591981390

E X L I B R I S

K Ø B E N H A V R A A D H U S B IB L I O T E K

EH

Oh. 31.

K I ØBENHAVN

STUDIESTRÆDE H I S T O R I S K - T O P O G R A P H I S K B E SK R E V E N

VED

O. C. N I E L S E N , CASSERER , TOPOGRAPH .

A R N O L D B U S C K K I Ø B E N H A V N 1 9 3 3

F O R O R D Ved Udarbeidelsen af nærværende Skrift har jeg støt= tet mig til det i Archiver og Bibliotheker indhentede authen= tiske Materiale og dertil haft udmærket Nytte af Dr. phil. Archivar O. Nielsens »Kiøbenhavns Historie«, »Kiøben= havns Diplomatarium«, Kraks Vejvisers »Minderige Huse«, L. Boths og I. P. Traps »Kiøbenhavn« og H. N. Rosen= kjærs »Det underjordiske Kiøbenhavn« samt flere Værker etc. F O R F A T T E R E N

A t kiende sin By er at elske sin By.

STUD I ESTRÆDE ette lange og krumme Stræde, der fra Nørregade løber mod Vest helt ud til Axeltorvet, tidl: Vester Fari- magsgade, men før Voldens Sløifning kun til Vester Vold­ gade, hører til Stadens ældste Gader, og det er da særlig ved begge Ender af Gaden, at der i Tidens Løb er sket større Forandringer. Ud for Gadens vestlige Ende løb Vester Voldgade og Befæstningen, som her i det 15. og Begyndelsen af det 16. Aarhundrede bestod af Planker, saaledes nævnes i 1496 „en Gaard ved Jermers Gab vesten i Gamle Raadhusstræde næst Plankerne". Oprindelig førte Gaden Navnet Raadhusstræde efter Stadens andet Raadlms, der laa paa den nuv: Bispegaards Plads, men derom senere. 1523 omtales et Stykke Jord „paa et Hiørne vesten ved Byens Planker ud mod Jermers Gab norden det gamle Raadhusstræde". Der har iøvrigt været Planker paa hele Strækningen mellem det gamle Raadhusstræde og Nørre Port. Paa de andre Sider nævnes derimod Mure østen for Nørre Port og ved Øster Port, ligesom fra Øster Port mod Bremerholm. Ved det gamle Raadhusstrædes østlige Ende begyndte først egentlig Nørregade, idet den nuv: sydlige Del ned til Gammel Torv oprindelig var en Del af dette Torv, hvor der laa nogle bevægelige Kiøbmandsboder, og paa denne Strækning mellem Gamle Raadhusstræde, Frue Kirke og Klædeboderne (Skindergade) har vistnok det ældste Garn-

mel Torv været, og altsaa haft en langt større Udstrækning end nu. Disse Boder blev efterhaanden forandret til faste Huse, og saaledes opstod mod Syd „Saltboderneu, der dan­ nede en Gadestrækning paa dette Stykke af Torvet, og senere antog Navnet, Nørregade, som en Forlængelse af denne, men allerede i Jordebogen fra 1380 er Saltboderne gaaet ind under Benævnelsen Nørregade, skøndt deres særskilte Navn endnu var bevaret i 1464. Saaledes dan­ nedes ligeledes Gaderne Klædeboderne og Suderboderne (Skoubogade), der fra først af var Træskure, i hvilke de Handlende kun opholdt sig til visse Tider. Ja, hvor har alt dog været anderledes og primitiv i gammel Tid, men der er dog mange Spor, som tyder paa, at Byen allerede i Absalons Tid maa have været betyde­ ligere end Historieskrivere indrømmer, og et af disse Spor er de 4 Sognekirker, thi Munkene var kun der, hvor der var godt at være. Vi maa dog ingenlunde tænke os Gaderne efter senere Tiders Maalestok. Gaderne var smalle, krumme og skæve, hvad forresten de fleste af dem er endnu, Husene smaa og af Bindingsværk med Straatag og klinede Ler­ vægge, de stod enkelte mellem uregelmæssige Haver og Gaardsrum, der var omgivet med Plankeværker, for det meste kun med Stengiærder og Rishegn. Gaderne maa dengang have lignet Gaderne i vore nuv: Landsbyer, naar man tænker sig disse endnu skævere og smallere. Kirker og Klostre var i lange Tider de eneste Stenbygninger, Gejstligheden var den Tids rette Aristokrati og Murstene var en Luxus, men efter som Staden tiltog i Rigdom og Anseelse, opstod Stenehusene, og velhavende Borgere byg­ gede varige Huse. Det nuv: Studiestræde bar, som sagt, tidligere Navnet Raadhusstræde, opkaldt efter Stadens Raadhus, der laa paa den nuv: Bispegaards Grund. Det ældste Raadhus, som har ligget i Nærheden af Gammel Torv, blev rimeligvis ødelagt ved Hanseaternes Angreb i 1368. Dette første Raadhus’ Kælder menes at være fundet i nuv: Skinder- gade 47. Inden 1400 havde Byen saa faaet sig dette nye Raadhus, det andet i Rækken, men dette Raadhus optog

dog kun det halve af Bispegaardens Plads. Rester af dette gamle Raadhus fandtes ved Udgravninger i 1896, idet der var tydelige Spor af Stadskælderens Vinduer. Det tør betegnes som et Udtryk for Byens Fremgang, at man ved Slutningen af 1400 Tallet fandt, at dette Raad­ hus laa for afsides og var for smaat. Man havde derfor begyndt paa Opførelsen af et nyt. Som bekendt stiftedes Kong Christian den Førstes Universitet, d. 4. Octb. 1478, og skulde nu træde ud i Livet, og det fik da først Husly i den hidtidige Bispegaard paa det nuv: Universitets Grund

Stadens andet Raadhuus. og i Capitlets Skole sønden for Frue Kirke, hvor de første Forelæsninger holdtes, men formodentlig fordi Pladsfor­ holdene her var altfor indskrænket til denne lærde Høi- skole, og da man fandt Raadhusbygningen saa beleiligt og bekvemt til Universitet eller Studiegaard, bevægede Kongen Magistraten til paa 10 Aar at laane Universitetet en Del af det gamle Raadhus, „antiqua domus consulatus", her paa Hiørnet af Gamle Raadhusstræde, der nu fik Navn efter den her indrettede Studiegaard, og kom til at bære

Navnet „Studiestræde", en Benævnelse Gaden siden har beholdt trods Studiegaardens Flytning. Efter Udløbet af de 10 Aar var det nye Raadhus, det tredie i Rækken, sandsynligvis ikke blevet færdig, og Magi­ straten mente nu ikke at kunne undvære det gamle Raad­ hus, og forlangte Bygningen tilbage, men da de Høilærde „Mestrene og Doctorerne" ikke godvillig vilde flytte ud, tog Borgmestrene og Raad det igien til sig uagtet de Højlærdes Protest, hvorfor Kong Hans skred ind og i et Brev af 15. Decb. 1491 formanede Borgerskabet til at sørge for, at det kom tilbage og vente til Kongen selv kunde komme til Stede og afgiøre Sagen, og Resultatet blev omsider et Forlig ved et Mageskifte af 1492 med Magistraten saaledes, at Sagen ordnedes til almindelig Tilfredshed, efterdi der i Mellemtiden var blevet opført et nyt Raadhus, det tredie, hvis Grund optog hele nuv: Nytorv og dennes Have, og her ved løb den Gade mod Syd, der saa fik Navnet, Raadhusstræde, som den endnu har. Studiegaarden forblev i den gamle Raadhusbygning indtil den nedlagdes som saadan ved Universitetets Opløs­ ning i den stormfulde Reformationstid, men gienoprettedes og indviedes 9. Septb. 1537, og Kongen skænkede det da den hidtidige katholske Bispegaard paa det nuv: Universi­ tets Grund, medens det gamle Raadhus, senere Studiegaard, indrettedes til Bolig for den lutherske Biskop Peder Pal­ ladius, og siden da har været Bispegaard. Af denne Byg­ ning staar der i vore Dage ikke andet tilbage end den gamle Kælder, som er bevaret i Bispegaardens Fløi mod Nørregade. Bombardementer og Ildsvaade har ellers hærget Gaarden, saa der ikke er noget tilbage af den middel­ alderlige Bygning, men er nu i det væsentlige en Bygning fra det 18. Aarhundrede, smukt istandsat af M. Nyrop. Paa det sydlige Hiørne af Studiestræde og Nørregade laa i sin Tid en Gaard, som var Professor-Residens, og kaldes i Jordebogen fra 1581 „Den Gaard paa Hiørnet, som fordum Peder Samsing udi boede". Nabo-Gaarden beboedes 1560 og 1581 af Kirstine, Dr: Peder Plades Efterleverske, og stødte op til Professor-Residensen i

Studiestræde. Vest for Bispegaarden laa 2 Boder, som Universitetet kiøbte 1625 af M. Hans Staphensen, og som gientagne Gange, 1596, 1599 og 1604 havde skiftet Eiere. Nabo-Gaarden, som laa Vest for ovennævnte Boder, eiedes 1581 og 1596 af M. Hans Guldsmed, som 1599 havde solgt den til Universitetets Conservator Christian Hollc til Høigaard. Om det 16. og 17. Aarhundredes smaa og beskedne Borgerhuse i Studiestræde foreligger der kun sparsomme Efterretninger og ikke noget særegent fremfor andre af Datidens Gader. De fleste havde 2 Etager, men mange kun 1 Etage. Saaledes beskrives i Slutningen af det 17. Aarhundrede et 2 Etages Hus tilhørende en Snedker i Studiestræde: „4 Pag med Qvist og betegnes som gammelt. I Stuen ,,2 Stykker Panel og Hylder, et lidet Kammers, livor- „ved et Ildsted, oven over en Sal afdelt med Brædder. „Huset havde klinede Vægge. Tillige et Tværhus paa „4 Fag med Kiælder i Stuen, en lille Jærnbilægger, „næst derved et Ildsted, oven over et Snedkerværksted „med aaben Skorsten. Hele dette Tværhus var nyt. „Desforuden i Gaarden 4 Fag gammelt Sidehus, i „Stuen en liden Bilægger, herved et lidet Kammer, „oven over Oplag af Tømmer og Brædder. I Gaarden „en liden Svale beklædt med Brædder/' Endvidere omtales en Vævers Hus i Studiestræde: „7 Pag, Stuen med Jærnbilægger, næst hos et Køk- • „ken, Salen delt med Brædder i 3 Kamre. Dertil et „3 Fags Sidehus, hvorunder Kiælder med aaben Skor­ s ten . I Stuen en Jærnbilægger paa muret Fod. Endnu „i Gaarden 12 Fag Heltag paa 1 Loft, afdelt i 3 Vaa- „ninger, de to med Potteovne, den tredie med Jærn- „bilægger." Ifølge den foreliggende, fuldstændige Gadefortegnelse fra 1620 over, hvad hver Gade skulde tilsvare for Ren­ holdelse, fremgaar det, hvilke Gader der ansaas for de fornemste, og i al Fald hvilke, der var de bredeste, da Afgiften beregnedes efter Bredden. Blandt dem paa femte

Trin findes Studiestræde, som altsaa dengang hverken har været bred eller fornem. Af Grundtaxten fra 1689 ses det, at paa den Tid nød Ejendommen Nr. 1 i Studiestræde særlig Frihed som nyop- bygget Hus. Til Studiestræde knytter sig Mindet om Marcus Selche, som eiede nuv: Nr. 41—43 med tilliggende Have og opret­ tede det første Tobaksspinderi. 1665 fik han Eneret paa 10 Aar, medens det dog ikke var andre forbudt at indføre Tobak fra fremmede Steder. Den kongelige Bevilling paa Tobaksspinderiet er af 10. Juli 1665 og lyder saaledes: „Frederik 3 bewilger, at Marchus Selche, indwaaner „her j woris residents stad Kiobenhaffn, maa samme „steds it tubach spindewerch stiffte och anrette och „dett paa tj aars tid fra dette woris breffs dato att „beregne j bemelte Kiobenhaffn saawelsom Christians- „haffn allene niude och bruge, foruden att nogen anden „tilstedis maa hannem derudj jndpas j nogen maade „att giøre, dog iche hermed formeent tubach aff andre „efftersom sedwanligt at indføris och forhandles. Dis- „ligeste wille wj os och forbeholden haffue, att om wj „j fremtiden tilsinds worder tubachstolden till nogen „att forpachte, da skall denne woris bewilling saadan „forpachtning ey till hinder eller forfang komme. For- „biudendis etc. „ Hafniæ 10 julij 1665.“ Da der imidlertid klagedes over, at der baade til Lands og til Søs indførtes Tobak i store Mængder, hvor­ ved ikke alene Kongens Told led Tab, men Selche ogsaa i sin Næring led stort Afbræk, forbød Kongen 1668 alde­ les Handel med uspundne Tobaksblade eller andet, der hindrede Selche i Nydelsen af hans Privilegier. Han er dog vistnok død kort efter 1668, thi 1670 fik Kornet ved Livgarden Frederik Kristian Cantor, Robert Macculoch og William Willumsen af Amsterdam Privilegier paa Tobaks­ spinderi. 1672 gaves et lignende til Johan Brandsted og Rebekka Hayes, og efter hendes Død til hendes Mand

Klavs Blom. I de følgende Aar gaves mange flere Privi­ legier bl. a. til den virksomme Borger Lorens Krcyer og en Del tyske Jøder. 1690—95 tog 19 Personer Borgerskab som Tobaksspindere. Kiøbenhavn var iøvrigt paa den Tid bekendt for sin Snustobak. Paa den nedenanførte lange Fortegnelse over Gadens samtlige Huseiere, ifølge Grundtaxten for 1668, vil man finde Marcus Selche, hvilket ogsaa stemmer overens med ovenstaaende Skildring: ,,Anne sal: Dr: Caspars gaard med 2 waaninger „Dr: Kilchens gaard og med 2 waaninger „Dr: Mouritz Kønings residentz „M. Hans Zoegas gaard „Jens Christensen Eddichebrygger „Rasmus Caspersen Snedker „Christopher Theyger Murmester „Jochom Høyers „Hans Jensen Murmester „Mathias Rabakobski Bager „Jens Wedansen Vogenmands hus „Inger, Halffuor Gundersens „Jørgen Thornesen „Peder Slichmand Snedker „Oluff Madtzenn „Hans Jensen Skoeflicher „Markus Silches hauffge och portrum med 6 waaninger „Erich Larsen

„Jens Andersen Hestekiøber „Christen Pedersen Sanger „Ellen, Charsteen Peder Hocker „Salomon Christophersen „Rasmus Klinhort Urtegaardsmand „Niels Mouridtzen Drejer „Jens Andersen Gyldenløffve „Mads Koches øde plads „Maren, Anders Nielsens „De fattigis 5 waaninger „Bentte sal: Madtz Klochers

„Jens Biørnsen „Samuell Thomesens gaard „Arffvid Michelsens waaning „Hans Oluffsens gaard med j (en) waaning „Hans Brun Procurator „Svend Boesens gaard „Henrich Holst „Johan Lehns øde plads „Michel Olausen Byskrifvers gaard med 2de waaninger „Smedenis laugshus „Anna, Thomas Ibsen Skreders „Mathis Ibsen Bogtrycher „Mette, Jørgen Smeds „Thrinne M. Peders gaard med portrum till St. Pe- „ders stræde „Hans Mules gaard med j lejewaaning Den første store, ja næsten fuldstændige Forandring med Gadens gamle Bebyggelse indtraadte efter Bybranden i 1728. Under denne mægtige Ildsvaade brændte nemlig begge Sider af Studiestræde fra Nørregade til midt imel­ lem Lars Biørns Stræde og Vester Voldgade, og det var saaledes kun en ringe Del, der blev skaanet. Den nye Bebyggelse skabte et helt nyt Gadebillede, og endvidere ses det af det skitserede Kort fra 1730, at Gadens LJd- videlse var planlagt, og i Forbindelse hermed havde man tænkt sig at faa det bøiede Stykke op mod Nørregade rettet ud. Gaden fik ogsaa nogen Udvidelse paa begge Sider og ved Nørregade med et Stykke af Bispegaardens Grund, men Planen i sin Helhed lod sig ikke realisere, hverken dengang eller senere, og endnu har Gaden sin gamle ind­ groede Krumning. Endnu omkring 1750 benyttedes Arealet mellem Studiestræde, Lille Lars Biørns Stræde og Sanct Peders Stræde, hvor Apothekerhaven var i gamle Dage, til en 3550 Kvadratalen stor Have, ligesom ogsaa betydelige „Hans Pedersen Musicant „Peder Andersen Schreder „Erchebispens residentz.

Havestrækninger henhørende til Gaardene i Vestergade bredte sig mellem Studiestræde, Store Lars Biørns Stræde, Vestergade og Volden. Ved den næste Bybrand i 1795 gik atter det meste af Studiestræde op i Luer og deriblandt det, som var skaanet i 1728. Kun den nordre Side fra Nørregade til Lille Lars Biørns Stræde forblev uskadt. Efter denne Ilds- vaade lod man af Hensyn til Brandfare, Hiørnegaarden, lige over for Frue Kirke, nedbryde, og derved fremstod den aabne Plads, som siden er bibeholdt her ud for Bispe- gaarden. I gamle Dage og endnu omkring 1850 var Gaderne, der laa nærmest inden for Vester Port, rigelig forsynet med Gæstgivergaarde af gammeldags Tilsnit og med gam­ meldags Navne, hvilket særlig gialdt Vestergade, dog var Studiestræde ogsaa godt med, saaledes laa her ,,Hvide Lam“ , „Hvide Svane“ og „Tre Roser“ , alle beregnede paa Bønderne, der kom agende til Torvs, men i den Refor­ mernes og Udviklingens Tidsalder, der fulgte efter Midten af forrige Aarhundrede, og som førte med sig en Strøm af Omvæltninger, ikke mindst inden for Handelen og Sam­ færdselen, kunde adskillige af disse gamle Gæstgivergaarde ikke følge med, og en stor Del af dem bukkede under i Kampen for Tilværelsen, men de faa tilbageværende har dog formaaet at bevare meget af deres Særpræg og Eien- dommeligheder, inden- og udendørs. I Studiestræde er der i de sidste 30 Aar sket ikke saa faa Forandringer, dels ved Nybygninger, dels ved ældre Huses Modernisering, og Gaden er derved bleven i høi Grad uensartet. Her er noget af enhver Art, gammelt og nyt blandet mellem hinanden, der er Bispegaard, Studie- gaard, Professorgaard, Gæstgivergaard, Handels- og Kon­ toristforenings Hus, Grundtvigs Hus, Badeanstalt, Turist­ hotel, Vandværk samt store og smaa Borgerhuse og top­ moderne Forretnings-Eiendomme, kort sagt en Gade med en interessant og afvexlende Bebyggelse, hvorom der kunde fortælles Side op og Side ned, men derom senere i sær­ skilte Boger. Kun skal her kortelig omtales den prægtige,

røde Bygning „Grundtvigs Hus“ . Det er nu 25 Aar siden det blev taget i Brug til et Ungdomsarbeide, der efter- haanden har forgrenet sig mere og mere, og er Samlings­ stedet for store Skarer af Børn og Unge i Kjøbenhavns Høiskoleforening, Studenterkredsen, Kirkelig Ungdomsfor­ enings mandlige og kvindelige Afdelinger samt Soldater-

hiemmet, der hver for sig har daglige Lokaler i den rum­ melige Bygning, og hver paa sit Omraade øver et Arbeide for Storbyens Ungdom, at en sund og glad Ungdom kan voxe op, en Ungdom, for hvilken det i Grundtvigs Hus ikke er Meningen alene at prædike, men som man har til Hensigt at skaffe et Hiemsted, et Fristed, hvor der er godt at være.

Dernæst maa jeg dvæle lidt ved Nr. 6 og 8, to af Gadens gamle byhistoriske Bygninger. Nr. 6 var oprinde­ lig Professorgaard, senere polyteknisk Læreanstalt, som stiftedes 27. Janr. 1829, og indrettedes lier. H. C. Ørsted havde her sin Embedsbolig, og til Minde herom anbragtes paa Facaden en Marmortavle med Indskriften: „ HANS C H R I S T I AN ØR S T E D BOEDE „HER SOM P R O F E S S O R VED UN I VER ­ S I T E T E T FRA OC T OB E R 1824 TI L „SIN DØDS DAG De n 9de MARTS 185 1. Inde i Gaarden stod i sin Tid Ørsteds Statue lige til 1890, da den blev flyttet derfra tilligemed Læreanstalten. Det var i Auditorierne her, at Ørsted holdt sin første Forelæsning, og han blev verdensberømt ved sin Opdagelse af Elektro-Magnetismen, som danner Grundlaget baade for Telegraphen og mange andre Opfindelser. Endnu opbe­ vares den Magnettraad, hvormed han giorde den epoke- giørende Iagttagelse af den elektriske Strøms Indvirkning paa Naalen. Bygningen har sin gamle Facade og Bagbyg­ ning, Annexet, og benyttes dels for Universitets-Kvæsturen dels for Auditorierne A. B. C. og D. Nr. 8 er en temmelig uanselig Eiendom, som i Qvar- teret gaar under Benævnelsen „Noahs Ark" eller blot „Arken", og der knytter sig mange Minder til dette Hus bl. a. fra Bombardementet i 1807, og det var ogsaa i det samme Hus, det som staar der endnu, at Thomas Overskou — Fattigmandsbarnet, Faderen var Arbeidsmand, Moderen Vadskerkone — henlevede sin kummerlige Barndoms- og Ungdomstid. Thomas’ Barndomshiem finder man inde i Gaarden i et henrivende, pittoresk Exterieur, Vildvins­ ranker dækker Muren paa det romantiske Baghus, hvor Familien logerede i Stuen til høire. I Eiendommen, hvor talrige Smaafamilier var sammenstuvet, oplevede den lille- Thomas som 9 aarig Bombardementet i 1807, og mens ellers alle Bygninger, her i Nabolaget af Frue Kirke, blev skudt ned eller kom i Brand, blev „Noahs Ark" staaende, fordi den laa i Skudlinien bag Kirketaarnet. Senere gav Overskou i Bogen „Af mit Liv og min Tid" et malende

Billede af disse Oplevelser og udødeliggiorde sin elskede „Arku, og iøvrigt er der vel næppe nogen, der har skildret Fattigmands Nød og Elendighed i de Dage som Overskou. Theaterhistorikeren Thomas Overskou var en fuldgod Kiøbenhavner kiendt som Forfatter af „Capriciosa“ . Midt paa Facaden til Gaden ses en beskeden Mindetavle, hvor- paa der kun staar: HER .VAR T HOMA S OVE R S KOU s BARNDOMS H J EM . Iøvrigt har følgende kiendte og ansete Personligheder haft deres Hiem i Studiestræde, i Tidsrummet 1770—1870: Nr. 1. (Eiendommen forsvundet ved Opførelsen af nuv: Nørregade 9) Sander, 1807, Professor i Pædagogik og Methodik 3. Dampe J., 1816, Magister 5. Kali Abr., 1808, Professor Herholdt I. D., 1809—13, Professor, Doet: med: samt Admiralitets Medicus Price Juliette, 1855—56, Solo-Dandserinde ved det kgl: Theater 7. Kratzenstein, 1770—95, Professor 13. Riisbrigh, 1770—74, Professor Schlegel, 1770—72, 1774—81 (1770 Professor, 1774 Justice Raad) Jørgensen-Jomtou, J. G., 1866, Literatus 21. Magnussen Fin, 1820—21, Professor 27. (nu sammenlagt med Nr. 29) Behrend Jacob, 1835, Bogtrykker 31. (Det nuv:Nr.31 omfatter tillige Mtr. Nr. 69 og 171) Sørensen C., 1849—51, Mekanikus 35. Rimestad Chr. V., 1856—57, cand: phil: 43. Erslev T. H., 1837, Litteratus 47. Jørgensen-Jomtou J. G. J., 1852—53, Litteratus 49. Lumbye H. C., 1848, Musikdirecteur Schack H. E., 1859, Justitsraad, Secretair hos Con- seilspræsidenten, Landsthingssecretær 6. Balle, 1774—84, (1774 Professor, 1775 tillige Doc-

tor, 1782 Professor og Hofprædikant, 17S4 Biskop) og som foran omtalt: Ørsted H. C., 1824—51, (1824 Dr: Philos: og Professor, 1829 Etatsraad, Professor i Physiken, 1833 tillige Directeur for den polytechniske Læreanstalt, 1841 Conferentsraad, 1851 Gehei- meconferentsraad) 10. Hilker G. C., 1867—68, Decorationsmaler 12. Colding L. A., 1842—44, cand: polyt: Alberti C. C., 1842—43, cand: juris 16. von Hansen, 1814, Premier Lieutenant og Adjoint ved Generalkvartermesterstaben 24. Høst I. K., 1808—10, Assessor Hilker G. C., 1865—66, Decorationsmaler 26. Nu sammen med Gade Nr. 28 matrikuleret Nr. under 86 Spandet N. M., 1818, Cancellist Møller P. L., 1848, cand: phil: 42. Hilcker G. C., 1834, Konstmaler 54. Vandværket — Axeltorv 12, tidligere Vester Glacis, ved Farimagsvej, Vester Farimagsgade Colding L. A., 1859—70, (1859 Stadsingenieur, 1870 tillige Professor). Som Bevis paa vore Forfædres Opfindsomhed eller Trang til Variation kan anføres, at jeg ved at grandske Gadens Topographi og Byhistorie i længst forsvundne Tider, har fundet Gadenavnet stavet paa følgende for- skiellige Maader: Rathusstræde Rothhuusstrædæt Radhwsstrædhet og strædeth Rathwsstrædhet Rådhusstræde -stredet og strædhet

Raadhwsstrædit Radhusæstredit Rathusstræde in parochia S. Petri sita Gamle Radhuss strede og strædeth

Gamel Radhuss strede Gamblæ Radhuss strædhe Gamle Raadlnvssthrædæ og strædliet Gamle Rodhwsstredhe Gamle Raadluuisstredet nest planckerne Studiesstredet Studiumstrædet -strede og streditt

Studistræde -strede og strædit Studijstrædit -strede og streditt Studystrædit Studiistredit -strede og stredh Studjstrede.

Trods alt det nye, der er trængt ind paa Studiestrædes gamle Enemærker, er Gadens Physiognoini dog ikke bleven synderlig forandret, de gamle Huse er jo langt i Overtal, kun et Faatal af Butikkerne er bleven moderne indrettet, og Handel og Vandel gaar Dag ud og Dag ind sin vante Gang i Kældere som i høie Stuebutikker, og der er vel næppe en eneste af Studiestrædes Huseiere, som længes efter at se sit Hus ombygget til et hypermoderne Lag­ kagehus eller dermed beslægtede Fænomener. Overalt faar man Indtrykket af, at Fortid og Nutid har været enige om paa bedste Maade og af bedste Evne at forskønne Gaden, og med nænsom Haand værne om de Ejendom­ meligheder og rige byhistoriske Minder, som tilhører det gamle Raadhusstræde alias Studiestræde.