591981242

boderne), senere „Strædet, soin løber til Stadens Avls­ gaard", en Betegnelse, der afløstes af „Springstræde", siden „Springgade". Det er vistnok ogsaa Springgade, der menes, naar Povl Hansen i 1528 kiøbte en Jord Østen op til „det Stræde, som løber til Klare". Benævnelsen Spring­ gade blev først afskaffet i 1881, da dette Stykke ogsaa fik Navnet Pilestræde. Benævnelsen Springgade stammede fra den Tid, da der oppe ved Landemærket laa Hellig- geistes Hospitals Ladegaard, senere Byens Avlsgaard. I en By som Kiøbenhavn, hvor Agerbrug i lange Tider spillede en betydelig Rolle, kunde en Avlsgaard ikke undværes. Her blev opbevaret de rige Tiender, der af Landboerne i en vid Omegn blev ydet og indbragt in natura. .Her var Materialgaard og Staldrum for Byens Arbeidslieste, her kunde de tilreisende Landmænd indsætte deres Heste og Vogne, og her stod ogsaa Byens Hingste og Bytyrene opstaldet til Springning, og Staden havde en aarlig Ind­ tægt i Tyrepenge eller Springpenge. Det var efter disse Bytyre, at denne nærmeste Gadestrækning fik Navnet Springgade. Paa en Del af denne Avlsgaards Terrain er Trinitatis Kirkegaard anlagt, og en anden Del af dens Tilliggende bredte sig, hvor senere Gammel Avlsgaard var. Da Avls- gaarden tilligemed Graabrødre Klostret var gaaet over til Staden, blev den for en Del benyttet til Stald for Renova­ tionsvæsenet og en Del af dens Areal, hvorpaa der stod Boliger, var bortleiet til Godtfolk. Saaledes ses det, at der i 1581, foruden en Leiebolig for en Tilsynsmand, ogsaa var Leieboliger for 6 Familier, blandt hvilke en Smed, og uden omkring Avlsgaarden havde i det mindste 16 Familier Leieboliger. Jørgen Marsvin eiede en stor Gaard i Nærheden af Springgade, til hvilken Gaard der i hans Forfædres Tid havde hørt en Jord, der brugtes som Agevei til hans Gaard. De nu Byen i 1568 ønskede samme Vei, fik han i Stedet for en 5—600 Kvadrat Al. Jord i Vederlag. Denne omtalte Agevei maa sikkert være Springgade, der saa ved denne Tid blev udlagt til offentlig Gade. Marsvinernes