591978748

I. Man har været tilbøjelig til at paastaa, at Fødslerne i Reglen foregik let lios de gamle Nordboere, i Analogi med hvad der antages om kraftige Naturmennesker. Det kan for saa vidt være rigtig, som der utvivlsomt er mange Aarsager til komplicerede Fødsler, der fortrinsvis gjøre sig gjældende i Civilisationens Centrer; men paa den anden Side fritager Naturtilstanden langt fra Kvinden for at føde med Besvær og Fare for Livet. Man har ogsaa gjort opmærksom paa, at Kæmpeviserne forholdsvis ofte omtale hastige Dødsfald efter Fødslen. Saa meget er i hvert Fald sikkert, at Kjend- skaben til Fødselshjælp i Oldtiden og langt hen i Middelal­ deren var saa begrænset, og Midlerne til at fremme Føds­ len af saa ringe Værdi, at man ikke deri kan finde en Garanti for en let og sundhedsmæssig Fødsel for Da­ tidens Kvinder. Der anbefaledes Tryllesange, at riste Bjærgruner; der omtales Amuletter og fødselshjælpende Bælter. Henrik Harpestræng nævner blandt gode Midler til at befordre Fødsler visse Urteafkog, Tryllestene, og P. A. Sohleisner omtaler en gammel islandsk Skik, at drikke Vand, hvori et Par Æg ere kogte; thi „dette maa med Guds Hjælp virke, da Ægget selv er en Fødsel og derfor maa give Vandet fødende Kraft.“ Som et ganske interessant Exempel paa Overtroens Sejlivetlied skal jeg tilføje, at jeg har mundtlig Meddelelse om, at denne islandske Kur an­ vendtes for et Par Aartier siden i den nordlige Del af Jylland, kun med den fra Jordemoderens Side snilde Til­ føjelse, at hun skulde spise Æggene, medens den Fødende lod sig nøje med Kogevandet. Saaledes blander Overtro og Mysticisme sig til sene Tider ind i Fødselshjælpen; men først og sidst finde vi dog altid Bønnen anbefalet under Fødslen. I Tliieles Folkesagn forekomme Linjerne: „Jom­ fru Maria, laan mig Nøglerne dine, at jeg kan aabne Læn­ derne mine,“ og endnu i Kristian den fjerdes Kirkeordinants