R

AF E ILER NYSTRØM

Stien ved Damhussoen.

E n d n u fo r en M enneskea lde r siden v a r L and sby en V a n ­ lø s e tro d s sin Beliggenhed tæ t inde ved K øb enh avn et te r r a incogn ita fo r H ov ed stad en s Befolkning. D et s to re F ler­ ta l an ed e in te t om dens Eksistens, de f a a , d e r h avd e lidt Rede p a a Omegnens Topografi, v idste nok, a t d e r et S teds hinsides F red e rik sb e rg H av e og V alby la a en lille By a f dette Navn, m en s a a lang t b o rt kom m an ald rig — ikke ad den Kant. En S to rby s Befolkning m a a le r m e re A fstanden ved den b ekv emm e Adgang end ved Vejlængden, og d a d e r ingen b ru g b a re K omm un ik a tion sm id le r v a r, s a a v a r S tede t fo r­ døm t til a t væ re en afsidesliggende U dø rk . Men ved Aar- h u n d red e ts Slutning skete en F o rand ring . P ion e re r inde fra den s to re By begynd te a t slaa sig ned de rud e , den gode Jo rd toges i Besiddelse til G a rtn e rh av e r, d e r blev H o ldep lad s fo r J e rn b an en og Sm aahu sen e vok sede frem som Følfod langs Vejgrøfterne. Kønne v a r de egentlig ikke og d e r v a r noget nybyggerag tig t og tilfæ ld ig t ved de t hele Byanlæg, d e r ikke tilta lte en m e re k ræ s en Smag. D a den nye By tillige m ed en Del a n d re D is trik te r ind lemm ed es i selve H ov ed s tad en , fik

den ikke d e rfo r s tø rre Anseelse; N avn e t h avd e ikke den til­ v an te gode K lang som Egnene No rd fo r K øbenhavn , hv o r m a n fra gamm el Tid p lejede a t ty hen, n a a r m a n vilde slaa sig ned p a a landlige S teder. Men tro d s a lt v a r D istrik te t i Opkom st, og d a S po rvejene endelig begynd te a t sno sig d e r­ ud d irek te fra H ov ed s tad en s M id tpunk t, begynd te d e t s am ­ tid ig a t v inde i Om dømm e . D e r bygges nu s to re gode L an d ­ huse m ed sm ukk e H av e r, og d e r bygges stad ig tro d s al D y r­ tid ; Folk a f alle K lasse r fæ s te r Bo d e rude , selv K rigstidens n y s laaed e P eng ea ristok ra ti — et ubed rage lig t Tegn p aa , a t S tede t e r ak cep te re t. Det e r de tte hu rtig t opvoksede K v a r­ te r i et a f S to rby en s Y d e rk an te r, hvis O prindelse og H isto ­ rie h e r skal opridses. D et hele O m ra ad e udgø r en noget u regelmæ ssig Rekt­ angel, d e r dæ k k e r ov e r et A real a f 600 Tdr. L and (331 H ek ­ ta re r) og m a a le r i Retningen Nord-Syd ca. 2Vs K ilom eter, i Ø st-Vest ca. 2 K ilom eter. G ræ nsen g a a r i Sydvest langs D am hu ssø en s n o rd re Bred og fø lger m od Vest fø rst den s a ak a ld te K ildeaa, siden H a rre s tru p Aa, d e r tillige m a rk e ­ r e r H ov ed stad en s V estg ræ nse ; m od No rd d an n e r Vejen, d e r løbe r til Islehus, G ræ n sen m od H u sum B ym a rk e r, m od N o rdø st e r K irk eg aa rd s Skelgrøft tillige Skel m od Brønshøj Bys Om raad e , m edens G rønd a lsaaen i Sydø st og Syd skil­ le r V an løse Jo rd e r fra F rede rik sbe rg Bys G rund. L an d sk ab e t frem b y d e r ikke s tø r re M æ rkvæ rd igh ed e r. Det e r et højtliggende T e rræ n m ed lange flade Bakkedrag , jæ vn t sk ra an en d e m od Syd ned m od G rønd a lsaaen ; Om- ra a d e ts hø jeste Punk t, »Skjulhøj«, lige ved N o rdg ræ n sen m od H usum , h æ v e r sig 26 m. ov e r H av e t, og selv de lav e ­ ste Egne ved G rønd a lsaaen og D am hu ssø en ligger 9-12 m. ov e r dagligt V ande. I Ø st lukkes Syn sk red sen a f Brønshøj Bakke (ca. 30 m.), i Vest og Syd øjnes ude bag K ildeaaen et typ isk ø stsjæ lland sk L and sk ab . Navnlig fø r Bebyggelsen begynd te a t tage F a rt, h av d e m an fra H ø jd e rn e i No rd et tilta lend e Udsyn ov e r H ov ed s tad en s T inde r og Tage i det fjerne og ov e r S ønd e rm a rk en s kom p ak te Masse a f løvrige T ræ k ro n e r. Nu e r denne Udsigt lukke t, m en til Gengæ ld

b red e r d e r sig et sjæ lden t s to rla d en t P an o ram a i m o d sa t Retning, ad G ladsakse og M ørkhøj til; m an se r h e r m ile­ v id t ud ov e r e t L and sk ab a f frodige M arker, isp ræ ng t H un ­ d re d e r a f rød tag ed e Sm aahu se . Idy llen g ro r endnu frod ig t ved Sydv estg ræ n sen ; ved de s ivk ran sed e B redde r a f Kilde- a a e n e r d e r p a a v a rm e stille S omm e re fte rm idd ag e en land-

lig fred fy ld t Ro, d e r b rin ­ ger den næ re H ov ed stad s la rm en d e og jag end e Liv he lt i Glemsel, og en Tur langs S tien ved sønd re D am hu ssø en tidlig For- a a rsm o rg e n , endnu fø r­ end Cyk listernes brogede S k a re h a r tag e t den i Be­ siddelse, eller ogsaa en m a a n e k la r V in te ra ften , k an væ re en stem n ings­ rig Oplevelse. Det oprindelige V an ­ løse e r en æ ldgamm e l Boplads, en a f de æ ld ste i K øb enh avn s Om egn , lang t æ ld re end Byerne m od N o rd og selve Ab­ sa lons S tad , h v o r a f den nu udgø r en ringe Del. S tednavne fo rskn ingen e r n a a e t til en beg rund e t

Vanløse By før Udskiftningen. (U dsnit af K ort i M atrikulsarkivet, opm aalt 1779).

Fo rm odn ing om , a t L an d sb y e rn e m ed Endelsen -løse h ø r e r til de tidligste Bostede r; de findes kun p a a Ø erne og i Skaane, og ligger a ltid p a a S teder, h v o r d e r e r v a n d r ig e ,‘frug t­ b a re Enge, u n d e r N a tu rfo rh o ld , d e r sæ rlig egner sig fo r Kvægavl. Alt ty d e r p a a , a t d e res O prindelse k n y tte r sig til e t a f de fø rste S tad ie r i L and e ts Bebyggelse i en fje rn Oldtid. O rde t »løs« e lle r »løse« e r saa gamm elt, a t de t end ikke findes som selvstænd ig t O rd i de t fæ llesno rd iske Sprog,

det m a a i en tidlig Periode væ re g aae t a f Brug og e r kun b levet tilbage i de faste ov e rlev e red e S tednavne. Betyd ­ ningen e r d e rfo r om tv istet, m en Sandsyn ligheden ta le r for, a t O rde t b e tegne r Engdrag eller G ræsgang. Det fø rste Led i V an løse e r rimeligvis »Hvan«, det no rd isk e N avn fo r Læge- og K økkenp lan ten angelica, d e r v a r m eget y n d e t i O ldtiden. I de æ ld ste O psk rifter, hvo ri N avne t fo rekomm e r, h a r

Dæmningen mellem Damhusso og Kildeaa.

det netop F o rm en H van løse. Det findes i en Række la tin ­ ske A k tstykke r, om h and lend e Borgen H avn , som Absalon h avd e fa a e t til Skænk og Gave a f Kong V a ld em a r den S tore og som h an siden m ed a lt det Gods, h an h avd e s am ­ let og u n d e rlag t d en , tilsik rede Roskilde Bispestol. En s a a s to r Gave a f Jo rdegod s m a a tte s tad fæ s te s a f Paven fo r at o p n a a s ikk e r Borgen for, a t den rettelig kom i Bispestolens Eje e fte r A rv e lad e ren s Død, og Absalon udv irk ed e flere saad an n e S tad fæ ste lsesb reve . I de t æ ld s te a f disse, ud s ted t a f Pave U rb an III 1186, næ vnes m ellem Borgens Gods

bl. a.: O te rsle f cum om n ibus pe rtinen tiis suis, scilicet Sers- lef, Solbiergh, H u a n lo sæ , W igislef, W a lb u — o: U tte rslev m ed alle dens Tilliggender, nem lig Sæ rslev , Solbjerg, V an ­ løse, V igerslev, Valby. F ra 1193 og 98 findes to an d re P ave ­ b reve, hvo ri de t s amm e Gods o p reg n e s ; i d e t fø rste e r N avne t ved en M isfo rstaaelse i det pavelige Kancelli b levet til Uia- lesae*), i det sidste findes de t a tte r sk rev e t H u an lo sæ . Læn-

Kildeaaen. ger ned i M iddelalderen e r det s tumm e Begyndelsesbogstav bo rtfa ld e t, m en Sk riv em aad en e r nu hypp ig t V and løse (med d), en Fo rm , d e r i det sek stende og sy tten d e A a rh u n d red e b liv e r m e re ko n s tan t fo r endelig i de t a tten d e og n ittend e a t blive en e ra ad en d e . Fø rst e fte r a t Byen v a r ind lemm e t i H o ­ v ed staden , blev Fo rm en V an løse (uden d) gen ind fø rt p aa Fo ran ledn ing a f Mænd fra Egnen og e r nu den officielle. Om V an løse i M iddelalderen e r iøvrig t kun lidet bekend t. Er Byen e fte r Absalons Død tilfalden Roskilde Bispestol — hv ad m a n m a a an tag e — s a a h ø rte den i h v e rt Fald ca. 1370 *) Oluf Nielsen læser urigtigt Malefae (Kjbhvns Dipi. 1,3); i en anden Opskrift af Brevet fra 1198 findes den forvanskede Form: Huanlolde.

ikke m e re til Bispegodset. D e rim od v a r d e r endnu e fte r Re­ fo rm a tio n en b land t Roskilde D om k irkes Kann ikegods et »Vanløse Præbende« , d. v. s. en F unda tion a f Bøndergods, hvis Y delser tilfald t den K ann ik , d e r v a r In d eh av e r a f Præ- bendet. Et P ræ b end es Gods kunde fo ran d re s ved Mageskif­ te r, og dets Navn — hv is de t v a r et S tedn avn — angav i Reg­ len kun, a t det oprindelig v a r stiftet a f v edkomm end e Bys Bøndergods. Ved K ap itlet i K øb enh avn , d e r v a r stiftet a f Roskildebispen og n æ r fo rbund e t m ed D om kap itle t i den gam le S tiftsstad , v a r ogsaa et V an løse P ræ bende , og til dette hø rte ved A a r 1436 fire Bønder i Vanløse, en i Ø lsted og en i V ridsløse; dets In d eh av e r v a r en adelig Gejstlig ved N avn Claus W amm eh ag en . V an løse v a r a f de s to re L an d sb y e r (den regnedes sen e re til 111 Tdr. H a rtk o rn ) og kunde afgive rigeligt Gods til to P ræ b en d e r — hvis de d a h a r ek siste re t sam tid ig . D e r haves nem lig ingen sen e re E fte rre tn inge r om V an løse P ræ b end e ved F rue K irke i K øbenh avn , m edens V an løse P ræ b end e i Roskilde om ta les he lt ned i de t sy ttend e A a rhund red e . Efter R efo rm a tionen fik Kongens S e k re tæ re r det i Forlening, fø rst H en rik Ho lck , sen e re Antonius B ryske (fra 1538), d e r som Ikke-Gejstlige lod K irketjenesten ud fø re a f V ik a re r og selv kun o p p eb a r A fg ifte rne ; til Gengæ ld sku lde de ho ld e P ræ b end e ts »Tjenere« (o : Bønder) vel ved Lov og de m a a tte ikke forhugge Skovene til Upligt — h v o r a f dog ikke k an slu ttes, a t d e r p a a h in Tid laa s tø rre Skove til Van løse, det e r b lo t en s ta a en d e V ending i slige Fo rlen ingsb reve. F re ­ de rik den Anden tilm agesk iftede sig iøv rig t flere G aa rd e og G adehuse i V an løse fo r and e t Gods, d e r til Gengæ ld lagdes ind u n d e r P ræ b end e t, s a a a t dets Tilkny tn ing til L and sby en ved K øbenh avn til sidst ikke bestod i an d e t end Navnet. Som o ftest e r d e t vanskelig t Led fo r Led a t følge L an d s ­ b y e rs og B ønd e rg aa rd es T ilhø rsfo rho ld op gennem Tiden; F o rm u e rn e v a r b aand lag t i Jo rd egod s og idelig v a r Bønder- g aa rd e n e G enstand fo r M agesk ifter m e llem K ronen og Ade­ len e lle r m e llem Adelen indby rdes. Om V an løse ved vi, a t F rede rik den Anden i 1579 gav Erik V esteni til Søbyg aa rd tre a f Byens G aa rd e i Mageskifte fo r Gods i Jy lland , og en

a n d e n , m e re dunkel E fterretn ing g a a r ud p a a , a t Kongen 1574 bo rtfo rlen ed e »den Ho lm , som ligger ved Vanløse« til P ræ s te rn e ved de tre d avæ ren d e S og n ek irk e ri K øbenhavn . Vist e r de t im id le rtid , a t seks a f G aa rd en e i L and sby en a lle ­ red e 1581 tilhø rte Helliggejsthus H osp ital, det sen e re V a rtov , og a t Kongen ved M idten a f de t følgende A a rh u n d red e ejede Byens m ind re Halvdel, V a rtov den s tø rre . Kongen m a a tte

Den sidste Gaard fra Fællesskabets Tid i Vanløse By (nu ombygget; efter en Akvarel).

u n d e r Svenskek rigen p an tsæ tte sin Andel til Dr. Jø rg en Fui- rensEnke(1660), m en fikG odset ind løst 1662 og bo rtm ag esk if­ ted e de t to A a r e fte r til G en e ra lad ju tan t K risto ffer H age­ do rn til Arv og Eje. I den næ s te Snes A a r sk iftede Byen a tte r H e rsk ab et P a r Gange. S ta th o ld e r K risto ffe r Gabel e rh v e r ­ vede alle G aa rd en e og e fte r h an s Død 1673 overg ik de til Sønnen V a ld em a r Gabel, d e r a tte r 1675 a fhæ n d e d e dem til Kongens Jæ g e rm e s te r V incens H ahn , som ved M atriku le- ringen i 1680erne stod som Besidder a f hele Van løse By. Indtil ned m od S lutningen a f det a tten d e A a rh u n d red e la a

V an løse hen som den h avd e ligget f ra Arilds Tid. D er v a r op rindelig elleve G aa rde , h v o ra f de ni ved den a lm in ­ delige Optæ lling 1657 regnedes fo r H a lv g a a rd e , de to fo r F je rd ingsgaa rde ; a f H e lg aa rd e v a r d e r ingen. Ved den ny M a triku lering i K ristian den F em tes Tid æ nd red e s den æ ld re Sky ldsæ tn ing — F lalvgaarde b e trag ted e s som hele, F jer­ d ingsgaarde som h a l v e ; Bymændenes Antal v a r nu ti, h v o r ­ a f de ni h avd e h v e r en hel G aa rd og den tiende to halve. Af

Gammelt Hus ved Vanløse Gadevej. jo rd lø se Fluse v a r d e r to. Enkelte a f G aa rd en e m a a væ re delt i det a ttend e A a rhund red e , d a B ymæ ndenes Tal i 1780 v a r steget til fjorten . J o rd en blev h e r som alle an d re S tede r d y rk e t i Fæ llesskab , alle G aa rd e og H use la a sam le t i L a n d s ­ byen ved D am hu ssø en s ø s tre Bred — p a a den æ ldgam le Bo­ plads, d e r i vo re Dage b æ re r Navn a f »Gammel V an løse By«. Egnen v a r vand rig —d e r laa Væde ov e r alle Enge, s a a a t det 1664 blev nødvend ig t a t lade Bønderne i hele K øbenhavn s Len g rav e en V andg rø ft fra H a r re s tru p gennem Is lem a rk ned til Van løse, fo r a t V ande t kunde rinde i Søen uden a t skade Høsten. Det e r den n u væ ren d e H a r re s tru p Aa.

Paa S jæ lland v a r som b ek end t T revang ssk ifte t den m e st u d b re d te D y rkn ing sm aad e . Ogsaa V an løse B ym a rk v a r ind ­ delt i tre Vange, h v o r a f den sydligste, »Lille Vang«, i Syd og Ø st s tra k te sig m e llem V igerslev og den ny e H o llæ n d e r­ by (det sen e re F rede riksbe rg ) og N o rd p a a r a k te til V an løse By; »Mellem Vang« dann ed e de t m id te rs te Bæ lte i B ym a r­ ken og »Nørre Vang« om fa tted e den no rd lige Del m e llem Rødovre, H u sum og B rønshø j; de to fø rs tnæ vn te M ark-

Gammelt Hus ved Vanløse Gadevej. vange la a sidt, den sidste v a r hø jtliggende og tø r. Vangene v a r a tte r delt i Aase eller Agre; Lille Vang h av d e tre tte n Aase, Mellem Vang tred iv e og N ø rre Vang fjo rten . Enkelte a f A asene, navnlig de h ist og h e r liggende side H o lm e , til­ h ø rte he lt og udelt en enke lt a f B ymændene, m en lang t de fleste v a r a tte r o p sk a a re t i S trim le r, d e r sv a re d e til Bymæn- denes An tal; h v e r Bonde h av d e a lts a a m e re end fy rre ty v e s a a d an n e Jo rd s trim le r, d e r la a sp red t ov e r hele B ym a rk en — en Ordning, d e r v a r b eg runde t i H en syn e t til en ligelig Fordeling b a ad e a f den gode og den daa rlige Jo rd . I V an ­ gene dy rk ed e s vekselv is Rug og Byg, m eden s den tred je la a

som Fæ lled, saa led es a t h v e r Vang fik et H v ile a a r m ed to A ars M ellem rum . O red rev , d. v. s. u reb ed e U dm a rk e r, d e r ald rig opdy rk ed es, m en ud e lukkende b rug tes til G ræ sgang fo r K væ ge t, h avd e Byen ikke — dertil v a r Jo rd b u n d en fo r frug tb a r. Mølle v a r d e r h e lle r ikke i Fæ llesskabe ts Tid; de Van løse Bymænd lod som Regel m a le deres Ko rn p a a Fole­ vad ved Lyngby , und e rtid en p a a H jo rtesp ring eller Frede-

Søgaarden (Mtr. Nr. l). rik sd a l. Egentlig Skov h ø rte d e r ikke til Byen, m en h ist og h e r i B ym a rk en stod d e r Sm a a k ra t, og i Mellem Vang h avd e B ymæ ndene en s tø rre T ø rvem o se til fæ lles Opskæ ring . Som d e t v a r Skik o v e ra lt h avd e h v e r Aas sit sæ regne N avn — en stedlig N avn esk a t, som i vo re Dage e r g aae t a f M inde og ligger u hæ v e t, og som beklageligvis ikke e r tag e t i Brug ved Navng ivn ingen a f de m ange i den sidste Snes A a r an lag te Veje og Alleer. Man h a r tvæ rtim o d e r s ta t­ te t lidt æ ld re V ejnavne m ed an d re a f en »finere« K lang — saa led es e r »Skrædervejen« i n y e re Tid om døb t til Klingsey- v e j ; V illaejere m ed Agtelse fo r sig selv kunde virkelig ikke

h av e d e re s Huse liggende ved en p lebejisk S k ræ d e rv e j. H e l­ digvis e r de gam le M a rkn avn e ikke m ind re dagligdags og ligetil, m en de k linger ikke s a a g re lt i Nu tidens Ø ren , fo rd i m an i m ange Tilfæ lde ikke m e re fo r s ta a r d e res oprindelige Betydning. Nogle a f dem e r ganske v ist a f s a a s to r A lm inde­ lighed, a t de genfindes i m ange an d re gam le L an d sb y e r, bl. a. S ten sag re , O rm eag re , K rog ag re , m en lang t de fleste

Københavns Kommunes Gaard (Mtr. Nr. 3). k a r a k te r is e r e r netop de landskabe lige Fo rho ld og e r le tte a t sted fæ ste , n a a r m a n e r kend t p a a Egnen. B akken , d e r ligger um id d e lb a rt ved D am hu ssø en s ø s tre Ende — h v o r nu Rosenalle e r an lag t — h ed fo rd um »Aabjer- get« (i P a ren te s m a a b em æ rk es, a t Bjerg i d e t æ ld re Sprog b e ty d e r Bakke, jv fr. Jeppe p a a Bjerget); no rd lige re la a bSyv- stens Aas«, »Sellespil-Agrene« og nogle M osed rag : »Lang­ kæ r« , »Smaakæ r« og »Espekær«, alle V est fo r nuvæ ren d e Aalekistevej, det sidste re t ud fo r K lingseyvej. Læ ng e re ov e r m od Byen i N æ rh ed en a f »Huggestangen« (v istnok ogsaa et Kær) la a »Toftøjerne«, »H aneb reds Agre« og »Bæksiderne«.

Stedet, h v o r nu K irken h a r sin Plads, h ed i gamm el Tid »'i ey- e rs[Tø jrs?]K lappen« . Ved B ym a rken s N o rdvestg ræ n se , bag n u væ ren d e V an løsehø j-G aard , laa »Krogebjerg« og »Sand­ bjerg« (G rusgraven), ved N o rd end en a f Aalek istevej »Skjul­ h ø j«— et a f de faa gam le Navne, som i h v e rt Fald æ ld re Vanløse-Beboere h a r Rede p aa , m en ald rig h a r g jo rt Brug

Gaarden Mtr. Nr. 4 (efter Ejeren kaldet »Fossgaarden«). af; de t stateligste Hus, d e r ligger h e ropp e p a a L and sk ab e ts hø jeste Punk t, h ed d e r — natu rligv is — Villa P rospect. Fo r Resten e r N avne t Skjulhøj v istnok en F o rvan skn ing ; S tede t synes oprindelig a t h av e h ed d e t »Skovlhøj«, m en den nu ­ væ ren d e Fo rm h a r m e re end et A a rh u n d red e s Hæ vd . L æ n ­ gere m od N o rdø st la a »Kirkebjerget« (h v o ra f K irk eg aa rd h a r Navn), im ellem n u væ ren d e G od thaab sve j og Rosen­ lunds Alle »Hønerøglen« (Røgle ell. Røgel b e ty d e r en Hob) og m e llem Rosenlunds og N ø rre Alle »Bullinger-Agre«. Paa det sen e re K a trin ed a ls G rund la a tæ t ved G od thaab sve j »Tav­ let«, e t firk an te t Jo rd s ty k k e , rim eligvis et k ra tb e v o k se t Kæ r,

og n æ r de rv ed »Kilholm«. Endelig b eh e rsk ed e s hele B ym a r­ kens sydøstlige Del a f »Hyltebjerget«, et la n g s tra k t B akke­ d rag , d e r b a ad e ses og navnlig m æ rk e s, n a a r m a n fra Bog­ h o ld e rb ro e n k ø re r op ad Je rn b an e a lle ; en V inding h avd e d e t v æ r e t, om denne H o v ed fæ rd se lsa a re i S tede t fo r sit fan ta s ifo rlad te Navn, d e r k an p aav ise s i h v e r eneste d an sk

Gaarden Mtr. Nr. 5 (»Jochumsens Gaard«). S tationsby , h av d e tag e t K end ingsnavn e fte r H y lteb je rge t. Byens N abo , den s to re og sm ukke D am hu ssø , g ive r nu som fo rh en L an d sk ab e t Kolorit. Søen, hvis A real regnes til 131 Tdr. L an d (ca. 72 H ek ta re r), h ø r e r egentlig til H v idov re Sogn, m en h a r ved sin Beliggenhed altid væ re t næ rm e s t k n y tte t til V an lø se , og skøn t B ymæ ndene aldrig vides a t h av e h a ft Ret til Søen, h a r den stedse b id rage t til a t d rage Byen ud a f dens U b em æ rk e th ed . D am hu ssø en e r e t re t n y t N avn og fo r Resten tillige et b agvend t Navn , Søen h ed ­ d e r i V irkeligheden L a n g v a d d am D a den gam le Kongevej m ellem K øbenh avn og Roskilde, d e r oprindelig gik ov e r 2

Solbjerg, V alby og H v idov re, ca. 1621 v a r b leven om lag t og fra V alby p a a en høj Dæmn ing fø rt langs Søens sønd re Bred, lod Kongen an sæ tte en O p syn sm and for a t ho lde Øje m ed V e jpo rten — th i Kongevejene v a r i æ ld re Tid lukk e t fo r Bønderkø rsel; h an s Bolig k a ld tes oprindelig L an g v a d d am s ­ h u s , sene re b lo t D am h u se t, d e r fa ld t m e re m u n d re t; e fte r

Stuehuset til Katrinedal.

a t Kongevejen v a r om lag t i 1760erne, blev d e r in d re tte t Kro og S tede t fik en ikke ringe Betydning. Paa den M aade fik Søen sit nye Navn, ved et Slags sprogligt K redsløb. L an g v ad d am v a r i g amm e l Tid et Regale — kun Kongen h av d e Ret til a t lade fiske og skæ re Rør i den. I 1561 b o rt­ m agesk iftede F red e rik den Anden denne Ret til de h ø jlæ rde , d. v. s. P ro fesso re rn e ved K øbenhavn s U n iv e rsite t, d e r fik Søen som »et frit Enemæ rke« ; m en d e res Ret gik i G lemm e og fo rho ld tes d em , saa a t F red e rik den T red je 1651 a tte r m a a tte s tad fæ s te den. A llerede den Gang v a r L an g v ad d am

et vigtigt Led i H ov ed stad en s V and fo rsyn ing . Den h a r sit Tilløb fra de højtliggende Egne ved Islehus og H a rre s tru p og e r d yb e s t ved sin sydlige Ende, m edens den nord lige lang­ s tra k te Del a f Søen — og v istnok ogsaa en s tø r re P a rt a f den sønd re — i æ ld re Tid løb helt tø r om S omm e ren og gav ud ­ m æ rk e t Høslet. Mod Syd h a r Søen Afløb til Køge Bugt, m od Øst s ta a r den i Fo rb indelse m ed Søerne i K ø b e n h a v n ; D æm ­ ningen, som K ristian den F jerde an lagde langs Søens sydlige

Damhussoen paa Kristian den Femtes Tid. (Tegning i N ationalm useet).

Bred, bev irkede, a t V and e t s temm ed es op og fik k ra ftige re Løb gennem G rønd a lsaaen ind m od K øbenhavn , og for a t re- gu le reV and stand en og give en jæ vn e reT ilfø rse l til H ov ed s ta ­ den, anb rag te s S lu sevæ rke r, dels ved de t sydlige Afløb u n d e r Dæm n ingen (»Kongens Sluse«), dels ved U d løbet i G rønd a ls ­ a aen (»Vanløse Sluse«). Men disse S luser v a r B ymæ ndene en To rn i Øjet, og fo r a t Søen kunde løbe tø r, ødelagde de dem , n a a r de kunde komm e afsted d e rm e d , navn lig K on­ gens Sluse, h v o rfra V ande t gik lige i S trand en . Jævn lig ud ­ sted tes d e r strenge Fo rbud m od a t rø re ved dem , m en det frug tede kun lidet, og til sidst m a a tte d e r an sæ tte s en Sluse­ vag t ved V an løse Sluse, m edens Kongens Sluse ind re tted e s 2 *

som et fast o pm u re t O verfald , d e r ikke v a r let a t b ryd e ned. I 1656 h av d e de t væ re t p a a Tale a t op fø re et V agthus, i 1681 blev d e r i h v e rt Fald g jo rt A lvor a f det. »Eftersom de t høj Magt paaligger«, s ta a r d e r i en O rd re fra K ristian den Fem te til S tiftam tm and en , »atVanløse Sluse frem fo r alle and re Pum- pevands-S luser m ed sæ r V a re tæ g t b liver forset, p a a det den endog d e rved fo r adskillige In so len tie r [Voldshandlinger],

Vanløse Sluse. som ellers d e rp a a letteligen m a a tte forøves, desbed re kunde b ev a re s , d a e rag te Vi fo rnøden , a t dertil en a a rv a a g en og tjenlig Person v o rd e r bestilt, hv ilken Du h a v e r a t an tage, og, p a a de t h an d e r ved Slusen ideligen kunde bo og god Opsigt d e rm e d have , h ann em med nogle faa Fag Hus s am t et lidet S tykke K aal-Jo rd og en vis aarlig Løn p a a P a rtic ip an te rn e s Bekostning a t forsyne«. Det e r det sene re »Aalekistehus«, h e r e r Tale om , fo rm en tlig det samm e , d e r i M atrik len a f 1688 ka ldes »Rødehus«. Det gængse Navn m a a væ re op staae t ved, a t d e r i Fo rb indelse m ed Slusen ho ld tes A alek ister. Ned gennem A a rh u n d red e rn e ved ligeho ld tes Dæm n inge r

og S luser, a f og til ivæ rk sa tte s vidtløftige Oprensn inger. Kø­ b en h avn s K omm une , de r nu e je r Søen, foretog i A arene e fte r 1855 en om fa ttend e Nyregu lering . Dæm n inge rne om den sønd re Sø udv idedes, og a f den n o rd re A rm , den saa- k a ld te Bagsø, indd igedes en b red K anal langs V an løse By (den n u væ ren d e K ildeaa) — hv o rv ed tillige en sm a l S trim ­ mel a f Byens gam le G rund gik ta b t —m eden s Bagsøens stør-

Aalekistehuset (det ældre Hus ses tilvenstre). ste P a rt (langs Rødovre By) endnu ligger h en som i g amm e l Tid, om V in te ren ov e rsvømm e t, i S omm e rtid en som en sid Eng. H a r re s tru p Aa, d e r ved »Snydebro« løb e r ind i Bagsø­ ens n o rd re Ende, følger nu K ildeaaen , h v o rm e d den e r s a t i Fo rb indelse , og r in d e r i en s to r Bue V est om sønd re D am ­ hussø ud i K a lv ebod s trand . Ved Udsk iftn ingen fo rand red e s d e t gam le V an løse to ta lt og G rund lin je rne d roges i de t nu væ ren d e s Fysiognom i. De s to re L a n d b o re fo rm e r i de t a tten d e A a rh u n d red e s sidste H alvdel betød ikke b lo t en Om væ ltn ing i B ondestanden s sociale Stilling, de æ n d red e s a a a t sige D anm a rk s la n d sk a

belige K a rak te r. K ra t og Skovho lm e , d e r i Fæ llesskabe ts Tid h av d e fa a e t Lov til a t s ta a ude p a a B ym a rk e rn e , ry d d e ­ des a f Vejen , K æ r og Moser opd y rk ed e s , h v o r de t kunde lade sig gøre, Veje m a a tte anlægges fo r a t h v e r M and kunde h av e fri og u h in d re t Adgang til sin Jo rd . B ym anden blev H e rre p a a egen Lod og h avd e In te re sse i a t faa sin M ark u n d e r s a a god K u ltu r som F o rho ldene tillod det. I E fte ra a re t 1780 v a r de fjo rten B ymæ nd i V an løse bleven enige om Jo rd en s Udskiftning. Man h avd e s a t T ak st p aa den og delt den op i S tykk e r a f lige H a rtk o rn , ca. 8 Tdr. h v e r; Lodd e rn e , d e r i L an d sb y e r m ed J o rd e r a f m e re ulige- a r te t Bonitet kund e væ re s a a re forskellige i Areal, v a r h e r s a a nogen lunde ens, om k ring 40 Tdr. L and . Udsk iftn ings­ p lanen gik i H ov ed træ k k en e ud p a a a t dele den hele By­ m a rk i to s to re H alvdele ved en Vej, d e r snorlige sku lde løbe fra A a lek istehuse t til Byens N o rdg ræ n se ved Skjulhøj; de syv fø rs te L o d d e r a fsa tte s Vest fo r denne V e j, de syv an d re Ø st fo r den. S andb je rge t (ell. Sandhø j) i N ø rre Vang, om tren t en Td. L and , sku lde stad ig forb live i Fæ lleseje, og h v e r B ym and sku lde h av e Ret til a t hen te Sand og G rus i Bakken, m en kun til eget Brug; den, hv em L odden tilfaldt, sku lde h av e F rihed til a t b eny tte Bakkens S ider til G ræ sn ing m od a t de an d re fik Vej op til den (Vejen e r p a a M atrikuls- k o r te t a f 1813 vist langs Skelgrøften m e llem M tr. Nr. 6 og 7). D enne Ret b e s ta a r endnu , m en e r kun lidet væ rd som F o r­ ho ldene h a r udv ik let sig; im id le rtid m a a A reale t an tages a t tilhø re sam tlige G runde je re , og bø r p a a en eller and en M aade b ev a re s som offentlig Plads (f. Eks. som S po rtsp lad s fo r Ungdommen). D et sp ringende Punk t i hele U dsk iftn ingsfo re tagende t v a r L od træ kn ing en , som fan d t S ted den 3. N ovbr. 1780. Den blinde F o rtu n a sku lde anv ise h v e r Fam ilie sin Boplads for lange Tider. O veralt, h v o r d e r udsk iftedes, v a r d e r Rift om To fte jo rde rne , de næ rm e s t L and sby en liggende M a rke r, som i Tidens Løb v a r bed re gødet end de fje rn e re og i det givne Ø jeblik i bed re Ku ltur. Endv idere v a r d e r den Fordel ved a t faa Lod i To ftejo rden , a t G aa rd en e ikke behøv ed e at

ud fly ttes. Alle udsk iftende B ymænds lønlige Ønske v a r a t blive To ftejo rdseje r, skøn t de t ofte v iste sig, a t U dm a rk e rn e , d e r v a r d y rk e t m ind re in tensiv t, gav s tø r re U dby tte i det lange Løb . De V an løse Bymænd v a r alle enige om L o d træ k ­ ning — p a a to næ r. Den ene fa ld t til Føje, da de t endelig blev A lvor, m en den and en ho ld t S tand . H an h avd e sin G aa rd ved den ene Ende a f den gam le By og v ilde ab so lu t h av e To ftejo rd — h an vilde hav e ud lag t Jo rd fo rlods. Deri vilde de a n d re na tu rligv is ikke føje h am , h a n fjernede sig fo r­ næ rm e t fra de t højtidelige L od træ kn ing sm ød e og lod sin Kone m eddele, d a m a n send te Bud e fte r h am , a t de and re kunde gø re som de vilde. S aa tr a k m a n Lod og G runden , d e r blev tilovers, tilfa ld t Bendt F rand sen , som den s trid b a re Bonde hed . »Uagtet h an s Egensindighed«, s ta a r d e r i den gam le U dsk iftn ingsfo rretn ing , fik h a n en Lod »af s a a god Beskaffenhed, a t hv em a f de and re , den v a r tilfalden , h avd e væ re t d e rm ed fornøjet«. Det e r tro lig t nok, th i L odd en h an fik, v a r den hø jtliggende K irkegaa rd . Nogle A a r e fte r k lagede Bendt F ran d sen alligevel til R en tek amm e re t ov e r a t h av e fa a e t fo r lid t Jo rd , m en ud en a t d e r toges H en syn til han s K æ rem aa l. D e rp a a begynd te Anlæget a f de nye Veje og G aa rd en e fly ttedes ud. Fø r Udsk iftn ingen m a a V ejfo rho ldene h av e væ re t s a a re p rim itive. Over B ym a rk en fø rte kun d aa rlige M arkveje og Stier, og Adgangsvejene til Byen u d e fra h a r næ pp e væ re t s to r t bed re . Rimeligvis h a r B ymændene i den æ ld ste Tid h a ft Fo rb indelse m ed H ov ed s tad en langs Søen, th i a llerede 1580 om ta les en Vej m e llem Solbjerg (en Del a f d e t sene re F rede riksbe rg ) og L angv add am , d e r im id le rtid p a a dette T idspunk t v a r i en m eget slet T ilstand , m ed dyb e H u lle r pg Py tte r. En S trid m e llem Vagten i V e s te rpo rt og Bonden Jens Pou lsen fra Van løse, d e r end te m ed, a t Bonden blev d ræ b t (1592), synes ogsaa a t vise, a t de V an løse B ymæ nd kom til K øb enh avn o v e r Solbjerg og ikke ov e r de res K irkeby B røns­ høj. Til K irkebyen m a a tte de im id le rtid , og fo rm oden tlig h a r den sene re K irkesti før Udsk iftn ingen væ re t offentlig Sogne

vej; æ ldg amm e l e r den i h v e rt Fald og d e r synes ikke a t h av e v æ r e t anden Fo rb indelse m ed K irken, hvo rtil Bymæn- dene dog m a a h av e h a ft Kørevej til Brug ved Ligbegængel- s e r og Bryllup. E fter de ny e Vejes Anlæg op re tho ld te s den som Gangsti, og da en G aa rd e je r i Brønshøj i 1787 fo rsøg te p a a a t spæ rre den, blev de t fo rbud t. I gamm el Tid løb K irke­ stien ov e r Brønshøj B ym a rk , sk ra an en d e i sydvestlig Ret­ ning ned ov e r K irkeb jerget, siden følgende et ganske sm a lt

Aalekistevej. Engdrag, d e r fo rdum løb tv e rs ov e r N ø rre Vang indtil L an d s ­ byen . Ind til fo r en Snes A a r siden h av d e Stien endnu den gam le Retning, m en e r siden gen tagne Gange om lag t. D er synes ogsaa p a a Fæ llesskabe ts Tid a t h av e væ re t en Vej til Islem a rk . Den nuvæ ren d e Fo rb indelse m ed Brønshøj, Stikvejen, d e r ved D yb end a l d re je r a f fra G od thaab sve jen , e r fø rs t an lag t e fte r Udskiftningen. Det s amm e e r T ilfæ ldet m ed God t­ h aab sv e jen selv, d e r fra F red e rik sb e rg By i en sk a rp V inkel ov e r Brønshøj Bakke fø rte s ud til Aalekistevej en ; den fik N avn e fte r G aa rd en »Godthaab«, d e r e r beliggende om tren t

ved dens Udgangspunk t. A alek istevejen e r som a lle rede a n ­ ty d e t he lle r ikke æ ld re — den e r an lag t um id d e lb a rt e fte r 1780; dens snorlige Retning e r iøv rig t et ubed rage lig t Tegn p a a , a t den s tam m e r fra Tiden e fte r Fæ llesskabe ts Ophø r, thi fø r U dsk iftn ingen fulgte Vejene a ltid D iger og Hegn, u nd e rtid en i de sæ re s te Bugter og K rum n inger. Begge de to Veje ud lagdes oprindelig i 12 Alens Bredde. F ra Aale­ kistevejen , d e r blev Byens egentlige H ovedvej, fø rtes »By-

Godthaabsvej. vejen« ned m od den gam le L and sby , som e fte r U dsk iftn in ­ gen vel ikke fik den samm e Betydning som fo rh en , m en end ­ nu lang t ned i T iden ta lte adskillige G aa rd e og H u se ; d e r m a a tte a lts a a sø rges fo r Tilgangsvej. Sam tid ig an lagdes (1782) langs den gam le By en o tte Alen b red Vej til Brug .for Byens tilb ag evæ rend e Beboere. P aa denne M aade fik alle syv L o d d e r Vest fo r Aalekiste- vej s am t L and sb y en s Beboere Adgang til offentlig Vej. Fire a f de syv an d re L o d d e r la a um id d e lb a rt Øst fo r Aalekiste- vej, to m ed Skelgrøft m od G o d th a ab sv e j; kun til L odden p a a H y lteb je rge t m a a tte d e r skaffes sæ rlig Adgang. Det

skete ved An læget a f en Vej, d e r fra Aalekistevej gik langs Skellet m e llem to a f L odd e rn e (nuvæ rende Klingseyvej) og d re jede b r a t a f m od Syd ned m od G rønd a lsaaen (nuvæ ­ ren d e Je rnbanea lle ). Udflytningen begynd te a llerede 1782 og inden 1813 v a r elleve a f de fjo rten G aa rd e lag t ud p a a de nye L odd e r; kun

Hovedbygningen paa Vanløsehoj. de tr e Bønder, d e r ved L od træ kn ing en h avd e fa a e t Tofte­ jo rd , blev boende i den gam le B y ; til Lodden , d e r siden m a ­ triku le red e s u n d e r Nr. 3, b lev lagt den sydligste G a a rd i Byen, til M atr. Nr. 4 og 5 de to tæ t ved h in and en liggende G aa rd e ved Byens Nordende*). Ogsaa disse tre ud fly ttedes inden 1855, fø rst G aa rd en Nr. 3 (fra 1907 tilhø rend e K øben ­ h avn s Kommune), senest de to no rd lige e fte r en B rand ved A a rh u n d red e ts M idte; den ene a f dem tilhø rte indtil fo r faa A a r siden Fam ilien Jo chum sen , i hvis Besiddelse den h avd e *) Paa det ældste Kort (se Byplanen Side 7) er de to Gaarde vist sammenbyggede, paa Matrikulskortet 1813 er der en smal Passage mellem dem.

væ re t om tre n t et A a rh u n d red e (fra 1823), m en nogen d i­ rek te E fte rkomm e r a f de udsk iftende B ymæ nd e r sa a v id t vides ikke m e re k n y tte t til Egnen. F ra Fæ llesskabe ts Tid s ta a r endnu Rester a f Byens sydligste G aa rd , d e r ved Ud-

Opkorslen til Vanlosehoj.

fly tn ingen ca. 1839 blev fra sk ilt og m a trik u le re t som Ejen­ dom ss ted (Mtr. Nr. 3 b , fra 1879 tilhø rend e fo rhv . Bo rger­ re p ræ s e n ta n t Niels R. Møller, seB illedetS ide 11), ogS tu ehu se t a f en and en (se Billedet Side 13). No rd ligst i den gam le By la a i de t n ittende A a rh u n d red e »Dansebakken«, sen e re k a l

de t »K affeskænkerhuset« , e t Slags p rim itiv t F o rly ste lse s­ sted , h v o r a f de sidste Spo r nu e r fo rsvundne. En Del a f de ny ud fly tted e G aa rd e fik e fte rh a a n d en faste Navne. Den sydvestlige ka ld tes »Søgaarden« (Mtr. Nr. 1), de tre no rd ligste henho ldsv is »Vanløsehøj« (Mtr. N r .7), »Rosen­ lund« (Mtr. Nr. 8) og »K irkegaard« (Mtr. Nr. 9), m edens de tre , hvis A rea le r indtog de t østlige M id te rp a rti a f den gam le Bym a rk , hed »Bygaarden« (Mtr. Nr. 10), »Katrinedal« (Mtr. Nr. 11) og »Hyltegaard« (Mtr. Nr. 12). B ygaa rdens sydlige Nabo (Mtr. Nr. 13) kom i Fo lkem unde til a t h edde »Skræder- gaarden« e fte r E jeren S k ræ d e rm e s te r J. J. Stoffel. Enkelte a f G aa rd en e fik tidlig E jere uden fo r Bonde­ s tand en — som det hypp ig v a r T ilfæ ldet m ed L and e jen ­ domm ene i H oved stad en s jNærhed. S aaledes tilh ø rte V an ­ løsehøj 1793-95 Pete r de H emm e r. B landt G aa rd en s vek s­ lende Ejere i de fø rste A a rtie r a f de t følgende A a rhund red e v a r M ajo r A nd reas H a llan d e r og M u re rm e s te r, Borger­ k ap ta jn Poul Egerod. Ogsaa Rosenlund sk iftede i disse A a r hypp ig t Besiddere, og tilh ø rte e fte rh a an d en en hel Række v e ls ta a en d e køb enh avn sk e B o rg e rm æ nd og O fficerer, bl. a. K ap ta jn lø jtn an t i Søeta'ten An ton ius K rieger, Brygger M a­ th ia s Casse og M ajo r ved S apø re rn e , sen e re O be rst Em a ­ nuel Holst. Den firlængede G aa rd laa sk ra a s ov e r fo r K ir­ k eg aa rd , lid t syd ligere, og d e r v a r Ø st fo r Bygningerne et v id ts trak t H avean læg . E th v e rt Spor a f G aa rd og H av e e r fo rsvunde t, selv N avnet e r fremm ed fo r nu levende Vanløse- Beboere*). P rem ie rlø jtn an t F ried r. Heinr. Bech, d e r fik Skøde p a a Van løsehø j 1822 og p a a Rosenlund 1824, sam led e n em ­ lig de to G aa rde , og de samm en lagd e s 1839 u n d e r Fæ llesbe­ tegnelsen Van løsehø j, hvis S tuehu s blev H ovedbygn ing fo r dem begge. I 1856 ind toges yd e rlig e re M tr. Nr. 6. H y lte g a a rd tilfald t ved Udskiftningen Bonden Jen s Olsen, d e r a lle red e 1784 b o rtskød ed e sin E jendom til T ra k tø r Joh . H en r. S tram bo e , som a tte r 1796 solgte G aa rd en til en »Ar­ be jd sm and ved det kgl. Hof« H an s H ansen , d e r i Jun i 1808 *) En Tradition herom maa dog have eksisteret for tyve Aar siden ved Anlæget af Rosenlunds Alle, der netop ligger paa den gamle Gaards Grund.

ov e rd rog den til Bogholder ved K øbenhavn s Fattigvæ sen , sen e re K ance lliraad H enning August. Efter h am fik Ejen­ domm en sit sene re gængse N avn »Bogholdergaarden«. K an ­ ce lliraad August ejede den til sin Død 1841 og sk ab te ved sin Kæ rlighed til S tede t en a f de sm ukk es te og m est an se ­ lige E jendomm e p a a Egnen. H an lod en he rsk ab e lig Hoved-

p ra

H f f ip l l ! 1

SW

! ' r~

Uogholdergaardens Hovedbygning. bygning op fø re og an lagde en flere Tønde r L and s to r Park. Endnu fo r en Snes A a r siden stod P a rk en nogen lunde i den Skikkelse, som Henning August h avd e givet den, ganske v ist noget b e sk a a re t a f J e rnb an en , d e r v a r fø rt ove r dens no rdøstlige H jø rne, m en m ed p rag tfu lde gam le T ræ e r, m e l­ lem hvis S tam m e r sk im tedes en idyllisk Dam . Rundt om de t hele Anlæg fø rte en V andg rav m ed tæ t P ilek rat, saa- ledes a t Bygninger og Pa rk h av d e en hel borgagtig Beliggen­ hed p a a en v an dom flyd t Holm . En a f B ogho lde rgaa rdens senere, hø jst p ie tetsløse Ejere k a s ted e den sydlige Del a f G raven til for a t indv inde en fattig S trimm el Jo rd til Vej

udv idelse, m en d e t e r dog fø rst i de seneste A a r det sm ukke Anlæg he lt e r lagt øde. Pa rken s gam le b red k ro n ed e T ræ e r e r fa lde t fo r Øksen og A reale t p inde t ud i trang e V illag runde; kun et Pa r s ta a r tilbage som tav se V idner om den V and a ­ lisme, h e r e r øvet. Hovedbygn ingen henligger endnu nogen lunde u fo rand re t. Det e r ikke noget im pon e rend e Hus, m en dets sm ukk e L in ­ je r ta le r sit tydelige Sprog om Fo rtidens gode Smag i A rk i­ tek tu ren . Det ligner hund red e an d re L andhu se fra S enem p i­ rens Tid — den nø jsomm e Periode i fø rste H alvdel a f det n ittende A a rhund red e — og rag e r dog i m ang t og m eget op ov e r de m od e rn e V illatyper. D er e r de rigtige Fo rho ld i det, noget d e r hypp igst syndes imod i v o r Tids Byggeri; dets Ud­ s træ kn ing s v a re r til H ø jden og Tagets Rejsning e r den re tte . Husets he rskabe lige K endetegn e r Jo rd e tag en , be regne t til Køkken og Ø konom irum ; i Ø stgav len findes H oved indg an ­ gen i T e rræ nhø jd e u nd e r et a ab e n t Bislag — netop som m an plejede a t anb ringe den —, i S tuee tagen de hø jlo ftede Op­ ho ld srum . Kvisten m ed den lave F ron ton skal væ re op sa t e fte r Henning August’s T id, m en p a s se r i h v e rt Fald godt ind i S tilen — hv ilket de rim od ikke k an siges om den tilbyg ­ gede V e rand a mod Vest. U dbygn ingerne laa oprindelig i P a rk en , to fritliggende Læ nge r, d e r sam m en m ed H ov ed ­ bygningen d annede en T rekan t. Senere fly ttedes de Syd fo r O pkø rslen og n ed b ræ n d te 1901. K an ce lliraad August udv idede sin G aa rd s Tilliggende, fø rst ved Købet a f Mtr. Nr. 14 (1818), sene re desuden m ed Mtr. Nr. 13 (1834), som Sønnen L. C. August tog Skøde p aa , saa ledes a t B ogho lde rgaa rdens A real i h an s sidste A a r ind ­ be fa tted e om tren t en Fem tedel a f hele den gam le L and sby s Tilliggende. Efter E rhv e rv e lsen a f Mtr. Nr. 13 an lagde h an en ny O pkørsel til G aa rd en d irek te fra A a lek istev e j, den nu ­ væ ren d e Bogholderalle. Efter hans Død ejedes Gaarden i en Aarrække af Familien Spend rup (1859-81), d e re fte r a f G ro sse re r Pe te r Jø rgen Glud og fhv . A po teker H. P. Jespe rsen , de sidste Ejere a f den s am ­ lede E jendom . B ogho lde rgaa rden blev da a tte r delt. H ov ed

bygningen m ed sit oprindelige A real (Nr. 12) bo rtskød ed e s til F ab rik an t W . H. D anchell, Nr. 13 og 14 til et U dstykn ing s­ kon so rtium . Det v a r i S omm e ren og E fte ra a re t 1886 og fra de tte T idspunk t d a te re r sig den Udv ik ling , d e r e fte rh aan - den h a r givet V an løse et Bypræg. I de næ rm e s t følgende A a r indtil fø rst i H a lv fem se rn e u d ­ s tykk ed es hele A rea le t m e llem G rønd a lsaaen , Aalek istevej, K lingseyvej og J e rn b an e a lle , fo r en Del i s tø rre Parce lle r,

Det tidligst udstykkede Kvarter (til Venstre i Billedet). d e r toges i Brug til G a rtn e rie r; Bogho lderalle b ibeho ld tes som Vej (men den gam le O pkø rse lsalle omhuggedes), L ind e ­ alle og K astan iea lle nyan lagdes. K on so rtie t re tted e d e re fte r sin O pm æ rk som h ed p a a A rea le rne m e llem D am hu ssø en og A alek istevej, h v o r d e r om k ring den n y an lag te L a u rit- zensvej om tren t sam tid ig re jste sig et v id tlø ftig t K v a r te r m ed ta lrige s to re G a rtn e rian læ g . S jæ len i disse U d stykn ing sfo re tag end e r v a r en k ø b en ­ h avn sk U r te k ræ m m e r W ilh . L ay b o u rn , hvis Slægt h ø rte til i Rødovre og som v a r vel k end t m ed Egnen ; h an fo r­ tjen e r saa vist ingen Ros for sin U d stykn ing sv irk som hed ,

d e r ganske savn ed e Plan og Udsyn , m en h a n v a r dog den fø rste, d e r fo rstod , a t h e r v a r Betingelser fo r et Byanlæg i s tø rre Stil. H an fo rts a tte siden V irk som h ed en p a a egen H a an d ved 1895 a t købe Mtr. Nr. 8 fra Van løsehø j og ud ­ s tykk e A reale t i Sm a a p a rc e lle r; fra 1897 indtil noget ind i de t ny A a rhund red e opstod det s to re K v a rte r No rd fo r Godt- h aab sve j, der, ikke ganske k o rre k t, e r b leven k a ld t Vanløse-

hø j-K v a rte re t; d e t e r i V irkeligheden Rosenlunds Jo rd e r, det e r bygget paa . U dstykn ingen a f disse A rea le r m ed fø rte , a t Je rnb an ea lle , d e r indtil 1898 kun n a aed e fra B ogho lde rb roen til den da ny an lag te H o ldep lads p a a F rede rik ssund sbanen , fø rtes v id e re indtil G od thaab sve j, fo r a t Beboerne kunde faa bekvem Adgang til J e rn b a n e n ; siden e r hele Je rn b an ea lle udv idet, om lag t og o v e rtag e t a f K øbenhavn s K omm une som offentlig Vej. I den gy ldne Byggeperiode m e llem den s to re Lockou ts Afslutning 1899 indtil B an k k risea a re t 1908 v a r V an løse i ri-

vende Udvikling. V an lø sehø j-K va rte re t — eller re tte re Ro­ sen lund -K v a rte re t — voksede sig s to rt i disse Aar. I Begyn­ delsen h avd e Pirat-Byggeriet og Sm aa sp eku la tion en h e r en gunstig Tum lep lads, m en e fte rh a an d en bed red e s Fo rho l­ dene. Sam tid ig an lagdes Nord og Syd fo r Je rnbane lin jen , p aa B ygaa rdens J o rd e r — d e r ogsaa om k ring A a rhund red - sk ifte t v a r ov e rtag e t a f et K onso rtium — et ny t K v a rte r, som b a r M æ rke om en noget bed re Byggeku ltur; m en Ud­ stykn ingen h e r gik sn a rt i S taa og A rea le rne m e llem Jern-

Kvarteret paa Rosenlund (i Baggrunden). Foran: Huse paa Kirkegaards Grund.

banen og G od thaab sve j laa endnu i en Række A a r hen som G rønm a rk . Fø rst u n d e r Krigen e r denne S træ kn ing bebyg ­ get e fte r en vel g enn em tæ nk t U dstykn ingsp lan , og K v a rte ­ re t om k ring Ho lbergs Alle, Heibergs Alle o. s. v. k an opvise m ange gode, sm ukk e H u s ty p e r og rumm elige H avean læ g . D e svæ rre ind sk ræ nk es H av e rn e ov e ra lt i K øbenhavn s Om ­ egn p a a G rund a f de s tæ rk t vok sende G rundp rise r, og H u ­ sene vok se r sam tid ig i K apac ite t. Det e r heldigvis ikke i frem ­ træ d e n d e G rad T ilfæ ldet i Vanløse, som kun pletvis k an op ­ vise E tagehuse. Nogle faa F ab rik k e r ligger i et afsides Bælte m ellem Je rn b an e s ta tio n en og F red e rik sb e rg G rænse. L andb rug d rives ikke m e re i Vanløse, alle de tilbage- 3

væ rend e G aa rd e e r i dette Øjeblik u nd e r Udstykning. I de sidste seks-syv A a r e r flere Tusinde Byggegrunde a fsa t i M arken , dels Vest fo r Aalekistevej, dels p a a K irkegaa rds, K a trin ed a ls og B ogho lde rgaardens tid ligere Jo rd e r. Langs Byvejen, ved den gam le Opkørsel til K irk eg aa rd og p aa B ogho lde rpa rkens ra s e red e T e rræ n e r op fø rt en Del Huse, b aad e velbyggede og nette, m en s tø rs te Delen a f de ta lrige P a rce lle r ligger hen som H av e r, ved Veje, d e r e r m id le r­ tidig an lag te eller b lo t e r udstukne , kun h ist og h e r ses R esu ltater a f en opdukkende Se lvbygge rv irksom hed . Mæg­ tige K v a rte re r vil rejse sig h e r, n a a r Byggeforholdene a tte r k om m e r i nogen lunde n o rm a l Gænge. Et Udslag a f den ov e r­ alt h e rsk end e Bolignød, som ogsaa h e rh jemm e m æ rk e s saa føleligt, e r de t s to re K omp leks a f T ræ hu se , d e r e r op fø rt p a a K omm unens J o rd e r ved Gamm el V an løse By og i en A a rræ k k e vil s ta a som et Minde om alle de U lykker, den sto re Krig fø rte m ed sig. Van løse h avd e i 1787 ia lt 97 Beboere, Sm a a b ø rn og Ty ­ ende iberegnet. Endnu 1834 v a r d e r kun 155, m en i 1916 v a r Fo lketallet 2798 og de t e r steget meget s tæ rk t i de siden da fo rløbne Aar. Samm en m ed hele Brønshøj Sogn, hvo rtil den gam le L an d sb y altid h a r h ø r t, ind lemm edes Vanløse ved kgl. Resolution a f 17. April 1900 i H enho ld til Lov a f 3. April s. A. fra 1. J a n u a r 1901 i H ov ed staden , et Fo rho ld , d e r blev a f indg ribende Betydning fo r de t hele Om raad e s F rem tid . Brønshøj Sogn fik fo r de følgende seks A a r to S æ rrep ræ s e n ­ ta n te r i K øbenhavn s B o rg e rrep ræ sen ta tion , og et Held v a r det, a t V an løse ved denne Lejlighed kunde sæ tte en a f sine T illidsmænd ind i Raadet. K øbenhavn s M ag istrat h avd e længe væ re t k la r over, at S to rby en s eneste U dv idelsesm u lighede r gik i den Retning, og h av d e ho ld t et v aag en t Øje med Udviklingen i N abo ­ komm un en mod No rdvest. Det g ja ld t om, a t den ikke kom ind i en skæ v Skure, det g ja ld t ogsaa om , a t Byggeriet inden Ind lemm e lsen ikke flo re rede a ltfo r s tæ rk t til Skade for K omm unens Kasse, n a a r God tgø relserne fo r fo røget S k a tte

b y rd e en Gang sku lde falde. Som Lø ftestang fo r denne Po­ litik b rug te m a n O rdn ingen a f Sp ildevandets Afløb. Bebo­ e rn e a f de tidligst ud s tykk ed e S træ kn ing e r i det sydlige V an ­ løse h av d e en a f Sogn e raad e t godkend t Ret til a t lade Spilde­ v an d e t løbe i den O ve rfladevandsg rø ft, d e r gik langs Grøn- d a lsaa en s no rd lige Dige og h av d e Afløb til Rosenaaen , m en ganske vist h ø rte V an d væ rk e t til; M ag istraten fo rbød d e r­ fo r Afløbet i H enho ld til Loven om K øbenhavn s V and fo r­ syn ing a f 1857 og fik Medhold ved D om sto lene. Paa denne M aade s tand sed es p rak tisk ta lt Byggeriet, th i d e r kund e ikke m e re op fø res H use p a a m ind re A real end en Tønde L and . Det v a r en i flere H en seend e r sund K omm una lpo litik , m en alligevel et d ristig t Indgreb , som kun en frem syn e t og h an d le ­ k ra ftig Person lighed som B o rgm ester L. Borup kunde til­ lade sig. Et s to rt K lo akp ro jek t s a a d e re fte r Lyset, og e fte r Aasteds- m ø d e r og m ange F o rhand linge r fald t endelig L an dvæ sen s ­ komm issionen s Kendelse 7. Ok tbr. 1901, m en da v a r Ind lem ­ m e lsen en fu ldby rd e t Kendsgern ing og D ispen sa tione rne fra det strenge Byggeforbud fald t p rom p te , b lo t Bygherren vilde bæ re sin Andel a f Udg ifterne ved K loakan læ ge t. Det blev, e fte r h in Tids Pengevæ rd i, en ualm indelig k o s tb a r K loak — den kom til a t s ta a G runde je rne i V an løse og om liggende Di­ s trik te r i en rund Sum a f 800000 Kr., h v o ra f K øbenhavn s K om ­ m une paalignedes den Del, d e r fald t p a a de offentlige Veje. H ovedk lo ak en , d e r løb e r ud i K a lv ebod s trand , e r det betydeligste Fo retagende, d e r e r k n y tte t til Van løse. H vad d e r ellers e r sket,, blegner i Samm en lign ing h e rm ed . Ved Ind lemm e lsen sø rgede K omm unen i egen v e lfo rs ta aed e In ­ te re sse for, a t V and og Gas tilfø rtes D istrik te t, og den lod de offentlige Veje belyse m ed Gas, indtil d e t hele O m raad e i 1909 fo rsyn ed e s m ed E lek tricitet. H ovedve jene udv idedes a lle red e fo r en h a lv Snes A a r siden ved G runde je rnes libe­ ra le og fo r s tø rs te D elen v ede rlag sfri Afgivelse a f j o r d , m en den endelige Regulering lad e r stad ig ven te p a a sig. Renova­ tionens Bo rtfø relse e r d e r sø rge t fo r i de Dele a f Vanløse, h v o r d e r endnu ikke findes V andk lo se tte r, og G runde je ren 3*

e r b leven fritage t fo r a t tjene som B randsvend i p a a k om ­ m ende Tilfælde, m edens Snekastn ingsp lig ten endnu p a a ­ hv ile r h am . I 1903 op re tted e s et B revsam lingssted , nogle A a r sen e re fik Byen eget Posthus; Te le foncen tra l h avd e den h a ft fra A a r 1900. K o rt e fte r Ind lemm e lsen sta tion e red e s en k ø b enh avn sk Po litibetjen t i D istrik tet, og V ag ttjenesten e r nu udv idet. K v a rte re t om k ring J e rn b an e s ta tio n en h a r e fte rh a an d en fa a e t F o rstad sp ræ g , m ed noget hø je re Bebyg-

Jernbanestationen. gelse, Bu tikker og Næ ring sd rivende ; h e r h a r ogsaa den n y ­ op re tted e Bank fo r V an løse og Rødovre sine F o rre tn ing s­ loka ler. Sam fæ rd se lsm id le rn e s Fo rbed ring e r d e r a rb e jd e t længe og ihæ rd ig t p a a og gode R esu lta te r e r om sid e r n a a e t. Da U dstykn ingen begynd te, søgte E jeren a f B ogho lde rgaa rden a t faa o p re tte t en S tation p a a F red e rik ssund sb an en , som i 1879 v a r b leven fø rt i en s to r Bue gennem Vanløse, m en fik Afslag, og G runde je rne tog da Sagen op. Ogsaa h e rom fø r­ tes m ange og lange Fo rh and ling e r; en S trid om S tationens Beliggenhed delte tilm ed Beboerne i to fjendtlige Lejre, m en

a lt end te i F red og Fo rd ragelighed , d a den endelig aabn ed e s i Jun i 1898. Det blev foreløb ig kun et Billetsalgssted m ed V en tesa l, in d re tte t i en Bygning, d e r ikke v a r s to rt s tø rre end et K o lon ihavehus, m en h u rtig t blev d e t den S tation p a a hele F red e rik ssund sb an en , d e r h avd e s tø r s tT ra f ik ,o gm a a tte faa A a r e fte r O p rette lsen udv ides, fø rst til H o ldep lad s, siden til virkelig Station. J e rnb an e fo rb ind e lsen m ed de fa a og sp red te Tog v a r dog

Sporvejs-Holdepladsen. ikke tils træ kk e lig for det voksende Bypub likum , d e r efter- h a a n d e n slog sig ned i Vanløse, og de t v a r en virkelig F o r­ bedring, da d e r i 1903 (15. Maj) aabn ed e s en Omnibuslinje, som udgik fra Sm allegade p a a F rede rik sbe rg og fø rtes ove r Finsensvej — den tid lige re L am peve j, d e r endnu ikke v a r r e ­ gu le re t i den y d e rs te Ende næ rm e s t V an løse, h v o r d e r v a r stejle B a k k e r— ad Je rn b an e a lle til S tationen . Et p riv a t Kon­ so rtium ov e rtog D riften (fra 1911 m edT ilskud a f Komm unen ) og b eny tted e æ ld re Om n ibusser, d e r tidligere h av d e k ø rt i H ov ed stad en s G ader. S n a rt blev det dog aab en ly s t, a t Fo re ­ ta g end e t h avd e V anskelighed ved a t bæ re sig. Det v a r et op