591981242

EX LI B R 16

K Ø B E N H A V N S

R A A D H U S B I B L I O T E

EH

Qlt. 36.

KI ØBENHAVN PILESTRÆDE H I S T O R I S K - T O P O G R A P H I S K B E S K R E V E N

V E D

O. C. N I E L S E N , C AS S ERER , TOPOGRAPH .

Interieur af en gammel Gaard i Pilestræde.

A R N O L D B U S C K K I Ø B E N H A V N 1 9 3 4

' •

.

) - r.

. \

F O R O R D Nærværende Skrift er udarbeidet paa Grundlag af authentisk, byhistorisk Materiale, og jeg har dertil specielt haft udmærket Nytte af Carl Bruuns og Dr: Arch: O. Nielsens »Kiøbenhavns Historie« og Diplomatarium, samt endvidere støttet mig til Traps .»Kiøbenhavn«, Carl C. Christensens og Axel Henrique$ »Strøget«, Fredrik Ny= gaards »Kend Kiøbenhavn« og flere Skrifter, Blade etc. Idet jeg hermed udsender Hefte Nr. 36, haaber jeg, at dette vil blive modtaget med samme Velvillie og For= staaelse som alle de forudgaaende, og det vil da fremtidig som hidtil, trods pekuniære Ofre, være mig en kiær Opgave paa denne Maade at yde mit Bidrag for Udbredelse af Kiendskabet til Kiøbenhavns Historie og Topographi. Men paa Grund af den Ufuldkommenhed, der findes ved ethvert menneskeligt Foretagende, kan det næppe und= gaaes, at der maatte indsnige sig enkelte hændelige Feil- skrivninger med Hensyn til et Tal, en Betegnelse e. lign., under det omfattende Stofs Grandskning, Supplering og Optegnelse paa Sedler, derpaa samlet ved Renskrivningen, og endelig sat og trykket, saa at denne firedobbelte Be= handling, uagtet al anvendt Omhu, let kan bevirke, at et eller andet kommer til at fremtræde paa en ukorrekt Maa= de, og for saadan eventuel Ufuldkommenhed udbeder jeg mig Overbærenhed. F O R F A T T E R E N

Mange elsker Sti-and og Vand, men kender ikke By og Land.

P I L ES TRÆDE s T \ enne gamle Gades Tilblivelse staar i Forbindelse ined Bebyggelsen af det Parti, som i en fiærn Fortid strakte sig bag begge Sider af Østergade, og dette spar­ somt bebyggede Terrain bredte sig op mod nuv. Sværte- gade, bag Kiobmagergade laa Haver og Marker med landlig Bebyggelse og ligeledes hen til Befæstningslinien, som den­ gang var der, hvor nu Gothers Gade løber. Disse Jorder hørte ind under den gamle befæstede Gaard, der laa mel­ lem Lille Kongensgade og Vingaardsstræde, oprindelig en Kongsgaard, der under Navnet Østergaard nævnes første Gang i 1298. Ved den Ledighed betegnes dens Plads tem­ melig nøiagtig, og dens Hovedparcel har været ved Nr 0 i Vingaardsstræde. Biskop Johannes siges nemlig der, „at han kiøbte og skiænkede Sorø Kloster en Grund i Nicolai Sogn mellem Gaardens østlige Grav og Stranden ved Muren“ . Heraf ses, at Østergaard laa længst mod Øst, hvor Stranden bøiede af mod Nord, dels at den var omgiven af en Grav, men noget egentlig Forsvar mod Fjender fra Søen kan den dog ikke have været i Stand til at yde, derimod kan denne Kongsgaard vel have haft Betydning derved, at fra den kunde den kongelige Foged have Tilsyn med Markederne, og holde Justits mellem det urolige Folke­ færd, som samledes her, indkræve Jordskyld etc. Borgen i Hafn havde et temmeligt omfangsrigt Jord- tilliggende, nemlig foruden Østergaard med det omliggende ubebyggede Terrain, en saakaldet Hushave, Slotshaven, i en Qvadrat begrændset af nuv. Gothers Gade-Pilestræde

paa den ene og Møntergade-Grønnegade paa den anden Side. Endnu 1328 forekommer Østergaard som Bispens Avlsgaard, og det er den samme Gaard, som 1496 og 1532 omtales under Navnet Benedict Ahlefelds Gaard og senere kommer igien under det nye Navn Vingaarden. Stadens østlige og nordlige Qvarter lienlaa saaledes i lange Tider tildels ubebygget, ja, paa Østergade naaede Husrækken fra Øster Port ikke stort længere end til nuv. Ny Østergade. Øster Port kaldtes, efter sin oprindelige Farve, ogsaa for Røde Port, og laa med den tilhørende Bastion et Stykke ude paa nuv. Kongens Nytorvs Grund omtrent ud for Huscarreen Østergade—Lille Kongensgade. Alt tyder hen paa, at Østergade tidligt er bleven bebygget henimod Røde Port, da der kun findes faa Havegrunde ud til Gaden her i senere Tider. Ind i det 15. Aarhundrede maa man være begyndt med at bebygge Partiet bag begge Sider af Østergade, idet Østergaards betydelige Arealer efterhaanden var udstykket i flere store Parceller, og en af disse Hovedparcellers Navn var „Pilegaarden“ , beliggende her ved Pilestræde i Nær­ heden af Antoniestræde. Her eiede Nicolai Kirke paa Pile­ strædes østre Side Nr 26 Hiørnegrunden til Antoniestræde, og Nr 30 og 32, hvilken sidste var en stor Grund og en Hovedparcel af Pilegaard. Det var efter denne Gaard, at Veien, der førte ind til den, fik Navnet Pilegaardsstræde, der senere forkortedes til Pilestræde. Paa et skitseret Kort fra c. 1300 ses afmærket en kort Gadestrækning fra Østergade omtrent op til Antonie­ stræde med Benævnelsen „Strædet der løber til Pile- gaarden“ , mere var der ikke dengang af Pilestræde, og det var den eneste Gade, som udgik fra Østergade mod Nord, men efterhaanden som Bebyggelse tog til i denne Egn, banede Pilestræde sig Vei videre mod Nord, og det synes, at det særlig har været Bryggere, som kiøbte Par­ celler langs dette Stræde, thi i Jordebogen nævnes adskil­ lige Beboere her med Tilnavnet Brygger. Jordebogen om­ taler ogsaa her Hushaven eller Indhegningen. Niels Persen Oxe havde saaledes i Leie af Byen en Have beliggende

ved Pilestræde nordvest op til Hushaven, og af senere Dokumenter fremgaar det, at Familien Oxes Have strakte sig fra Klareboderne sydefter ned over nuv. Kronprindsens Gade, mellem Kiøbmagergade og Pilestræde, og laa saa- ledes netop nordøst op til Hushaven eller senere S. Clara Klosters Jorder. Nord for Oxes Have havde en Mand, Hans Terchelsen, en efter Afgiften at dømme endnu større Have i Leie af Byen. Der foreligger ingen nærmere Oplysninger om Pile- gaard, og man kiender intet til, hvem der var Eiere før 1. Decb. 1419, da Borgeren Jens Nielsen kiøbte Pilegaar- den (australiter a Pilegarth situm), men der berettes intet om, hvem Sælgeren var. Pilegaarden nævnes kort efter i Forbindelse med et Skiøde, som udstedtes 13. Dec. s. A. paa en Grund sønden for Pilegaard, hvilken Grund gik 19 Alen langs Algaden (platea communis, Pilestræde) og 53 Alen langs Povls Stræde. Dette Stræde, som kun næv­ nes denne ene Gang, var formentlig det samme som 1531 hed Lille Pilestræde, senere Antoniestræde og sidst Antoni- gade. Fortsættelsen af dette Stræde mod Øst var Grønne­ gade, der formodentlig ogsaa fra først af har givet Navn til dette. Grønnegade nævnes nemlig i Jordebogen fra 1380, men den maa antages paa den Tid kun at have været et kort Stræde, der har gaaet fra Pilestræde mod Øst, og paa sin sydlige Side havde Haverne til Østergades Gaarde og paa den nordlige 8 ubebyggede Jorder, vistnok ogsaa Haver, der opregnes i nævnte Jordebog. Gaden fik følgelig sit Navn af, at den førte igiennem ubebygget Grønjord. Hvorlænge Jens Nielsen havde Pilegaard, kan ikke oplyses, men af et Thingsvidne af 30 Marts 1432 ses det, at dengang eiedes Pilegaard af Bymand i Kiøbenhavn, Jens Klemensen, som iøvrigt eiede adskillige andre Gaarde samt Grunde i Staden, og skiødede til Hagen Jonsen en Grund vesten for Arilds Veirmølle ved Nørre Port. Aaret efter hører vi atter om Jens Klemensen i Pilegaard, da han paa sin Hustrus Vegne d. 23 Marts skiødede til Niels Pedersen,

Værkmester paa Kiøbenhavns Huus, Gaarden paa Hiørnet mellem Vommestrædet og Smedegaden. Jens Klemensen var den sidste kiendte Eier af Pile- gaard, og det vides, at han testamenterede Gaarden til Sanct Nicolai Kirke, hvilket i 1446 stadfæstedes af hans Enke, Mette, som 21 April lod udstede Dokument herom, hvorefter Pilegaard blev overladt til Kirken for deres Siælemesse. Endnu omkring 1480 har denne sydlige Del af Pile­ stræde næppe været synderlig bebygget at dømme efter Udtalelserne i et Dokument af 25 Aug. s. A., i hvilket Borger i Kiøbenhavn Matis Jeipson, kaldet Wak, afhæn­ dede for sin store Trangs Skyld til hæderlig Mand, Gregorius Olafsen, Kapellan ved Sanct Nicolai Kirke den østre Del af sin Gaard, hvori han . selv boede, beliggende Øst for Pilestræde i Nicolai Sogn, hvilken østlige Del bestod af et Bryggerhus, en Stald og en Kaalhave. Det hele var saavel i Længde paa den nordre Side ud mod Strædet som paa den søndre Side, Husets Tagdryp ibereg­ net „elleve og tyve“ siællandske Alen, Bredden paa den vestre Ende var „tre og tyve“ og Bredden paa den østre Ende „halvfierde og tyve“ siællandske Alen. Kapellanen har sandsynligvis bygget sig et nyt Hus paa denne Grund og paa lignende Maade er det sydlige af Pilestræde rime­ ligvis snart bleven mere bebygget. Der hengik derimod mange Aar, inden den nordlige Del blev regulair Gade og bebygget, thi Arealet her, som strakte sig hen til Fæst­ ningsværkerne mod Øst, til Landemærket mod Nord og til Grundene bag Kiøbmagergade, var for en stor Del det, som Kong Hans havde skænket til Santa Clara Nonne­ kloster, men efter Reformationens Indførelse blev den til Klosteret hørende Grund udstykket. Der foreligger ikke noget om, hvornaar det gamle Gadenavn Pilegaardsstræde blev erstattet med det for­ kortede Pilestræde, men sidste Gang Pilegaardsstræde nævnes officielt, er i det Dokument af 4 Novb. 1490, hvori Kong Hans stadfæstede Povl Laxmans Skiøde til Kannik

Vincentius og Hans Meysenhem, kaldet Bogbinder, paa 2 Jorder i Pilegaardsstræde. Det Terrain, der omsluttedes af Voldgaden samt af Østergade, Pilestræde og Møntergade var endnu i det 16. Aarhundrede i sit Indre kun lidet bebygget. Arealet giennernskares fra Pilestræde til Volden af en Fodsti og en snæver Tværvei eller Gade, og paa den anden Side mellem Pilestræde og Kiøbmagergade var der ingen andre Forbindelsesveie end Klareboderne og Østergade. Fodstien laa, hvor nuv. Sværtegade og et Stykke af Store Regne- gade er. I, Christian den Fierdes Tid kaldtes denne Sti, „Claus Daas Løngang“ , fordi Rigsadmiralen Claus Daa pleiede at benytte sig af denne Gienvei, naar han begav sig til Orlogsværftet paa Bremerholm. Mellem nuv. Gammel Mønt, Store Regnegade, Volden og Grønnegade laa ved Didrik Badskærs Gang en Gaard af betydelig Størrelse, hvis Hovedparcel præsenterede sin Bagside ud til Gangen, hvor før Haven var. Det var en af de interessanteste Hovedparceller i hele dette Terrain, maaske selve den gamle Pilcgaards, og havde i Frederik den Tredies Tid tilhørt Viceskatmester Holger Vind til Gundestrup, som efter at der var fraskilt den adskilligt, solgte den i 1672 til Skriver paa Kongens Bryggeri, Johan Vulf. Udstykning af Parceller fortsattes, øde Jorder og Haver solgtes, og Bebyggelse bredte sig til alle Sider. I Optegnelser 1523—82 mest om Byens Afhændelser af Jord, Afstaaelser, der for en Del menes at stamme fra den Giæld, som Byen havde paadraget sig under Belej­ ringen 1523, findes anført under Pilestræde: . . . . Item Søffren Pouilssen køpte aff byes jorder liggendes i Pile- strædit............Item Thomes Lestemagere køffthe 1 aff byes jorde liggendes i Pilestrædit sønden nesth her Henrick Krummediges ridders gordh........... I Begyndelsen af det 16 Aarhundrede var Pilestrædes Fortsættelse fra Møntergade ført igiennein til Landemær­ ket, og dukker op i 1518 under Betegnelsen „det Stræde, som løber ret- nør fra Albert van Gochs Boder“ , (Klare-

boderne), senere „Strædet, soin løber til Stadens Avls­ gaard", en Betegnelse, der afløstes af „Springstræde", siden „Springgade". Det er vistnok ogsaa Springgade, der menes, naar Povl Hansen i 1528 kiøbte en Jord Østen op til „det Stræde, som løber til Klare". Benævnelsen Spring­ gade blev først afskaffet i 1881, da dette Stykke ogsaa fik Navnet Pilestræde. Benævnelsen Springgade stammede fra den Tid, da der oppe ved Landemærket laa Hellig- geistes Hospitals Ladegaard, senere Byens Avlsgaard. I en By som Kiøbenhavn, hvor Agerbrug i lange Tider spillede en betydelig Rolle, kunde en Avlsgaard ikke undværes. Her blev opbevaret de rige Tiender, der af Landboerne i en vid Omegn blev ydet og indbragt in natura. .Her var Materialgaard og Staldrum for Byens Arbeidslieste, her kunde de tilreisende Landmænd indsætte deres Heste og Vogne, og her stod ogsaa Byens Hingste og Bytyrene opstaldet til Springning, og Staden havde en aarlig Ind­ tægt i Tyrepenge eller Springpenge. Det var efter disse Bytyre, at denne nærmeste Gadestrækning fik Navnet Springgade. Paa en Del af denne Avlsgaards Terrain er Trinitatis Kirkegaard anlagt, og en anden Del af dens Tilliggende bredte sig, hvor senere Gammel Avlsgaard var. Da Avls- gaarden tilligemed Graabrødre Klostret var gaaet over til Staden, blev den for en Del benyttet til Stald for Renova­ tionsvæsenet og en Del af dens Areal, hvorpaa der stod Boliger, var bortleiet til Godtfolk. Saaledes ses det, at der i 1581, foruden en Leiebolig for en Tilsynsmand, ogsaa var Leieboliger for 6 Familier, blandt hvilke en Smed, og uden omkring Avlsgaarden havde i det mindste 16 Familier Leieboliger. Jørgen Marsvin eiede en stor Gaard i Nærheden af Springgade, til hvilken Gaard der i hans Forfædres Tid havde hørt en Jord, der brugtes som Agevei til hans Gaard. De nu Byen i 1568 ønskede samme Vei, fik han i Stedet for en 5—600 Kvadrat Al. Jord i Vederlag. Denne omtalte Agevei maa sikkert være Springgade, der saa ved denne Tid blev udlagt til offentlig Gade. Marsvinernes

Gaard var en stor Del af den Grund, hvorpaa Trinitatis Kirke blev bygget, hvilket ses af et Skiøde paa den, ud­ stedt 1622 af Birgitte Marsvin, Frederik Ulfeldts Enke, til Christian den Fierde, der 1625 solgte den til Bartholo- mæus Haagensen. Den havde 19 Alens Bredde til Gaden, og var 190 Alen lang ned til Byens Avlsgaard. Den laa dog mellem 2 andre Gaarde, og dens Hovedbygning var vistnok en Del af Nr 52 paa Kiøbmagergade. Efter at Clarisserne i 1531 havde forladt deres Kloster, Santa Clara, skiænkede Frederik den Første, d. 6 Jan. 1532 til Ridder Albert Ravnsberg, Embedsmand paa Falsterbo og Malmøhuus - Slot, den Gaard foran Klostret, som Non­ nerne havde beboet, og som strakte sig fra Clara Kirke- gaard til Pilestræde og Clara Mur.......... Cum inhibitione et clausulis consuetis. Datum Gottorpp ipso die epiphanie anno mdxxxij. 1 gammel Tid var det en almindelig og smuk Skik, at bedrestillede Folk betænkte de Fattige og Husarme, og denne Trang til Hiælpsomhed gav sig Udslag paa mange Maader. Hvad man fra først af stræbte efter, for at sikre de Fattige en fast aarlig Indkomst, foruden hvad Tavle­ penge og Fattigforstandernes Indsamlinger indbragte, var faste Eiendomme. Man bortgav til de Fattige, Gaarde, Boder eller Vaaninger, ja, undertiden fulgte der ogsaa med Penge, Klæder, Indbo etc. Fra 1549 .haves en For­ tegnelse over alle større Gaver til de Husarme, og deraf ses, at den langt overvejende Del Gaver var af Gaarde og smaa Huse. I Protokollen over Siælegaver til de Fat­ tige findes indført under Springgade: „14 Aug. 1570 Femb leiewonninger liggendis paa den wester side vvdj Springgaaden, som ere giffuen de fattige huusarme aff Margrette Jensdaater, salig Hans Thosings Efterleverske, epter idt testamente breuffues lydelse, som borgemester och raad her wdi Kiøbennhaffnn hauffuer vdgiffuid, daterit dend 14 augusti anno 1570. Wdi de 3 wonninger boer fattige folck innd wdj gaardenn, de andre 2 ere nu nyelige bygtt.“ Det var senere Springgade Nr 9. En anden Maade var at paalægge en Eiendom en

stadig Afgift, saaledes som da Birgitte Goye, 16 Oct. 1566 gav 8 Rdl. aarlig Jordskyld af sin Gaard i Kiobmagergade, giennem hvis Grund c. 60 Aar senere Silkegade blev anlagt. Gaarden laa norden for sal. Jomfru Dorethe Hoyes Gaard og sønden for sal. Jomfru Ingeborg Bildes Gaard. Den gik ud til Pilestræde, men var delt i 2 Eiendomme, da den i 1604 solgtes af Jakob Høg til Trudsholm til Eske Brok til Estrup. Eske Brok solgte Gaarden til Kongen, og 1641 fordeltes de 8 Rdls Jordskyld paa de 4 Grundeiere paa Silkegades søndre Side. En gammel Gaard var Rigshofmester Peder Oxes Gaard paa Kiobmagergade, der i 1544 tilhørte hans Fader, Johan Oxe og 1558 ham selv. Allerede i det 15. Aar- hundrede tilhørte den Familien. Hovedbygningen laa til Kiobmagergade, og langs Klareboderne var opbygget en Række Leiehuse ,,Peder Oxes Boder“ . 1568 viste Magi­ straten ham den Villighed at unde ham en lille Jord i Pilestræde inden for Rendestenen til at rette hans Grund med paa Hiørnet af Klareboderne. Ud mod Pilestræde havde han sin Have. Denne Gaard vedblev at tilhøre Beboerne af Gisselfeld, indtil Kaj Lykkes Fald og hans Godsers Konfiskering. Man maa antage, at Gaarden er bleven nédbrudt, thi i Grundtaxterne efter 1661 kan den ikke findes, og dens Have maa være kiøbt af en af de tilstødende Grundeiere. 4 Sep. 1577 skiødede Kongen til Secretair Jakob Høyer en Grund med 19 Alens Bredde til Pilestræde og 105 Alens Længde langs ,,det lille Stræde, der løber ud med Klare Møntermur“ nuv. Sværtegade. I Pilestræde Nr 11, der, som en ubebygget Grund, i 1458 var skænket til Sanct Nicolai Kirke, boede i 1581 Albert Friis, siden Fru Karen Bryske, Iver Lunges Enke. Pilestræde har formentlig fra gammel Tid været bro­ lagt, thi allerede i 1605 udgik kongelig Befaling til Bvfog- den om at optage og paany brolægge Gaden, og at lade dette foretage ved første Ledighed samt opkræve Udgif­ terne derved hos Grundeierne. Denne nye Brolægning stod antagelig ogsaa i Forbindelse med, at der var ind-

ledet Vand til Giethuuset i Pilestræde. Befalingen af 3 Aug. 1605 om Pilestrædes Brolægning lyder saaledes: „Til Peder Andersszen, byfouget vdj Kiøbenhaffn „Christianus 4. Wor gunst tilforn. Wid, at epther „som det høyligen fornøden giøris, att Pillestrede her „vdj wor kiøbstedt Kiøbenhaffn bliffuer optaget och „paany egien brolagd, tha bede wij dig och wille, „atthu med første leilighedt der till forskaffer bro- „legger, som samme arbeid kand faaretage. Huis „denneom derfore thill arbeidzløn giffuis skall, haffuer „du hoesz borgerne och andre, som haffuer huse ocli „gaarde vdj samme strede, att wdfordre och broleg- „gerne siden der med att betaile. „ Haffniæ, thend 3 augusti anno 1605. I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde det overalt paa Byens Grund taget saadan Overhaand med Opsætningen af mere eller mindre ulovlige Skure, Boder, Bislag, Kiælderhalse og Trapper, i Gader, Stræder og Torve til stor Gene for den almindelige Færdsel og ganske imod de kongelige Forbud, at Borgmestre, Raad og By­ foged samt 16 tilforordnede Borgere 3 Oct. 1609 foretog en Synsforretning over alle disse Tilvæxter og Uregel­ mæssigheder paa Fortovene, og Resultatet blev for Pile­ strædes vedkommende: „Vdi Pilestræde skal alle schuer eller stacketter ind- „fløttis thou alne nær foedstøcherne, och huis schuer „siden bliffuer bestaaendis at taxeris for jordskyld „effter leiligheden. Men huad Nicoali Schwabe, mønte- „mesters, thuende høye trapper i Pile- och Antoni- „stræde belanger, skulle affskaffis eller fløttis inden „rendestenen. for Springgades vedkommende: „Alle bischlauge, fielebroer och schuer skulle fløttis „inden rendestenen.“ men hvor lidet man efterkom Øvrighedens Paabud ses af, at samme Udsættelse giordes i 1620 og 1633. 1620 laa Mønten i Pilestræde og ligeledes i 1630, da Holger Rosenkrands fik Tilladelse til at lægge en Vand-

rende fra den ny Post i Mønten til sin Oaard. I Christian den Fierdes Breve omtales i 1633 Rotgiteren i Pilestræde. Det var formodentlig ogsaa her, at Møntmester Peter Gruner fik Bolig, idet Kongen i 1632 overdrog ham de øverste „Losamenter" i Kongens „Møntehuus", medens de nederste alene skulde bruges til Mønten. 1634 var Giet- huuset paa samme Sted som Mønten 1630, thi i først­ nævnte Aar omtales en Eiendom i Strædet mellem Holger Rosenkrandses Gaard og Giethuuset (Sværtegade), og 1640 omtales Vandrenderne fra Giethuuset til Holger Rosen­ krandses Gaard, som var Sværtegade Nr 2, 4, 6 og 8. Hvad der i 1630 hed Mønten, hed altsaa i 1640 Giet­ huuset, som var i Pilestræde endnu i 1668, og det frem- gaar af Grundtaxterne, at det var nuv. Nr 40 til 48 i Pilestræde. Strædet næst op til hed i 1661, Giethuus- stræde, og tidligere Lille Regnegade, nuv. Sværtegade, som altsaa er et nyere Navn. Efter det mislykkede Forsøg med Silkevæverier i Silkegade, maatte Kongen selv overtage samtlige Byg­ ninger. 1627 solgte Kongen allerede et af Husene og af­ hændede dem efterhaanden alle. I nogle af dem indret­ tedes Conventhuuset, den kiøbenhavnske Fattigstiftelse, hvorfra Almisse-Uddeling foregik. 29 Marts 1630 skæn­ kede Kongen „til den Ordinanses Brug, som om de Fat­ tiges Underholdning giort er, 3 Vaaninger og Boder paa Hiørnet af Silkegade og Pilestræde". Kort efter kiobtes videre af Kongen fire grundmurede Vaaninger til i Silke­ gade for 2000 Rdl., og nogle Aar senere en Gaard i Pile­ stræde op til de af Kongen givne Boder for 3000 Rdl. Disse af Kongen skænkede Bygninger Nr 17 i Pilestræde og Nr 10 i Silkegade kaldtes Conventhuuset, og det for­ blev her indtil det almindelige Hospital var opbygget i 1769, da Conventhuuset blev bortsolgt og afstod sine Mid­ ler til Vaisenhuuset, imod at dette efterhaanden optog Conventhuusets forældreløse Børn. 5 Apr. 1641 ansøgte Hans Albrechtsen, Hattemager, om i sit Huus i Springgade at maatte indlede fersk Vand fra de hans Huus forbigaaende Render, som førte Vand

til Rotgietluiuset i Pilestræde, ligesom det ogsaa under 11. Aug. 1640 var tilladt Renteskriver Sigfrid Friis at maatte indlede Vand til sine Boder i Grønnegade fra de Render, der førte Vandet fra Giethuuset til Holger Rosen- krandses Gaard. Endnu i det 17. Aarhundrede var Pilestrædes Vestside næsten overalt Baggrunde til de store Gaarde paa Kiøb- magergade og ud til det vendte som en Følge heraf mange Haver, saa Gaden længe bevarede et landligt Præg. Dog havde adskillige Grundeiere bygget Leiehuse og efter- haanden blev de frasolgt. Derimod bestod Pilestrædes Østside af Forhuse, og ikke faa af disse havde Dybde til de bagved liggende Gader og var af stor Udstrækning. Under Beleiringen 1658 blev Eiendommen Nr 32 be­ nyttet til midlertidig Indqvartering af Vartovs Beboere. 5 Nov. 1658 blev nemlig Vartov for Enden af Sortedams­ søen besat af danske Ryttere og Fodfolk. I dette Hospital havde Lemmerne lige siden Beleiringcns Begyndelse stadig været udsat for Skud og døiet meget ondt, ja engang imellem skete det, at Kuglerne fra Prammen blev saa nærgaaende, at de trillede ind mellem Sengene i Syge­ stuerne. 23. Oct havde Svenskerne nedbrudt den til Anstal­ ten hørende Ladegaard, og efter at Fjenden havde trukket sig tilbage til Brønshøi blev Vartov Skuepladsen for Smaa- fægtninger og Kampe, der maatte være høist'generende for Beboerne, uden at disse dog derfor tænkte paa at for­ trække. Snart huggede svenske Rytterpartier Dørene ind og forjog de Danske, snart vendte disse tilbage med For­ stærkninger og tog Opreisning, indtil Kong Frederik, kied af disse idelige Sammenstød, og navnlig fordi man havde Brug for Materialerne, til Præsten Hiørrings store Sorg, gav Befaling til at flytte Lemmerne ind til Byen. Dette skete d. 13 Nov. og de fik da midlertidig Ophold i den store Gaard i Pilestræde nuv. Nr 32. Blandt Pilestrædes bekiendte og ansete Beboere i 1661 skal nævnes: i Nr 13 og 15 boede Regitse LJrne, i Nr 10 Regitse Bilde og i Nr 36 Holger Rosenkrands, hvis Grund, som før omtalt, strakte sig langs hele Sværtegade.

Blandt Byens mange Giæstgivergaarde i gamle Dage næv­ nes i 1666 „Engelen" i Pilestræde og „Vognmandsherber­ get" i Springgade. 1 ældre Tid hørte Fægtning til Forlystelser, og Øvelse deri var ogsaa aldeles nødvendig for enhver paa de Tider, da selv Skræddersvende bar Kaarder. 1666 fik saaledes Pierre de Bellegarde kongelig Tilladelse til at holde Fægte- skole „for alle og enhver, som sig udi slig Kunst Lyst haver at exercere og øve". 1668 fik Wulff Kristoffer Kratz et lignende Privilegium. 1672 beskikkedes en Stads­ fægtemester Hans Henrik Eller, der maatte holde fri Fægtebod. 1694 boede en Fægter, Didrik Liebendantz i Pilestræde Nr 6. 1. Marts 1681 oprettedes det første Brandforsikrings­ selskab, „Brandt Compagnie", og det opstilledes som Be­ tingelse for Indtegning, at Compagniets § 1 opfyldtes: „De gaarde, som i dette compagnie schall indtages, skal were grundmurede, enten ud til gaden eller inden i gaar- den." og blandt de Indtegnede findes B. von Jessen i Pile­ stræde: „For min gaard liggende paa hiørnet af Silcke- och Pielestredet med tuende kielderer, underteigner jeg och saa denne brandtordnung. D. 4 julij anno 1682. B. von Jessen". I gammel Tid var Husene smaa og uanselige, mange kun paa 1 Etage, men de fleste havde dog sikkert 2, faa havde flere. At Facaden til Gaden optog hele Grun­ dens Bredde var, førend Forordn, af 1683, næppe Tilfæl­ det overalt, men mange, selv smaa Eiendomme, havde Side- og Bagbygninger. Af Skifterne fra 1681, der er et passende Aar midt i Perioden og forud for den kgl: Forordning om den forbedrede Bygningsmaade, skal her meddeles, hvad der vides om en Bødkers Huus i Pile­ stræde: „paa 4 Fag, grundmuret til Vinduerne i Stuen, med Kiælder, hvori en Stue med Jærnbilægger, et Kam­ mers og Ildsted, ovenover en Stue, malet under Loftet, med malede Drætter, Jærnbilægger, derved et Kammers og et Kiøkken med Hylder. Salen delt i 3 Kamre. Dette

var et nyt Huus. I Oaarden 4 Fag Halvtag paa 2 Loft, forneden en liden Stue og Kiøkken, foroven et Kammers.“ Endvidere Johan Løve Badstuemands Huus: „i Springgade. paa 5 Fag med Qvist paa 1 Fag og Kiæl- der, hvori er afdelt en liden Stue. Stuen over Kiælderen er beklædt med Egepanel med Billedsniderarbeide, et lidet Skab i Væggen med Billedsniderarbeide, 16 Skilderier, dønnekede under Loftet, Gulvet Bræder, Jærnbilægger og endnu 2 mindre Ovne. Ovenover Sal med malede Drætter og et Stykke Panel under Vinduerne, aaben Skorsten, der­ hos et lidet Kammers med Kakkelovn af Potter. I Gaar- den 3 Fags Halvtags Huus med Kiælder, deri Sengekam­ mer med Panel, Jærnbilægger, 2 Kamre afdelte med Bræ­ der. Et Tværhus paa 1 Loft med Badstuen, beklædt med Bræder, Jærnbilægger dernest en Bygning paa 6 Fag, 2 Loft, med Panelværk,. Brædegulv, Jærnbilægger, Kiøkken med aaben Skorsten, ovenover Sal med Panel, det var et Træhuus, takt med Tagsten. I Gaarden en firkantet Plads til at saa noget i.“ Huset er nu Gadenummer 68 i Pile­ stræde. Af Grundtaxten for 1689 ses det, at paa den Tid nød Eiendommen, Pilestræde Nr 51, Frihed som nyop- bygget. Med Hensyn til Byens Vandforsyning giennem Vand­ renderne var dette næsten altid i Uorden, og fra alle Qvarterer i Staden lød der Klage paa Klage, snart var Tilførselen af fersk Vand ganske utilstrækkelig, snart var Vandet saa forurenet, at det var udrikkeligt. Nogle af de smaa Gader og Stræder havde slet ingen Vandrende, andre kun for et Stykke af Gaden, saaledes som Springgade, og mange Mennesker var henvist til.de offentlige Brønde, hvoraf der i 1667 var ialt 24. I 1691 havde den største Del af Beboerne i Spring­ gade indgivet Klage over Manglen paa fersk Vand, og der blev da lagt en Rende giennem Gaden. Den 28 Marts udgik følgende kongelige Befaling om Vandrenden i Spring­ gade: „C. 5. giøre alle vitterligt, at vj udj allernaadigst „henseende til dend mangel, som dend største deel af

„jndvaanerne udj Springgaden her udj vores etc. Kiø- „benhafn lider for fersk vand, effter deris herom aller­ underdanigst etc. allernaadigst haver bevilget oc til­ la d t, saa oc etc. at de fra tugthuus-vand-Compagniets „hovet rende, som kommer fra vores have oc løber „med enden i bemelte Springgade, maa lade legge een „rende hen i samme Gade oc der paa een beleilig „sted een publiqve opstander eller pompe, hvorved „kiørselen oc farten ej hindres, opsette, som de self „paa egen bekostning oc imod een vis aarlig afgifft „lige ved andre interessenter skal lade forfærdige oc „vedligeholde. Hvoreffter de vedkommende sig etc. „under vor hyldest oc naade. Givet etc. „ Hafniæ, dend 28 martij 1691. 1725 fik den bekiendte Klokker ved Trinitatis Kirke, Søren Matthiesen, 9 Aars Frihed *for Indkvartering og Grundskat for sin nyopførte Bygning i Springgade, og det kgl: Brev herom, af 11 Juni, stilet til Kiøbenhavns Magistrat, lyder saaledes: „F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Vi give eder hermed „tilkiende, at vi, efter Søren Matthiesen, klokker til „Trinitatis kirke udi vores etc. Kiøbenhavn,' hans etc. „have bevilget, at hånd paa den my bygning, som hånd „skal have ladet opsette i Springgaden i bemelte Kiø- „benhavn, 3 loft høy grundmuuret til gaden og i gaar- „den med gewelbte kieldere, maa nyde nie aars frihed „for jndqvartering og grundskat deraf at betale. Der­ e f te r j etc. Befalendes etc. „ Fredensborg slot, dend Ilte iunii anno 1725. Atter i 1727 hører man fra Springgades Beboere, idet de d. 23. Juni klagede over „hvorledes de fremfor andre Stadens Beboere, Vinter og Sommer, udi hastig faldende Regn og Tøbrud af den fra Nørregade, Skidenstræde, Fiol­ stræde, Peder Huitfelds Stræde og Lille Kiøbmagergade med paafaldende stærke Vandflod ofte saaledes incom- moderes, at de i deres lavt liggende Huuse og Kieldere ei alene tage stor Skade paa deres Effecter og havende ringe Midler, men og undertiden løbe Fare for Livet, det de i

saadant Tilfælde afvigte Torsdags Nat næppe bjergede". De ansøgte derfor om, at der maatte giøres en med Brædder tillukket Rendesten tværs over Landemærket, hvor- igiennem Vandet fra de nævnte Gader kunde ledes bort fra Springgade og faa sit Fald ud til Gothers Gade. Noget virkningsfuldt maa dog ikke være foretaget til Afhjælpning af Ulempen, thi allerede i Oct. s. A. fremkom Beboerne paany med et vemodigt Andragende „hvorledes vi fremfor nogen her i Staden vorde overvældede med et stort Vand­ fald, der ideligen baade Nat og Dag som en Bæk løber oven fra en Del Gaders Rendestene, som støde ind paa Landemærkets Gade, hvorfra Vandet, formedelst det ei kan have sit Flød igiennem Slippen, løber tværs over samme Gade ind i Springgade, som giør os stor Skade, fornemmelig naar hastig Regn paakommer om Nattetider, saavel om Sommeren ved Tordenskyl som om Vinteren ved Tøbrud, vi da, som bo i lave Huse og Kiældere, maa frygte, at vi med vore smaa Børn maa ganske drukne og undergaa, som nogle Gange har været paa det yderste, hvis ikke Guds Forsyn og Naboerne havde reddet os. Og ihvorvel vi for at se baade Liv og tilhørende Fattigdel conserveret, have for nogle Aar siden søgt Politimesteren paa Haanden i Haab at nyde Hiælp og nu sidst søgt Com- mercekollegium." Efter disse Fremstillinger af de ganske uforsvarlige og skandaløse Tilstande, maa det antages, at der nu blev truffet de nødvendige Foranstaltninger, saa at Rendeste­ nenes Fald og Afløb herefter foregik paa tilfredsstillende Maade og uden Gene for Springgades Beboere, thi der forekommer ikke senere Klager fra dem herom. Ved Bybranden i 1728 nedbrændte Springgade og Pilestræde undtagen Strækningen fra Sværtegade til Øster­ gade. Efter denne mægtige Ildsvaade blev Springgade noget udvidet paa begge Sider. Efter Branden indtraadte en stor Byggeperiode, og det var i de Aar, at Byen fik det Præg, som den i Hovedsagen havde til det store Gien- nembrud efter Midten af forrige Aarhundrede, da Voldene faldt. Hvad vi i vore Dage kalder det gamle Kiøbenhavn,

stammer mest fra Tiden efter Bybranden 1728. Ogsaa i Springgade og Pilestræde kom der Gang i Byggeriet, og af de i Springgade gienopførte Huse, findes endnu paa Facaden af Nr 72 en Stentavle med følgende Indskrift paa Tydsk: hvilken Indskrift enten kan opfattes saaledes, at Husets Eier derigiennem har villet tilkiendegive sin Taknemlighed for det Held og Lykke, som fulgte ham, eller ved at hen­ tyde til den store Ildebrand 1728, udtrykke sin Taksigelse, fordi Staden ved Guds Hiælp ikke paany var bleven hiem- søgt af slig en Ulykke. Endnu i 1757 var Pilestræde ikke tæt bebygget, saaledes indtoges f. Ex. den vestlige Del af Gaden fra Klarebodernes Bygninger til forbi Antonie- stræde af Havemuren til det „Reventlowske Hotel“ paa Kiøbmagergade. Ved den næste store Bybrand i 1795 blev baade Pilestræde og Springgade samt de omliggende Qvar- terer skaanet. I Slutningen af 1890’erne kiøbte Consortiet Fisker- Volmer til Nedrivning nogle Eiendomme paa Østergade og med tilstødende Arealer i Christen Bernikovs Stræde, Antoniestræde og Pilestræde reiste sig paa disse Grunde det saakaldte City Qvarter, store moderne Forretnings­ bygninger, men ikke lidt af den gammel kiøbenhavnske Hyggelighed gik tabt ved den Ledighed, og uvurderlige Minder om svundne Tiders Kultur og Kunst gik til Grunde. Det gamle Christen Bernikovs Stræde forsvandt fuldstæn­ dig, Antoniestræde mistede hele den ene Side og flere af Pilestrædes ældre charakteristiske Bygninger maatte væk. Pilestræde blev derved brudt et godt Stykke af paa den ene Side, og i den Grad ruttede man med Pladsen, at der her opstod et lille Torv med Gader ud til alle Sider. Paa Gadens vestlige Side fra Silkegade til Østergade, er i den nyeste Tid alle de gamle Huse successive erhver­ vet og nedrevet, for at give Plads til Illums og Bikubens store Udvidelser. I den øvrige Del af Gaden findes dels nye dels moderniserede Eiendomme, og her lægger Bis hieher hat der Herr geholfen M. N. M. K. A. D. Anno 1738.

man da særlig Mærke til Berlingske Tidendes nye, store og elegante Trykkeri- og Administrations Bygninger i Pilestræde og langt om i Sværtegade, men ind mellem alt det Nye er der alligevel, naar man ser rigtig efter, en

Gaardparti. Pilestræde Nr. 10. hel Del Gammelt tilbage, og da særlig i gamle Spring­ gade, hvor det ene gamle Hus ligger klinet op ad det andet og støtter hinanden, og endnu findes her nogle interessante Gaardinterieurer og morsomme Svalegange,

samt paa Pilestrædes østre Side ned mod Østergade, livor Bindingsværk og gammel Stil kulminerer i Nr 10, hvis Gaardsplads med Trappen og den store Træudbygning og Husets snurrige Indretning fremtvinger Respect for dets høje Alder og Beundring over vore Forfædres beskedne Krav til Beboelse, Pladsforhold, Lys og Luft. Den gamle, bugtede og uensartede Gade bærer sin Alder med Værdighed, har bevaret sin fra gammel Tid banede Vei, hævdet sin Position, værnet om sine Enemær­ ker og kun givet efter for, hvad Tiden og Udviklingen nødvendigvis maatte kræve af den. City Qvarteret har bragt Gaden forøget Handelsliv, de mange Skæringsgader fører stærk Færdsel med sig fra alle Sider, og som en vigtig Forbindelsesvei fra Østergade faar Pilestræde sin rigelige Part af den overalt tiltagende Trafik og Færdsel. Paa det sidste Stykke af Pilestræde op mod Landemærket, hvor Kørebanen er saa snæver, at 2 Vogne knapt nok kan køre forbi hinanden, forestaar der en større Forandring, idet Kommunen de sidste Aar har exproprieret en Mængde af Husene i dette Qvarter, og til førstk. Oct. Flyttedag skal foreløbig nedrives 7 Huse mod Vognmagergade, 2 mod Landemærket og 3 mod Pilestræde. Mellem de Byg­ ninger, der skal forsvinde i Pilestræde, er et gammelt malerisk Pakhus, hvoraf der nu kun er faa tilbage i den gamle By. Dog maa det tilføies, at ingen af de Huse, der først -staar for Tur, har nogen synderlig architektonisk Værdi. Et særligt Forslag gaar ud paa, at Pilestræde skal dreies, saa at den omtrent kommer til at ligge i Fortsæt­ telse af Suhms Gade, hvorved der skabes en bekvem Trafikaare fra den indre By til Nørrebro. Dernæst skal omtales de interessante Udgravninger, der for faa Aar siden fandt Sted paa Hiørnet af Silke­ gade og Pilestræde, da „Bikuben“s Nybygning skulde opføres. Udgravningen bragte for Dagen næsten hele Grundmuren af Conventhuuset. De ret svære Mure af røde Sten lagt i haardt, groft Mørtel, hvilede paa store Kampe­ sten, som af Hensyn til Nybygningen maatte fiærnes fra deres 300 aarige Leie. De gamle Terrainforhold, som

kunde iagttages i Byggegrunden, var ganske mærkelige. 1 en Dybde af c. 3 Meter under Gaden var der en meget skarp Grændse mellem den naturlige Overflade og det mægtige Fyldlag, dette bestod nederst af kulsort Jord og hvilede paa rent, hvidt Sand, som maatte betyde, at der i en meget fiærn Tid har bredt sig ganske lavt Vand over denne Egn. En enkelt Flintflække, som optoges i Sand­ laget, kan være tabt af en omstreifende Stenalder-Mand. Paa Grændsen mellem denne Grund og„Bikuben“s Gaards- plads giennemskar Udgravningen en træklædt Affaldsgrube, som dog var bleven delvis bortgravet ved Byggearbejderne i 1882. Fra dennes Bundlag blev optaget nogle skaarede Lerkar, Kakelstumper, en Kridtpibe og et i Ben udskaaret Knivskaft. Et af Skaarene, som var samlet af flere mindre lost fundne Stykker, bar Aarstallet 1685. Den af Kraks Veiviser udgivne fortræffelige Bog „Minderige Huse“ giver interessante Oplysninger om, hvilke kiendte og ansete Personligheder, der har boet i Pilestræde og Springgade i Tidsrummet 1770 til 1870, og skal her anføres: Nr 17 Brandis J. D., 1812, Etatsraad og Livmedicus 35 Sneedorff, 1787, Magister 37 Junge Boye, 1786—97, (Capitain og Tømrer­ mester, 1787 Brandmajor, 1797 forhen Brand­ major og Tømrermester) Rossing, 1788—97, 1802—10 (1788 Acteur, 1790 Skuespiller, 1802 tillige Instructeur' Winther Chr, 1843, Professor Bing M. H, 1846—70, og fremdeles (1846 Bog og Papirhandler, 1854 Hof-Galanteri- og Kunst­ handler, 1865 Fabrikant, 1867 Dampmøller 39 Preisler, 1789—92, Acteur. I 1789 angives Adres­ sen, Pilestrædet i de ny Huse, i 1792, Pile­ stræde 11 45 Junge Boye, 1798—1805, (1804 Major ved det borgerlige Artillerie) Bournonville A, 1858—59, Hof-Balletmester 47 Bredsdorff J. H, 1822—28, (1822 Dr: Philos,

1823 Assistent ved det kgl. Naturalmusæum, 1824 Lector i Mineralogien) Nr 57, tidl: Springgade 9, Høst I. K, 1813, Assessor 32, tidl. Gade Nr 30, Sander, 1800, Professor i Pæda­ gogik og Methodik Jacobsen Ludv, 1819—23, (1819 Dr: og Prof: Med. & Chir:, 1823 Chirurg ved Kongens Regiment) 34 Berling C, 1835—55, 1861 (1835 Fuldmægtig, 1836 Bestyrer af den berlingske Tidendes Con- toir og Officin, 1840 tillige Bogtrykker, 1849 Etatsraad, Privatsecretair hos Kongen, 1850 Geheime Etatsraad og Kammerherre, General- Casserer for Hs: Maj: Kongens Civilliste. Har Bureau paa Christiansborg Slot. 1852 endvidere Rejsemarskal, 1861 alene Kammerherre) 36 Schwartz F, 1802—07, Instructeur og Skuespiller 40 Jacobsen P. W, 1821, 1828—38 (1821 Cancellist, 1828 cand. juris og Volontør i Cancelliet, 1832 Cancellisecretair og Cancellist, 1834 Assessor i Hof- og Stadsretten) 50 Sneedorff, 1788, Magister 84, tidl. Springgade 30, Rasmussen P. E, 1808—15, Auditør ved Sø Etatens combinerede Ret. Ved Grandskningen af Pilestrædes og Springgades Topographi og Byhistorie i længst forsvundne Tider, har jeg fundet disse Gadenavne stavet paa mange forskiellige Maader, men hvad enten nu denne Variation bundede 1 Ubehiælpsomhed eller Ligegyldighed, maa man beundre vore Forfædres Opfindsomhed paa dette Omraade, saaledes forekommer: Pilegaardsstræde, Pilegardzstrede, Pilægardh- stredet, Pylegardzstrede, Phillestrede, Pielestrede, Piile- stræde, Piiitestræde, Pijlestreditt, Pilestredh, Pilestræditt, Pillestreedeth, Pilæstrædhet, Pjlestrædet, Pylestredet og Pylæstrædet. Springgaaden, Springgaeden, Sprinngegade, Sprinng- gaaden og Sprinngstrede.